Dagbog 2009
Port St. Louis - Nyborg

Lørdag 22.08
Da vi ved i aftes sad og spiste i cockpittet, kom en båd ind i havnen og lagde sig på den sidste ledige plads længere ude ad molen. Lidt senere kom besætningen forbi, på vej ind til byen. Det var Lise og Kim Lisborg. De havde efter fyraften på jobbet pakket båden, og så var de sejlet til Lohals for at holde en afslappet week-end der. Så det blev til et hyggeligt gensyn.
Lørdag morgen gav vi os god tid. Vi skulle jo først være fremme i Nyborg klokken 15, turen var kun på 12 mil, og vinden var en perfekt halvvind fra mellem V og SV. Vi fik pakket og stuvet så alt var klart, og vi blev inviteret hen og se Lise og Kims båd, en LM 30, som de lige har købt for et par måneder siden. Dejligt skib.
Lidt før klokken 12 lagde vi ud, og vi satte sejl, så snart vi var ude af havnehullet. Det gik strygende nordpå med 5½ knob op til Kobberdybet, en smal passage gennem den sandrevle, der ligger hele vejen fra øen Vresen og sydpå. Her skulle vi på en mere vestlig kurs, og nu gik det ikke godt. Vinden tiltog og drejede  mere mod N, så vi måtte krydse og stagvende 4 gange for at komme de 2 mil vestpå gennem passagen. Nu skulle vi holde kurs 330 grader. Det kneb fordi vinden var drejet mod N. Samtidig var vinden tiltaget og meget springende. Pludselig kom nogle meget kraftige vindstød, der pressede os i nørdøstlig retning, lige ind mod Vresen. Det lykkedes os at få hold på båden og få vendt over på den anden halse, da vi var inde på 2,5 m vanddybde. Der var gået meget tid med at krydse gennem Kobberdybet og kæmpe med vinden bagefter, så nu var vi pludselig i tidnød. Derfor startede vi motoren, og tog genuaen ind. Det hjalp, og med god fart på motoren fortsatte vi mod Nyborg. Så drillede strømmen, for nu havde vi ½ - 1 knob i modstrøm. Inde i Nyborg fjord fik vi lidt hjælp af både vind og strøm, og det var med fuld fart fremad, vi kort ført havneløbet tog storsejlet ned. Vi sejlede jo lige mod vinden.
Vi nåede det. Klokken 1458 lagde vi til ved mastekranen i Nyborg marina. Her stod der mange mennesker for at tage imod os. Det var festligt, at 40 – 50 mennesker stod på kajen og vinkede, viftede med flag, og larmede med horn og skralder. En dejlig velkomst som familie, venner og tidligere gaster gav os. Stor velkomstglæde og mange knus og gode ord.
Turen ned ad Donau, gennem Middelhavet og hjem gennem Europas floder og kanaler var slut. Den havde ifølge GPS’en på båden været på 6575 mil, er gået gennem 15 lande og der er brugt næsten 1500 motortimer på turen.

Fredag 21.08.
Allerede klokken 0530 sagde Kell farvel. Han skulle tilbage på arbejde i Jylland.
Klokken 0700 stod vi andre så op, og begyndte at gøre os klar til dagens etape. Der var faktisk ingen vind, regnen var hørt op, men det var regntunge skyer, der hang på himlen. Vi gav os god tid til at komme af sted, og så snart vi var fri af marinaen satte vi sejlene. Vi skulle jo mod Ø og N, og vejsudsigten sagde vind fra V. Der var bare næsten ingen vind, så det var godt, vi havde en god medstrøm ud af Svendborgsund. Vejret klarede op i løbet af formiddagen, men det gav ikke mere vind. Så det var magssejlads hele vejen til Lohals. Vi næsten bare drev af sted. Eneste underholdning var et marsvin, der kom hen og kiggede lidt nøjere på os. Utroligt, at der kan være så stor forskel på dagene, og heldigt at vinden var der den dag, hvor vi rigtig skulle have en sejloplevelse. Kort før Lohals forsvandt vinden helt, så vi måtte sejle den sidste mil for motor.
En halv time efter vi var kommet i havn, kom der en frisk V-vind, der holdt ved resten af dagen.
Resten af dagen slappede vi af i det hyggelige havnemiljø i Lohals.

 

Torsdag 20.08.
Vejrudsigten lovede vind 10 m/sek fra SØ, sol og op til 27 graders varme. Det fik vi. Og så vr det dagen, hvor Frank og Kell skulle have årets sejloplevelse. Vi sejlede ud af Marstal ad den N-lige Om aftenenkanal og sejlede videre ad sejlkanalen forbi Birkholm. Allerede ved Marstal kunne vi sætte sejlene, og den brugte vi hele dagen. Vi fortsatte V-over forbi Drejø og lagde os for anker for at spise frokost i passagen mellem Drejø og Avernakø. Så videre frem mod dagens mål, Svendborg. Nu var kursen næsten stik Ø, og vinden i SØ, så det var virkelig et langt hårdt kryds op mod vinden. Hu-huj,  hvor det gik. Bølgerne var ikke særligt store, men båden var virkelig lagt ned på skrå. Det var dejligt at prøve igen. Vi ankom til Svendborg hen på eftermiddagen efter en sejltur på 27 mil. Vi lagde os selvfølgelig ind i den nymoderniserede marina inde midt i byen.
Om aftenen gik vi op til byen for at spise og for at finde et poolbord. Maden fandt vi, men poolbordet fandt vi ikke. Det sted, vi fik anbefalet, var lukket. Vi nåede tilbage til båden lige før det så småt begyndte at regne. Og så regnede det faktisk temmelig meget hele natten.

 

Onsdag 19.08.
Jeg stod op klokken 0645 til sol, blå himmel, nul vind og spejlblankt hav. Flot. Lige da jeg kommer op i cockpittet, sejler en tysk sejlbåd forbi (for motor forstås). Han var lige sejlet ud fra en plads lidt længere inde på broen. Så fik jeg travlt, for med det vejr, kunne jeg sagtens selv flytte båden. Så hen til pladsen for at sikre mig, at der var grønt mærke der. Tilbage til båden, af med cockpitteltet, klargøring af ekstra lange agterfortøjninger (pælene står mindst 15 m fra broen), klargøring af fendere, og så sejlede jeg uden besvær hen og fik lagt mig ind på den anden plads. En lokal fisker kom tilfældigvis forbi på broen. Han hjalp med at styre stævnen, til jeg havde styr på agterenden. Så op med cockpitteltet igen, og klokken godt 8 var jeg færdig.
Midt på formiddagen gik jeg hen til havnemesterens kontor for at få lagt gårsdagens tekst på hjemmesiden. Det ville de gerne hjælpe med, og da de hørte lidt om hjemmesiden, sagde de, for sjov, at så skulle jeg lige skrive lidt pænt om Marstal havn. Det gør jeg gerne, for det er en stor og meget livlig havn/marina med gode pladser og fine og nære bade- og toiletfaciliteter.
Jeg havde læst om Ærø-pølser, og derfor gik jeg til byens slagter for at høre mere. De laver og sælger Ærø-pølser, en spegepølse fremstillet efter slagter Pouls mere end 40 år gamle recept. Lavet på oksekød og lidt hvidløg og ret fedtfattig. Den smager rigtig godt. Eneste pebrede ved pølsen er prisen. Den koster 115 kr for et stykke på 20 cm. Men det er velsmagende, hjemmelavet, langtidsholdbar kvalitet.
Midt på dagen fik jeg en glædelig nyhed. Irene var blevet kontaktet af havnemesteren i Nyborg. Nu har han en havneplads til os. Og over i købet ved den bro hvor vi helst vil ligge. Dejligt.
Og så var det bare at vente på at Frank og Kell ankommer med færgen 1605.
De ankom planmæssigt, og vi gik til båden, så de kunne blive installeret, og vi kunne planlægge den næste dags sejlads. Om aftenen gik vi til byen for at få lidt at spise og for at finde et pool-bord. Maden fandt vi let, men vi kunne ikke finde et ordentligt pool-bord i hele byen. Vi endte ved et lille skævt bord, hvor ballerne løb deres egne veje.

 

Tirsdag 18.08
Jeg prøvede fra morgenstunden at arbejde videre med det hotspot. Nu ville jeg have lagt de sidste dages tekst ind på hjemmesiden. Men jeg kunne ikke komme igennem. Jeg kunne se, jeg havde forbindelse, men Internet Exploder kunne ikke vise siden, stod der. Jeg ringede til den hotline, Torben på Strynø, der er oplyst kan hjælpe. Han mente, jeg måske skulle sætte mit antivirusprogram på pause. Det hjalp ikke. Jeg ringede faktisk 4 gange. Til sidst sagde Torben, at han ikke kunne hjælpe mere, men der er sommetider problemer med netkortene.
Så gik jeg hen til havnemesterens kontor (han kalder sig havnefoged, men jeg titulerer ham konsekvent havnemester, det lyder ligesom bedre, synes jeg). Her bad jeg om hjælp til at sende teksten på en mail til Irene. Det ville han gerne, og 5 minutter efter var det klaret. Jeg ringede til Irene og sagde, teksten var på vej, så gik jeg op til byen for at handle. En halv time senere ringede Irene og sagde, at mailen ikke var kommet. Så måtte jeg på vejen tilbage forbi havnemesteren igen og hælde vand ud af ørerne. Han var meget forstående, så jeg fik lov at sende teksten en gang til, denne gang til en anden mail-adresse. Det hjalp, og 5 minutter senere kunne Irene rapportere, at hun havde modtaget begge mails. Da var klokken også over 11.
Så gik jeg i gang med at få lazy-jack’en monteret. Den skulle flikkes sammen af nogle løse rebstumper, jeg havde liggende, så det var noget bøvlet. Det tog tid, men jeg fik da noget sat sammen, som jeg håber kan virke.
Så var det tid at lege turist i Marstal. Jeg gik en lang tur gennem den hyggelige by, med sine små huse uden udhæng, der ligger og trykker sig tæt sammen om de smalle gader. Og så alle de stokroser, der står op ad facaderne. Meget charmerende. Det blev også til et kig ind i kirken. Den er rigtig flot, meget ren og højtidelig i linjerne, med 1.sals balkon og med 7 skibsmodeller hængende under loftet. Det ene af dem et gammelt krigsskib med kanonerne rullet frem.
Så ned på havnen for at se på den livlige trafik på vandet, og give en hånd med ved fortøjningen af en  ankommende 3-mastet hollandsk skonnert.
Tilbage til båden for at nyde aftenens fred. Freden blev forstyrret af en mand, der energisk stod og bankede på forpulpitten. Han ville bare sige, at bådpladsens ejermand havde ringet og sagt, at han vil ankomme i morgen, så jeg skulle flytte i morgen formiddag. Pladsejeren overnatter i Hundested, og så ville han sejle til Marstal i sin store motorbåd i morgen. Jeg prøvede at forklare, at vi afsejler i overmorgen tidlig, og spurgte, om det ikke var godt nok. Det var det ikke. Vi skal væk i morgen. Jeg sagde så, at mine nye gaster ankommer til byen med færgen kl 16, og at jeg ikke kan sejle med båden uden det fornødne mandskab. Så det bliver efter kl. 16 jeg flytter.
Der står det nu. Så må vi se, hvad morgendagen bringer.

 Mandag 17.08.
Inden vi sejlede ud i dag målte jeg vindstyrken til 8 m/sek i gennemsnit og 10 m i stødene. Stadig fra vestsydvest. Vi skulle holde en mere nordlig kurs i dag, så det var fint for os. Så snart vi var ude af havnehullet, satte vi genuaen og stoppede motoren. Vi havde en fin sejlads til Marstal dog for motor ind gennem indsejlingskanalen. Da vi havde lagt til, og jeg skulle standse motoren, prøvede jeg at den med startnøglen. Det gik fint. Jeg startede motoren igen og standsede den igen. Det gik fint. Nu har jeg i 4 måneder sejlet rundt med en motor, som jeg mente har stopproblemer, og når jeg så ankommer til stedet, hvor stopproblemerne skal løses, så fungerer motoren perfekt.
Det er her i Marstal, Henning afmønstrer. Så efter ankomst gik vi hurtigt til byen, Henning for at tage med færgen, og jeg for at tale med havnekontoret og for at handle lid t ind.
Tilbage på båden ringede jeg til Martin fra fa. E.V.Schou for at aftale, hvad der videre skal ske med den motor. Vi blev enige om, at jeg stadig skulle få Ejvind til at måle det elektriske system igennem. Derfor ringede jeg til ham, og en halv time senere stod han på båden. 2 gange startede og standsede jeg motoren, og begge gange uden problemer. Så Ejvind måtte konstatere, at han gerne ville gennemmåle motoren, men da der ikke er nogen fejl, kan han heller ikke finde den. Så han kørte igen. Selvfølgelig er jeg da glad for, at motoren nu virker, men jeg ville egentlig også gerne
vide hvorfor, og hvad der har været galt.
Her på øen har man et trådløst netværk, hot-spot, der dækker hele øen. Man kan så betale via betalingskort for den tid, man benytter nettet. Smart. Jeg prøvede i løbet af eftermiddagen flere gange at komme ind på nettet, men det lykkedes ikke for mig. Jeg må gøre noget forkert.
Resten af dagen med blæst og en del byger benyttede jeg til lidt afslapning og oprydning i båden.

 

Søndag 16.08.
Der blæste en vind på 6 – 8 m/sek fra vestsydvest, da vi lidt før klokken 7 sejlede ud af havnen, og bølgerne var ca 1 m høje. Vi satte genuaen og lagde kursen, så tæt til vinden som vi kunne. Den var dog for nordlig til, at vi kunne komme direkte syd om Langeland. Desværre var den også så nordlig, at vi var ved at sejle ind i den vindmøllepark, der står i havet ved Lollands sydvestlige hjørne. Altså måtte vi krydse over og sejle stik syd et stykke tid. Vi gik tilbage til den nordvestlige kurs efter en halv times tid men vi kunne stadig ikke gå syd om Langeland. Kort før middag var vi ude ved H-ruten og dybvandsruten. Nu løjede vinden og farten noget af, så vi havde ikke mange manøvremuligheder mellem alle de handelsskibe, der kom drønende. Igen skiftede vi over til en sydlig kurs. Det hjalp en del, for nu kunne vi registrere en medstrøm på 1 knob. Da vi en time senere igen skiftede over til den nordvestlige kurs, var vinden moderat og bølgerne højst 75 cm. Det skiftede pludseligt. Vinden tiltog til 12 – 14 m/sek, og bølgerne voksede til halvanden m. Stadig imod. Da vi kom tæt på kysten, tog vi sejlet ned og startede motoren, for at komme syd om øen. Vi rundede sydenden og satte kursen mod nord de 3 mil til Bagenkop. Nu var bølgerne vokset til 2 – 2,5 m. De kom rullende skråt ind bagfra, og de brækkede over, netop i det område vi var. Det var helt klart den hårdeste del af dagens sejlads. Vi ankom til Bagenkop sidst på eftermiddagen, og først da var der tid til at tænke på frokost. Vi sejlede i alt 40 mil, fordi vi skulle krydse så meget.
Vi havde for øvrigt flot solskin hele dagen.

 

Lørdag 15.08
I dag ville vi meget tidligt af sted. Vi har set, at vinden de foregående dage er løjet helt af ind under aften, og først er kommet igen midt på formiddagen næste dag. Det ville vi udnytte, så vi stod op klokken 6. Der kunne vi konstatere, at det blæste ret kraftigt fra syd, og der hang en meget stor sort regnbyge lige vest for os. Vi gjorde os dog klar, og kl 0645 sejlede vi ud af havneløbet. Vi kom ud til meterhøje bølger, der kom rullende fra syd. Det var ikke behageligt. Vi skulle først et stykke mod øst, så den første time slingrede vi af sted i de høje bølger. Genuaen blev sat halvt som støtte- og hjælpesejl. Det hjalp noget, men det vippede stadig kraftigt. Godt det var en kølbåd, vi var ude i. Vi rundede pynten ved Fehmerns SØ-hjørne, og nu sejlede vi stik nordpå. Det hjalp. Vinden var drejet i SV og bølgerne kom fra S. Vi rullede genuaen helt ud og stoppede motoren. Hjulpet af en medstrøm på ½ - 1 knob strøg vi af sted med over 6 knob. Pludselig var det en meget behagelig sejlads, og vi slap for regnen. Vi sejlede til Rødbyhavn, og passerede undervejs en lille boreplatform, hvorfra de var ved at tage boreprøver af undergrunden (gætter vi på), bevogtet af et af hjemmeværnets fartøjer og en stor slæbebåd. De er altså allerede begyndt at smide penge ud til den bro.
Lige indenfor havneudløbet ligger Fehmern-færgerne til. I nabobassinet ligger en lille marina. Vi syntes, den ligger for yderligt, så vi valgte at sejle ind i det indre store havnebassin. Her er der også nogle gæstepladser til sejlbåde, samt en anløbsbro for fiskerbåde. Der lagde vi til, for der kunne vi ligge med siden til. Dels kunne vi så belaste Hennings knæ noget mindre, dels kunne vi fra cockpittet følge med i den ret livlige trafik af almindelige fragtskibe, div specialfartøjer og uddybningsfartøjer til bro- og vindmølleparkprojekter og hjemmeværnsmarinefartøjer i havnen.
Vel ankommet til havnen gik vi en tur op i byen for at handle lidt ind i den lokale superbrugs. Det var overraskende så dyrt alting er i forhold til i Frankrig og Tyskland. Det var let rystede, vi gik tilbage til båden for at slappe lidt af resten af dagen og forberede os på turen i morgen. Der lover de vind 10 m/sek fra Vest. Vi skal sejle stik Vest.
I løbet af eftermiddagen forsvandt blæsten, himlen blev skyfri og aftenen blev lun og dejlig. Det kan være svært at tro på, at vi skal få så meget vind imod os i morgen.

 

Fredag 14.08
Vi sejlede videre ret tidligt, mens der ikke var meget vind. Vejrudsigten havde sagt kraftig vind i dag, så vi ville af sted. Efter ca 2 km sejlads kunne vi sætte sejlene og slukke motoren. Vi sejlede for en halvvind fra bagbord hele vejen frem til bestemmelsesstedet Burgstaaken. Af turens ca 38 mil sejlede vi de 34 for sejl. Skønt. Burgstaaken ligger på sydsiden af Femern tæt ved byen Burg. Det skal være vores udgangspunkt for turen i morgen tværs over Østersøen. En tur i byen og havneområdet viste os ikke ret meget. Byens købmand havde næsten ingen varer, og eneste attraktion er en gammel opklodset u-båd. Den må man komme ind og kigge i formedels 5,50 euro. Vi nøjedes med at kigge udefra. Byen Burg var vi ikke inde i. den ligger 2 km væk, og der koster 5 euro at leje en cykel. Det er et rigtigt turist- og feriecenter her. Og som jeg tidligere har skrevet, er der ikke altid sammenhæng mellem pris og kvalitet. Havnen her er klart den mindst velordnede og tiltagende Henning har været med i, men den er bestemt ikke den billigste.

 

Torsdag 13.08
I dag skulle vi sejle ud i Østersøen. Vi sejlede hen til Travefloden, og så snart vi var drejet ind på den, kunne vi sætte genuaen og stoppe motoren. Skønt atter at glide af sted for vindkraft. Vi sejlede de sidste 20 km ud ad og ud af Trave. Undervejs passerede vi Travemünde, en meget stor og travl havn på begge bredder.
Vi nåede ud i Østersøen sidst på formiddagen og satte kurs mod Neustadt. Nu blæste det op med en kraftig vind, som vi fik ind næsten forfra på bagbord halse. Vindstyrken nærmede sig 10 m/sek og bølgerne blev 50 – 75 cm høje. Og lige imod, så vi hakkede os meget langsomt fremad. Sikke en måde at blive modtaget på. Det blev så voldsomt, at vi drejede en del fra for overhovedet at komme fremad.  Efterhånden kom vi dog lidt ind i læ af fastlandet, og så gik det bedre. Vi var kommet lidt ud af kurs, men faldt tilbage og nåede Neustadt midt på eftermiddagen. Så fik vi tid til lidt frokost. Men hvor var det dejligt, atter at sejle med sejl.
Vi gik senere en tur i byen for at handle og kigge. Der var ikke noget at se. Der var dog en internet-cafe tæt ved havnen, så der kunne jeg komme ind og lægge lidt tekst ind på dagbogen, og få kigget min mail-boks. Der var beklageligvis en meddelelse om, at den mail, jeg sendte til Benjamin for et par dage siden, ikke var kommet frem. Så jeg prøvede at sende den frem en gang til. Vi skulle jo gerne hjælpe Kristians familie til at undgå, at de bliver lukket inde hele vinteren på en af de franske kanaler.
Tilbage i båden fik vi besøg af havnemesteren. Han kom sejlende rundt i en lille motorbåd for at indkassere havnepenge. Det har jeg ikke set før, men fikst så det ud. Han er for øvrigt ved at lære at tale dansk på aftenskole. Han mener at når først Fehmern-broen kommer, bliver alle i området nødt til at være tosprogede.

 


Onsdag 12.08
Der var byger og blæst og gråvejr, da vi stod op. Vi gjorde os klar og sejlede ud på Trave-floden (eller er det en fjord?). De tanker, vi havde haft, med at sætte masten op inde i marinaen i Lübeck, havde vi opgivet, for et lille stykke ude ad Trave ligger en bro med 8 m frihøjde. Den åbner 3 gange i døgnet. Det ville vi ikke risikere ar komme til at vente på, specielt ikke når vi ved, der ligger 10 – 15 andre marinaer med mastekran længere ude ad Trave. Vi sejlede ud til Teerhofsinsel, en ø, der har det nye Trave til den ene side og en gammel flodarm til den anden. Inde i denne gamle flodarm ligger 6 marinaer, der tilbyder mastehjælp. Vi sejlede hen til Stettiner Yacht Club, der så ud til at have fine maste-faciliteter. 5 minutter efter vi havde lagt til under kranen, stod en mand på kajen og sagde, det var ham, der betjente kranen. Vi fik masten på land og fik den klargjort på den måde kranføreren sagde. Jeg prøvede med lidt indvendinger, men fik at vide, at sådan gør vi, og sådan har vi gjort i 50 år. Så det blev som han sagde. Lidt før middag var vi klar til at montere masten, klokken 13 var den på plads, og så kunne vi begynde at montere sejlene. Klokken 17 var de på plads, og så manglede der kun noget oprydning og tilbagestuvning af grej, der ikke længere skal benyttes.
Et par store regnbyger drillede lidt, mens vi begyndte på sejlene, så klarede det op, og vi havde en aften med klar blå himmel og ingen vind.


Tirsdag 11.08
Den mand, Kristian fra båden Gej fra Lynetten, der var ovre og hilse på i går aftes, fortalte, at de regnede med at bruge ca 3 måneder på at sejle gennem Europa, for at slutte af i slutningen af oktober et sted lige nord for Avignon. Det fik mig til at mindes, hvordan Benjamin fra Skipper-tips fortalte om deres vilde jagt ad kanalerne i Frankrig, for at undgå at blive spærret inde på en kanal et vilkårligt sted, fordi sluserne lukkes i vinterhalvåret på en del franske kanaler. Derfor fik jeg fat i Kristian igen fra morgenen, for at høre om han var opmærksom på det problem. Det var han ikke. Han havde ikke hørt om det. Derfor fik jeg etableret en internet-forbindelse ( der er internet i denne marina) og skrevet til Benjamin, for at spørge, om han kan hjælpe Kristian med lidt information. Det får vi se, om han kan.
Vejret var i øvrigt regnfyldt hele formiddagen, så det var en god udnyttelse af tiden.
Ved middagstid gik vi til byen for at købe ind, og senere en tur til byen igen, for at kigge lidt mere på seværdighederne. Her må jeg bringe en berigtigelse. Den kirke, vi kiggede på i går, var ikke domkirken, men St. Marienkirche. Den er meget overdådigt udsmykket. I dag besøgte jeg så domkirken. Den er stor og meget enkel med hvidkalkede vægge og søjler. Alterbordet står midt i kirkerummet med stolerækker om til alle 4 sider. Bag et meget stort og smukt træskærerarbejde ved koret er døbefonden centralt placeret med stolerækker omkring, og hele korrummet er afskærmet med en glasvæg. Bag den var der en stor kunstudstilling med abstrakte malerier, kollager og skulpturer med temaet ”Mellem himmel og jord” En meget anderledes kirke.
Vejret var tørt, halvskyet og ret blæsende resten af dagen.



 

Mandag 10.08
I dag skulle vi sejle de sidste ca 30 km ind til Lübeck, en strækning med 5 sluser. Vi sejlede af sted i flot solskinsvejr, og vi var fremme ved den første sluse ved 9-tiden. Ingen svarede på radioen, og der var ingen at se ved slusehuset. Jeg gik hen til slusen og så en mand gå og reparere noget i den modsatte ende af slusen. Ham gik jeg hen til og spurgte, hvor slusemesteren var. ”Det er mig” svarede han. Jeg spurgte, hvornår vi kunne komme gennem slusen. ”Om 2 timer”, svarede han. Jeg spurgte, hvorfor vi skulle vente så længe, og han trak på skulderen. Jeg spurgte, om det var på grund af vandmangel i kanalen. Han sagde ja og fortsatte så, at i Hamburg 35 km herfra, har de haft skybrud og pumper vand ud af kældrene, og her har vi vandmangel. 10 minutter senere ankom en svensk båd med et ægtepar ombord til slusen. De havde været på jordomsejling i 4 år og var nu på vej hjem til Helsingborg. Den nydelige svenske dame gik hen til slusemesteren og spurgte, hvornår vi kunne komme igennem. ”Om en halv time” lød svaret. Og sådan blev det.
De øvrige sluser kom vi igennem med forskellig hurtighed, men godt middag sejlede vi ind til Lübeck. Den gamle bydel ligger på en ø midt i byen, omgivet ad 2 kanaler. Den ene går gennem industrikvarterer, den anden gennem parklignende anlæg. Vi valgte parkturen, selvom der er mindre vanddybde der. Vi målte dog mindst 1,6 m vand, og vi nød turen gennem det smukke terræn. Der er flere marinaer i Lübeck, og vi valgte den, der ligger nærmest bymidten. 50 m op fra kajen, og vi er i Altstadt. Vi gik naturligvis op i byen, og den er imponerende. Hele bydelen er et stort gammelt byområde med masser af flotte gamle bygninger. Det hele er meget velholdt. Byen oser af velstand. Vi besøgte også domkirken. Den er helt overvældende flot. Og den berømte byport Holsteiner Tor. Og … ja, tag selv hen og se byen, den er et besøg værd.
Vejret var flot hele dagen. Hen under aften trak det dog op til en enkelt tordenbyge. Da var vi  kommet tilbage på båden.
Lidt senere kom en yngre mand hen til os og spurgte efter Kaj Nordahl. Han ville bare hilse på og sige tak for en god dagbog. Han ligger i en båd her i marinaen og havde set, vi var sejlet ind. Han fortalte, at han og hans familie nu er på vej ned ad Europas vandveje, og der havde dagbogen været en stor inspiration for dem.

Søndag 09.08
Vi skulle i dag et stykke hen ad Elbe-Lübeck-kanalen. Sidst på eftermiddagen i går kom en tysk sejler fra en anden båd i marinaen forbi og fortalte, at på grund af vandknaphed i kanalen, kunne vi tidligst blive sluset gennem den første sluse på kanalen kl 1000. Slusen ligger kun 300 m fra marinaen. Vi gjorde os roligt klar, og ved 9-tiden sejlede vi ud af marinaen. Vi kunne jo lige så godt vente ved slusen som i marinaen. Vi kom også til at vente til kl 1000. Så var vi 8 fritidsbåde, der blev sluset igennem. Efter slusen gik det i rask tempo frem til den næste sluse 10 km væk. Alle ville gerne med i slusen, og den forreste båd sejlede stærkt. Alle kom med. Derefter tog vi det mere roligt. Vi skulle ikke gennem flere sluser, så de andre kunne jage af sted som de ville. Vi sejlede de ca 30 km til Mølln, og nød det mere forandrede landskab med bakker, marker og løvskove.
Marinaen ligger dejligt i en gammel teglsø, Møllner Ziegelsee. Vi gik en tur for at kigge på byen. Det er en sød lille by med en hyggelig altstadt. Kirken var meget flot med mange kalkmalerier, og på pladsen ved siden af, er der opstillet scene og tilskuerpladser til Møllner Eulenspiele, der foregår i disse dage. Vi vendte dog hurtigt tilbage til marinaen og båden til en rolig aften der.

 

Lørdag 08.08
Vi sejlede fra morgenstunden videre ad den smukke kanal. Uelsen var den eneste by vi så undervejs. Hist og her kunne et par enkelte huse anes bag træerne. Det var alt. Efter 4 timer nåede vi til dagens højdepunkt hæveværket Scharnebeck. Man sejler ind i et stort kar, som et kæmpemæssigt badekar. Så bliver der lukket for enden man sejlede igennem, og så hæves eller sænkes man ca 35m. Og det går stærkt. Næsten med elevatorfart. Så åbnes karret i den modsatte ende, og man kan sejle videre. Det må spare mindst 3 sluser. Efter hæveværket sejlede vi de sidste 9 km på den kanal. Så ud på floden Elben, som vi sejlede op ad ca 4 km. Derefter ind på Elbe-Lübeck-kanalen og 500 m frem til marinaen i Launburg. Undervejs ind i kanalen var vi ved at blive påsejlet af en passager-hjuldamper. Den kom oppe fra floden og besøgte så at udføre en drejemanøvre. Jeg tog farten af båden og lagde mig bag hækken på båden. Den kom langsomt drivende baglæns hen mod os, og en mand kom ud på kommandobroen, og begyndte at vifte med armene hen mod os. Det forstod jeg ikke helt. Så tudede skibet 3 gange i damphornet (signal for – min maskine går bak), og nu kunne jeg se at hans drivhjul kørte baglæns. Så kom vi hurtigt ud på siden af ham og sejlede forbi ham.
 I marinaen kunne jeg få vasket. Der var vaskemaskine i havnekontoret, men tørretumbleren var havnemesterens ( en kvinde) egen. Det ville jeg gerne have gjort. Så gik vi på kombineret indkøbs- og besigtigelsestur i byen. Supermarkedet var fint, men der var ikke så meget at kigge på i byen. Så vi gik ret hurtigt tilbage til båden for at slappe af resten af dagen.
Da vi sejlede ind i marinaen, kom vi til at ligge ved siden af en båd med dansk flag, Charvane fra Ishøj. Vi hilste lige på ejerne, så var vi optaget af vores gøremål, og de af deres. Da vi så først på aftenen sad i hver sin båd, blev vi inviteret over til dem til en drink. Vi sagde ”ja tak” og fik således hilst på Pieta Veldman og Erik Sørensen. De er på vej hjem efter en 6 ugers tur rundt i det nordtyske område i en næsten ny, dejlig, hollandsk bygget kanalbåd. Der blev snakket livligt om gensidige erfaringer og fortalt historier fra de varme lande. En rigtig hyggelig aften
Vejret var flot hele dagen, selvom vejrudsigten sagde noget andet.

 

Fredag 07.08
Vi sejlede tidligt fra Wolfsburg, vi ville langt i dag. Først 14 km tilbage ad Mittellands-kanalen, så drejede vi fra og sejlede nordpå ad Elben-seite-kanal. Den går gennem Lüneburg Hede, og det var et fladt landskab, vi sejlede igennem. Vi var faktisk omgivet af skov, mest fyr, gran og birk hele dagen. En symfoni af skøn natur og dejlige dufte. Ensformigt, men smukt. Det mest ophidsende, vi så i dag, var en nøgenbader, en mand, der med bare tæer krampede ned over kanalskråningens store skarpe sten, for at komme ud i vandet.
Vi sejlede til Uelzen og lagde os ind i marinaen der. Dejligt fredfyldt sted. Sejlturen i dag var på i alt 80 km + 2 sluser, en op og en ned. Sejltiden var på 11 timer.
Det var flot vejr hele dagen.

 

Torsdag 06.08
Vi var henne ved Autostadt lidt før kl 0900, for vi havde hørt, at man kunne komme med et rundturs-tog ind og se bilproduktionen. Dette tog er forbeholdt bilkøbere, der kommer ned til fabrikken for selv at hente deres nye bil, men andre kan komme med på evt ledige pladser. Vi var heldige og kom med. Så i 50 minutter blev vi kørt rundt ude i terrænet og inde i fabrikken, mens vi fik fortalt en masse om VW-fabrikken. Vi så forløbet fra rå jernplader blev kørt ind i hallerne, til de færdige biler kørte ud. Vi hørte bl.a. at de disponerer over et område på 6,5 km2 og at 1,6 km2 deraf er bebygget. Den ældste produktionshal fra 1938 er 1,3 km lang. Der beskæftiges for tiden 48000 personer på fabrikken i Wolfsburg, deraf de 23000 i produktionen. Der produceres gennemsnitligt 3300 biler pr dag, og af dem bliver 20 procent, altså ca 660 biler, afhentet på fabrikken af køberne. Afhentningen er en hel industri for sig. Der er bygget 2 stk 19-etager høje runde huse med glasfacade hele vejen rundt. I midten af husene er en elevator. I husene parkerer man de biler, der skal udleveres samme dag, efterhånden som de er klargjort. Husene kan i alt rumme 440 biler. På TV-skærme kan man læse, hvornår de enkelte kunder skal have deres bil udleveret. F.eks: ”Kl 1234 kan fru YY, der har købt bil gennem autohus XX, få udleveret sin bil ved treffpunkt C”. Ved treffpunkt C står der så en medarbejder med de fornødne papirer til fru YY, som føres hen til sin nye bil.
Efter turen gik vi rundt og kiggede på de øvrige attraktioner. Der var et ”tidshus” med biler i 5 etager, der viste udviklingen af bilerne gennem en række typiske eksempler. Vi besøgte Lamborghini-huset, Audi-huset, Seat-huset og VW-huset (Skoda-huset var lukket), der hver især viste lidt om deres nye bilmodeller. Vi besøgte Kundecenteret, hvor samtlige VW-modeller var udstillet, også den nye Golf-model, der kommer på gaden i foråret 2010. Og så gik vi rundt i det dejlige område med trimmet græs, søer og beplantninger. I forbindelse med Autostadt er der anlagt en terrænbane, hvor man kan få lov til en køre en af VW’s terrængående modeller en halv times tid. De første 10 minutter kører en instruktør, de sidste minutter sidder han ved siden af, mens man selv kører. Pris 25 euro. Vi nøjedes med at kigge på.
Ved frokosttid besøgte vi deres cafe, hvor de serverede VW-pølser. Det skulle være en stor delikatesse og være blandt Tysklands bedste pølser. Vi fik en VW-pølse som curry-wurst med bio- pommes. Det smagte rigtig godt. 
 En stor oplevelse. Autostadt i Wolfsburg er bestemt et besøg værd for hele familien, for selvfølgelig er der også store områder med aktiviteter til børn i alle aldre..
Om aftenen var jeg igen inde og se lys- og vandshow. Denne gang havde jeg videoen med, og nu vidste jeg, hvor jeg ikke skulle stå. Jeg fik en rigtig god optagelse af showet.
Vejret var flot hele dagen.

 

Onsdag 05.08
Vi tog tidligt af sted ind til Braunschweig. Først på cykel til den nærliggende forstad. Derfra pr bus de 8 km ind til byen. Vi stod af ved Altstadtmarkt, et flot torv med mange markedsboder, omgivet af smukke gamle bindingsværkshuse, en kirke og byens gamle rådhus. Vi gik derfra gennem gågaderne ned mod domkirken. Vi nåede turistkontoret kl ca 0930. Det åbnede samtidig med alle forretninger og alle attraktioner først kl 10. Det gjaldt også domkirken. Vi fandt en dør, som rengøringspersonalet holdt på klem, og smuttede ind. Det er en meget smuk kirke. Lys og venlig. Vægge og loft i koret og sideskibe ved koret var helt dækket af kalkmalerier op til 800 år gamle. En oplevelse. Et TV-hold var i gang med at optage forklaringer til nogle af de imponerende sarkofager, der er i kirken. Vi kom ud af kirken lige kl 10, samtidigt med at turistkontoret åbnede, så vi kunne få et bykort. På pladsen udenfor kirken var man i gang med at opstille en cirkelformet siddetribune. Her skal Stadtsteatheret fra 8. august opføre Madame Butterfly en gang pr dag i 3 uger for 1500 tilskuere pr gang. Vi fortsatte rundt i den gamle bydel og nåede frem til slottet, som nu er indrettet som museum. Igen en meget flot bygning på en stor åben plads, hvor den rigtigt kom til sin rettighed. Vi var ca 2 timer i byen, og skummede lige fløden af alle herlighederne, men Braunschweig er en by, der fortjener, at man gør mere ud af et besøg. Vi var meget imponerede af byen, da vi tog tilbage til båden.
Vi sejlede de ca 30 km med en enkelt sluse undervejs frem til Wolfburg. De sidste kilometer sejlede vi langs VW’s kolossale kontor- og fabriksbygninger og forbi deres udstillings- og underholdningsområde Autostadt. Det skal vi kigge nærmere på i morgen.
Vi ankom til den pakkede marina og var heldige at finde en plads, vi kunne være på. Det var kun få pladser ledige, og ved den første var der ikke vanddybde nok. Ved den næste kunne vi lige slæbe os ind til broen.
Om aftenen gik vi over til Autostadt. Der skulle kl 2145 være et show med springvand, lys, lyd, billeder, filmklip og ild. Det varede ca 20 minutter og var meget flot. Der var over 100 springvandsdyser, der sendte vand højt op i luften. Nogle af dyserne kunne drejes. Derfor advarede man inden starten over højttaleren om, at man kunne blive meget våd på de forreste rækker. Vi sad lidt til siden på en af de forreste rækker og troede, at vi lige gik fri. Det gjorde vi længe. Pludselig sendte en af dyserne vand ekstra højt op i luften. Det faldt lige ned på os. Vi blev meget våde, så vi lignede et par druknede mus, da vi gik tilbage til båden.
Vejret var flot hele dagen.

 

Tirsdag 04.08
Vi lagde ud tidligt i dag, for vi ville sejle langt. 70 – 75 km og passage af en sluse. De første 2 timer sejlede vi stadig gennem den nordlige del af Hannover. Alligevel lignede kanalen sig selv med træer, buske og siv langs kanterne.
Vi havde set, at vi skulle sejle tæt fobi Harzen. Der går endda stikkanaler ind til Hildesheim og Salzgitter. Vi havde derfor tænkt, at vi ville sejle op ad en af de sidekanaler. Det går bare ikke. Vi fik at vide, at havnene i de byer er lukket for fritidsbåde. Derfor sejlede vi til den marina, der ligger nærmest ved Braunschweig. Så kan vi tage ind og se på den by i morgen. Marinaen er lille og med beskeden dybgang. Derfor stod vi fast på bunden flere gange på vej ind, indtil vi fik anvist en plads tæt ved indsejlingen. Folkene her i marinaen er meget hjælpsomme. Vi fortalte om Hennings dårlige knæ, og så kunne vi straks låne et par cykler, mens vi er her. Vi benyttede dem til at køre ind til den nærliggende by for at handle lidt ind.
Efter ankomsten har jeg tjekket ved motoren, om der er kommet mere oliesprøjt. Det er der ikke. Og køleskabet har fungeret fejlfrit hele dagen. Og vejret har været superfint hele dagen, så det har bare været en perfekt sejldag.

 

Mandag 03.08
Jeg tog først på formiddagen ind til byen igen, mens Henning valgte at kigge på lokalområdet pr. cykel, som han lånte i marinaen.
Det første, jeg opsøgte, var turistkontoret, der ligger på banegårdspladsen. Her fik jeg et bykort, og kunne samtidig se, at man holder den store Maschsee-fest i øjeblikket. Den løber faktisk fra slutningen af juli til midt i august. Jeg gik gennem byen ned til Maschsee, en stor sø placeret centralt i byen. Her var der på en kyststrækning på et par hundrede meter opstillet alt, hvad der kan bimle og bamle til en byfest. Karruseller, øltelte, spisetelte, musiktribuner osv. Attraktionerne var iht programmerne diverse aktiviteter med sejlsport, roning fakkelsejlads mv på vandet. Det må være derfor byen var tom i går. Folk var hernede.
Jeg gik langs kystlinien, en lav mole, gennem området, hvor dagens aktiviteter ikke var startet op endnu, og så, at der ude i vandet svømmede flere hundrede meterstore karper. Det var helt overvældende.
Jeg gik tilbage gennem byen bl.a. forbi rådhuset, der er bygget som et stort flerlænget slot. Videre gennem altstadt, og nu var der meget livligt med mange mennesker i gaderne. Det er en stor og flot by, der er et besøg værd.
Jeg tog tilbage til båden, og i løbet af eftermiddagen ville jeg lige kontrollere køleskabet, hvorfor jeg lukkede op til motoren. Køleskabet havde lidt knas med forbindelserne, som jeg fik ordnet. Samtidig opdagede jeg, at der var sprøjtet noget olieagtigt ud på en væg i motorrummet. Hverken Henning eller jeg kunne se, hvad det er eller hvor det er kommet fra. Jeg prøvestartede motoren, og som sædvanligt startede og kørte den perfekt. Der er således ingen umiddelbar forklaring på det mærkelige udsprøjt, men vi må nok være meget opmærksomme, når vi sejler videre i morgen. Jeg tørrede i hvert fald det hele af, for at kunne se om der kommer mere.
Vejret var flot hele dagen.

 

 

Søndag 02.08.
Vi var oppe til tiden og tog hurtigt af sted, for i dag skulle vi sejle langt. Til Hannover. 60 – 70 km afhængigt af hvilken marina vi tog til. Vejret var byget men varmt.
Mittelland-kanalen lignede det, vi har set de foregående dage. Kort før Hannover valgte vi at dreje fra ad en lille stikkanal, som vi sejlede et par kilometer op ad til en marina ved en lille forstad Seelze. Her ligger vi godt og roligt, og vi har 400 m til banegården, hvorfra der går S-tog til Hannover hver halve time. Det benyttede vi os af. Midt på eftermiddagen drog vi af sted. Vi kunne ikke få billetautomaten til at virke på banegården, så vi sprang på toget uden billetter. En venlig dame havde set vores forsøg, og ville om nødvendigt lægge et godt ord ind for os. Det blev der ikke brug for.
Vi spadserede rundt i byen og fandt også frem til altt-stadt. Vi måtte selv finde det, for turistkontoret her i byen lukker klokken 14 om søndagen. Måske med god grund for der var ikke mange mennesker i gaderne. De flotte gamle kvarterer er dog flotte både med og uden mennesker i gaderne. Men menneskene gør det hele noget mere levende.
Efter knap 3 timers rundtur gik vi tilbage til banegården. Her var der personlig betjening, og så kunne vi køre tilbage til Seelze og båden med korrekt billettering.


Lørdag 01.08.
Vi sov over os i morges. Der var så fredeligt i den lille marina, at vi først vågnede kl 0720. Så kom vi op og i gang. Vejret var fint som sædvanligt, så det skal vi ikke skrive om.
Vi sejlede videre ad Mittelland-kanalen. På denne strækning er den overalt udvidet til de nye mål. Og langs kanten løber en smal kørevej på begge sider af kanalen. Der er mange, der motionerer dem selv og deres hunde på vejen. De smiler og hilser alle. Selv kondiløberne smiler og hilser. (Har du nogensinde set en smilende kondiløber i Danmark? De ser alle så forpinte ud.) Langs kanalen er der også på begge sider plantet siv, buske og træer, så man er lidt afskærmet fra det øvrige land ved siden af. Det giver nogle pudsige duftindtryk, at man pludselig fornemmer en duft af skov eller græs eller lavendel eller afhøstning af korn eller spredning af gylle uden at kunne se, hvad det er der dufter.
Det siges, at vand skiller, men her på kanalen kan det ikke være så slemt. Der er i gennemsnit mindst en bro eller viadukt pr kilometer over/under kanalen, så de 2 sider er temmelig godt forbundet.
Vi sejlede til Minden, en strækning på ca 40 km. Jeg havde ifølge mine gamle kort troet, at marinaen ligger midt ud for byen. Men ved den placering er der kun en lille udbuling i spunsvæggen, hvor der ikke er beskyttelse for bølger fra de forbipasserende både, og ingen faciliteter i øvrigt. Marinaen ligger 5 km udenfor byen. Den har til gengæld alle faciliteter (- WiFi) og kun 400 m til nærmeste supermarked.
Vi gik til supermarkedet og handlede lidt ind. Utroligt at så stor en butik kan ligge i et så lidt beboet område. Senere prøvede jeg at gå ind mod byen langs kanalen. Efter 3 kvarter gik jeg stadig med agermarker på den ene side, så jeg vendte om og gik tilbage til båden.
Så der var helt klart lagt op til lidt stille hygge i marinaen.


Fredag 31.07.
Vi havde en helt fredelig nat, dog fik vi noget regn i løbet af aftenen. Vi vågnede op til en morgen med sol blå himmel og ingen vind. Det holdt sig stort set hele dagen.
Vi fortsatte ad Mittelland-kanalen i dag. En fredelig og rolig sejlads. Det er begrænset, hvor mange både vi ser. Der er næsten ingen bymæssige bebyggelser og kun lidt industri. Vi sejlede 55 km til Bad Essen, faktisk den første marina vi så i dag. Vi meldte os på havnekontoret og fik at vide, at marinaen har nogle cykler stående ved indgangen. Dem måtte vi gerne låne. Vi spurgte om de kunne låses? ”Nej”, sagde havnemesteren: ”og det er også lige meget. Bliver de stjålet og er væk, så er de væk”. Vi lånte med glæde 2 af cyklerne for at køre ind og handle. Nærmeste forretning ligger godt 1,5 km væk. Senere lånte vi igen cyklerne og kørte en tur gennem byen. Det er en dejlig lille by med kurbadfaciliteter. Der er rigtig mange velholdte bindingsværkshuse i byen, der bærer præg af overskud og velstand. Vi så også nogle velplejede parkanlæg på turen.
Aftenen tilbragte vi i ro i den lille marina.


Torsdag 30.07.
Jeg kan fortælle, at vi sov udmærket hele natten. Festlighederne i restauranterne og på kajen ebbede ud ved halv tolv-tiden, og så var der nattero.
Vi havde kraftig regn i løbet af natten, men vejret var tørt, køligt og meget blæsende fra morgenen. Det holdt hele dagen.
Da vi stod op til morgen, opdagede vi, at køleskabet ikke virkede mere. Katastrofe. Vi regnede med, at spændingen var faldet så meget på batterierne, at køleren automatisk havde slået fra. Det betød, at vi hurtigt skulle have startet motoren, for der var ikke mulighed for at få nogen faciliteter (el/vand/toilet) stillet til rådighed i havnen. Til gengæld var ophold og underholdning gratis.
Jeg ville dog gerne lige op til byen igen, for jeg havde opdaget en netcafe tæt ved, der åbnede kl. 9.
Jeg var oppe og få lagt de seneste dages tekst på dagbogen, og mens jeg gik frem og tilbage, kom jeg til at tænke på, hvordan batterierne havde det i foråret i Port St. Louis. Da var de så udtørrede, at de skulle efterfyldes med 2 liter demineraliseret vand. Så da jeg kom tilbage til båden, gik vi straks i gang med at tjekke batterierne. De manglede vand. Vi kunne efterfylde med næsten en liter. Vi startede motoren og sejlede af sted, og så virkede køleskabet igen. Py-ha.
Vi passerede dagens sluse i udkanten af Münster og fortsatte ad Dortmund-Ems-kanalen, hvorfra vi senere drejede ind på Mittelland-kanalen. Ved slusen lå en bunkerbåd med et stort skilt ”Bunkerboot für Sportboote”. Det burde have advaret mig. Men vi trængte til en optankning, og vi havde tid, fordi vi alligevel skulle vente ved slusen, så vi sejlede hen og fik tanket op. 36,6 liter diesel for 52,65 euro. Det var godt nok dyrt. Jeg måtte ikke betale med kort, kun med kontant, og manden gav ikke en kvittering. Hvornår lærer jeg det? Bunkerbåde er for alle. Når man understreger, at man er specielt for enkelte, så koster det.
Vi sejlede ialt ca 55 km og lagde ind ved marina Recke ved byen af samme navn. En fredelig og hyggelig lille marina langt fra byernes støj og larm. Her er der kun fugle til evt at forstyrre nattesøvnen.

 

Onsdag 29.07.
Fint vejr, sol og varmt hele dagen. Så er det sagt.
Vi sejlede fra marinaen ved 9-tiden. Vi ville gerne nå et godt stykke vej. I dag var det kanalsejlads uden sluser. Det er stadigt imponerende at sejle på en kanal, der mange gange ligger væsentligt højere end det omgivende terræn. På flere strækninger af dagens tur var store udvidelsesarbejder i gang. Det er meningen at kanalen fra Ruhr-området til Berlin og derfra videre til Østersøen overalt skal være 40 m bred og 4 m dyb. Det giver grundlag for nogle kæmpe entreprenørarbejder. Ca 15 km, af det kanalstykke vi gennemsejlede i dag, var arbejdsplads for udvidelser.
Vi sejlede ca 65 km og ankom til Münster midt på eftermiddagen. Indsejlingen til Münster er meget lang. Man sejler stadig på kanalen, men man fornemmer, at den er en del af byen. På flere kilometer var der således badende/solbadende personer på kanalbredden. Der er ingen marina eller havn for fritidsbåde i byen. Der er midt i byen en sidekanal med kajanlæg hele vejen rundt. Der kan man ligge. Inde på land er der, på den ene side, indrettet modeforretninger og fortovsrestauranter det meste af vejen. Den anden side er der industribygninger, jernbanespor og græs på kajen. Den side ligger væk fra byen. Vi ville ligge på bysiden, men helst ikke ud for en fortovsrestaurant, så vi sejlede helt ind til bunden af kanalen. De stod alle de lokale fiskere med deres snører, og de ville bestemt ikke have os til at ligge der. Så vi vendte rundt og lagde os lige ud for den mest avancerede fortovsrestaurant.
Vi gik op for at kigge på byen, og det er virkelig en spændende by med en meget flot alt-stadt. Det der overvældede os var dog cyklerne. De stod inde i byen. Ikke i tusindvis, men i titusindevis. Og overalt hvor vi gik, susede cyklisterne rundt omkring os. Ved banegården var der 2 store cykel-parkeringshuse + hundredevis af cykelstativer stopfyldte med cykler. Tilsvarende mange cykelstativer var der andre steder i byen. Det er den mest cykel–entusiastiske by, jeg nogensinde har set.
Vi gik rundt og kiggede på byen et par timer, så gik vi tilbage til båden. Vi satte os på båden og var lige midt i der, hvor det sker. Restauranterne var fyldt med mennesker, på bænkene langs kajen sad masser af mennesker og hyggede sig med et par medbragte øl, folk defilerede forbi i stimer, og midt i det hele lå Samsara. Vi kan fortælle i morgen, om vi får sovet i nat.


Tirsdag 28.07.
Gråvejr og koldt fra morgenen. Her i Duisburg kan man benytte en dusch i 15 minutter for 1 euro. Det benyttede vi os af, men glemte at tage vasketøjet med.
Vi sejlede tilbage til Rhinen og efter de sidste 5 km på floden drejede vi af, ad Rhein-Herne-kanalen. Et par kilometer inde ligger der første sluse. Her var vi heldige. Vi ankom samtidig med en fragtbåd, så slusen stod klar til den og os. Henning fik sin slusedåb i en sluse, hvor vi skulle godt 4 meter op. Så fulgte vi efter fragtbåden, og alle sluserne stod klar til os, når vi kom frem. I alt passerede vi 5 sluser med en samlet løftehøjde på ca 40 m. Den højeste var 12,5m. Henning fik også lært forskellen på faste pullerter og svømmepullerter i en sluse. Alt i alt vellykket.
I løbet af dagen kom solen igennem og dagen sluttede med en meget smuk solnedgang.
Vi sejlede knap 40 km op ad kanalen til Kønig Ludvig marinaen nær byen Herne. Den marina var jeg også i for 4 år siden sammen med Irene. Jeg kunne nu konstatere, at havnemesteren stadig har den samme grønne 6-hjulede lille John-Deere-traktor med lad, til at køre rundt til de ankommende både i. Og her var den samme venlige modtagelse og billige pris for en overnatning.


Mandag 27.07.
Igen i dag sol og blå himmel fra morgenen. Vi kiggede en sidste gang på det spændende havnemiljø omkring os, og sejlede så ud på floden. Her kunne vi se, at den kæmpe-forlystelsespark, der lå på den anden side af floden, var ved at blive pillet ned. Og jeg som troede, den var permanent. Vi sejlede til Duisburg, hvor vi var fremme ved middagstid. For at komme ind til marinaen skal man sejle 2,5 km op ad en sidekanal. Så ligger man til gengæld tæt på byens centrum i en dejlig marina omgivet af høje vægge. Det gør, at det ikke blæser så meget i marinaen. Sådan som solen bagte ved middagstid, kunne vi nu godt have brugt lidt vind.
Hennings søn, Simon og hans kæreste, Martina var på vej på ferie i Østrig og Slovenien. De havde sendt en sms, at de ville kigge forbi og hilse på i Duisburg. Vi skyndte os derfor at få handlet det fornødne, og netop som vi kom tilbage, ankom de til marinaen. Vi tilbragte nogle hyggelige timer sammen, hvor vi bl.a. kiggede lidt på byen her. Den er der nu ikke meget at fortælle om. Vi fik også beundret det VW-rugbrød, som Simon har ombygget til en folkevognscamper. Meget imponerende.
Først på aftenen kørte de videre. Simon turde ikke blive i byen natten over, for tyskerne har tidligere på året indført en forureningslicens, der skal betales, hvis biler skal køre inde i de store byer. Dokumentation for betalt licens er en vignet, der skal placeres synligt i et vindue. Simon havde endnu ikke fået fat i en sådan vignet, så de ville ud af byen igen og finde en rasteplads at sove på.

 

Søndag 26.07.
Vi stod op til den flotteste vejr med sol og blå himmel. Det holdt hele dagen.
Vi sejlede roligt af sted fra Køln, og nød igen byens flotte havnefront mod floden. Strømmen var stadig omkring 4 knob i medstrøm. Det var ikke på floden til at se, at det var søndag, for der var lige så mange fragtbåde på floden i dag som de andre dage. Landskabet vi passerede har ændret sig fra de tidligere dage. Væk var vinmarkerne på bjergskråningerne, væk var de idylliske småbyer. I stedet så vi flade marker med køer og får, og bebyggelserne var kæmpestore industrianlæg.
Vi sejlede til Düsseldorf, hvis vartegn, det 234 m høje teletårn, kan ses på lang afstand. Vi gik en tur til byen, og var bl.a. inde og kigge i den dominikanske kirke. Der skulle være en orgelkoncert sidst på eftermiddagen, men mens vi var der, sad organisten og øvede sig, så vi fik vores egen lille orgelkoncert.
Byen er et inferno af fest og farver. Hele alttstadt-området er myldrende fyldt med mennesker og selvfølgelig de uundgåelige gadeartister. Havnepromenaden er et par kilometer lang, og den er indrettet med cafeer og restauranter hele vejen. Og det vrimler med mennesker der. Udflugtbåde sejler ud fra kajen, og færger transporterer folk over til flodens modsatte bred, hvor der er et kæmpestort tivoli med pariserhjul, spøgelsestog, rutchebane og alle de andre udfordrende nye forlystelser. Midt gennem det hele kører en bike-biergarten, en 12-personers cykel med et bord med 12 sæder omkring, hvor alle tramper i pedaler for at få biken til at køre, mens man drikker fadøl af et installeret fadølsanlæg. På biken i dag var ”cyklisterne” meget syngende og højrøstede. Jeg talte senere tilfældigvis med udlejeren af biken. Han fortalte, at den havde været lejet ud i 3 timer til 10 englændere, og de havde undervejs drukket 50 liter fadøl.
Vi hyggede os nogle timer i den livlige by, hvorefter vi satte os hjem på båden og slappede lidt af ved foden af byens vartegn.
Marinaen vi ligger i, er placeret i et hjørne af en større havn, Medienhafen, der igen er en del af en stor industrihavn. Vi gik om aftenen en tur rundt i denne Medienhafen, og den er helt fantastisk. Nye og moderne byggerier i dristige udformninger, men skæve vinkler, spraglede facader og provokerende konstruktioner. En bygning ligner en krøllet konservesdåse, en anden et spraglet kludetæppe. Der er meget blandet benyttelse. Kontorer, erhverv, hoteller og boliger. Og ind i mellem ligger mange store fortovsrestauranter, der giver liv til bydelen. En utroligt flot og levende bydel, der her er ved at vokse op, for de mange byggekraner fortalte, at udviklingen af bydelen fortsætter. Her kunne Nyborg lære noget.


Lørdag 25.07.
Igen havde vi en del regn om natten, og igen havde vi tørvejr fra morgenen. Fantastisk så turistminded vejret er.
Vi sejlede af sted først på formiddagen. Det var en kort tur i dag kun knap 30 km til Køln. Der er sket meget med Kølns havnefront, siden jeg var der for 4 år siden. Mange gamle pakhuse er revet ned, og i stedet er der bygget lækre boligkareer med facade ud til floden. Også området omkring marinaen er ændret. Væk er de gamle forfaldne lagerbygninger, og i stedet er der bygget spændende kontorhuse, boligblokke og et meget spændende utraditionelt sygehusbyggeri (Iflg store tavler, da det ikke er færdigt endnu.). Selve marinaen ligner sig selv med indsejlingen ved chokolademuseet.
Ved ankomsten ville vi koble landstrøm til, da el er en del af den faste pris. Det viste sig at vi har efterladt elkablet i Koblenz. Henning troede, at det tilhørte marinaen, og havde ladet det ligge. Så fik vi travlt med at komme op til byen for at få et nyt kabel. Heldigvis ligger der en meget velassorteret forretning med bådudstyr kun få hundrede meter fra marinaen, så vi fik klaret problemet, så vi kan få strøm.
Over middag gik vi ind til byen, til domkirken og til alttstadt. Køln er et sandt eldorado. Byen er utrolilivlig, forårsaget af både turister og byens beboere. Vi så nok 15 grupper i fantasifulde udklædninger, der var ude og fejre polterabend. Der var mange orkestre og musikanter i gaderne. Der var gadeartister. Vi så en bus som blev kaldt ”den rullende biergarten” – altså en bus med fadølsanlæg, åbne vinduer og høj musik. En tilsvarende cykel-biergarten – en 10-personers cykel med fastmonteret fadølsanlæg, hvor 10 mand sad om et bord og trampede i pedaler, så cyklen kunne køre gennem byen. Fest og farver og masser af mennesker i de travle gågader.
Vi var trætte i benene, da vi efter en del timers traven rundt vendte tilbage til båden.


Fredag 24.07.
Det regnede en del i løbet af natten, men da vi stod op i morges, var det tørvejr, halvskyet og blæsende. Vi gjorde os roligt klar til afgang, og lidt før kl 9 sejlede vi ud af af marinaen i Koblenz.
Det var en kraftig strøm, vi kom ud i. Vi målte 4 – 4,5 knob medstrøm, og det holdt sig hele dagen. Efter knap 20 km sejlads skulle vi ind til en marina i Neuwied, hvor vi kunne tanke diesel. Der så helt mennesketomt ud ved tanken, men vi lagde til og gik op for at kigge nærmere på forholdene. Der sad en seddel ved tanken, at den åbnede kl 10. Til vores overraskelse så vi, at klokken kun var 0950, så vi havde altså sejlet de 20 km på godt en time. Klokken 10 præcis kom en mand til tanken, vi fik tanket og kunne sejle videre.
Det er altså en smuk tur at sejle ned ad Rhinen. Det ene skønne landskab med hyggelige byer afløser det andet. Og så er der masser af trafik på floden. Så man skal hele tiden holde godt øje med de forskellige skibe, for de sejler stærkt. Mange steder kunne vi tydeligt se, at vandstanden er høj i floden i øjeblikket, for mindre småøer og lavtliggende områder var oversvømmede.
Vi sejlede til Mondorf, en tur på i alt knap 80 km. Der er en dejlig, rolig og hyggelig marina indrettet i en sidekanal til floden. Vi gik en tur op gennem byen. Det er en typisk lille landsby uden særlige seværdigheder, så vi vendte hurtigt tilbage til båden, hvor vi slappede af resten af dagen i det gode vejr.


Torsdag 23.07.
Vi stod op til sædvanlig tid kl 0700, og var lige kommet tilbage fra morgenduschen, da det begyndte at regne. Det væltede ned. I næsten 3 timer. Så holdt det op med at regne, vejret klarede op, og vi fik det dejligste sommervejr resten af dagen.
Vi sørgede for at komme af sted, vi ville ind og kigge på byen. Det var en dejlig tur gennem den gamle bydel, ned til Deutsches Eck og tilbage til marinaen langs Rhinens bred. Vi skulle lige forberede os lidt på sejladsen i morgen.
I løbet af eftermiddagen fik vi foretaget de sidste indkøb af madvarer, så vi er forberedte, og jeg var igen på netcafe med de sidste opdateringer.
Ved siden af os ligger en stor katamaran hjemmehørende her i marinaen. Bådens ejer er en 78-årig mand, der går og nusser om båden hele dagen. Jeg har flere gange talt med manden, der er meget flink og sympatisk. I dag spurgte jeg ham, om de er meget generet af is i marinaen om vinteren. Han svarede, at efter at Tyskland har fået a-kraftværker, der sender kølevand ud i Rhinen, har floden ikke været tilfrosset. Skibene, der sejler på floden, sender hvirvelstrømme ind i sidekanalen til marinaen, når de sejler forbi, så der har højst været nogle få cm ujævn is. Han fortalte så om sidste gang, de virkelig havde is i kanalen. Det var i vinteren 1962-63, hvor kanalen var spærret af is fra november til maj med is i tykkelse op til 80 cm. Kanalen var fyldt med fastfrosne lastbåde. Han havde dengang en båd med dybgang 60 cm, så isen var frosset 20 cm under båden. Kølevandsudløbet havde været placeret under vandoverfladen, hvilket han var ked af og bange for. Han benyttede sig derfor af lejligheden til at hugge isen op ved siden af båden, bore et nyt hul til afløbsrøret 10cm over vandlinien, flytte røret til det nye hul og svejse det gamle hul til. På den måde sparede han et værftsbesøg.

Onsdag 22.07.
Vi var tidligt oppe, for vi ville gerne have god tid til at gøre os klar, til Irenes tog skulle afgå kl 0912. Toget var næsten præcis, og Irene kom godt af sted.
Jeg ville klippes, så jeg gik hen til en stor salon med "Barbier"-skilt udenfor. En salon med både en stor herre- og dameafdeling. Det var en lidt ældre frisør, der tog imod, og jeg spurgte, hvad en klipning koster her i Tyskland. "13 euro" var svaret. "Så vil jeg gerne klippes" sagde jeg. Og det blev jeg. Først blev håret skåret på rigtig gammeldags facon. Så mente frisøren, håret skulle være lidt kortere, og så blev jeg klippet med saks. Så spurgte han, om jeg ikke gerne ville have håret lidt kortere. Jo, svarede jeg. Så blev jeg klippet en gang til, nu med maskine og tættekam til at holde afstand. Så nu er jeg kortklippet. Jeg tror det kan holde til jul.
Jeg gik tilbage til båden og gjorde den klar til Hennings ankomst. Motoren blev tjekket med olie mv., kølevandsfilteret blev renset, så nu er båden klar til at sejle.
Og så var det bare at vente. Det var nu heller ikke vanskeligt, for vejret var rigtig flot med sol og varme.
Henning ankom kl 1800 med et kvarters forsinkelse, og så gik vi tilbage til båden, og fik Henning installeret. En ny gast var påmønstret. Vi blev i båden resten af aftenen og nød det gode vejr og den rolige marina der.

Tirsdag 21.07.
Det var Irenes sidste dag i Koblenz og i Samsara for denne gang, så vi startede med at gøre båden grundigt ren indvendigt. Så er den klar, når Henning ankommer.
Så gik vi ind til byen med vasketøj. Vi havde fundet det møntvaskeri, vi havde lidt knas med for 4 år siden. Dengang stod vi ved vaskeriet med et hold vasketøj en søndag. Der stod på døren, at de havde åbent alle dage, men der var lukket om søndagen. Den skiltning er nu rettet. Lukket søn- og helligdage. Vi fik vasket og gik på tilbagevejen ind på en lille asiatisk netcafe. Der måtte vi medbringe vores egen bærbare pc, og gå på nettet med den. Det gjorde vi, og fik lagt lidt ind på dagbogen. Vi ville også opdatere abonnementet på Norton antivirusprogrammet. Det vi har nu udløber om 5 dage. Vi prøvede flere gange, men hver gang vi forsøgte, kom vi ind på Nortons franske hjemmeside, med franske kontrakter, franske priser og en masse fransk tekst. Det ville vi ikke købe, så det ender nok med at vi må skifte Norton helt ud med noget andet.
Vi gik tilbage med vasketøjet, og gik senere en tur langs sidekanalen vi ligger i til Rhinen. Strømmen er altså kraftig i den flod. De fortæller her i marinaen, at vandstanden er ca 50 cm over normal for denne årstid, derfor er strømmen kraftigere. Vi skal medstrøms, så vi får virkelig fart på. Vejret var flot hele dagen, flere termometre inde i byen viste 36 – 38 grader, men det har nok været i solen. Vi skønnede temperaturen til 30 grader. Vi satte os derfor i en Biergarten ved bredden og nød en stor fadøl og en sandwich.
Aftenen sluttede vi af i cockpittet i den skønne rolige marina.

 

Mandag 20.07.
Første dag i Koblenz. Vi gav os god tid til at blive klar, så gik vi ind til byen. Først skulle vi besøge turistinformation, der ligger lige overfor banegården. Så skulle vi, efter turistinformations anvisninger, finde en internetcafe. Det viste sig at være meget let. 3 – 4 cafeer lå næsten side om side, så det var let nok. Den vi valgte, havde bare det helt opdaterede udstyr, så det var ikke noget problem, at få lagt tekst for de sidste 6 dage ind på dagbogen. Så gik vi videre ind til den mere turistede del af byen. Det var dejligt, og med lidt genkendelse vi gik rundt og genså hele den livlige gamle bydel. Vejret var skiftevis køligt og varmt, afhængig af om solen skinnede eller ikke. Efterhånden skinnede solen det meste af tiden, så det blev en rigtig dejlig eftermiddag og aften. Den tilbragte vi hjemme i båden i den smukke rolige natur.

 


Søndag 19.07.
Vi ”glemte” at starte dagen med at gå op til den sure mand i den fine uniform i det lille kontor.
I dag sejlede vi de sidste godt 50 km ind til Koblenz. Vi sejlede igen gennem et meget smukt landskab. I dag skulle vi passere 3 sluser, og da vi kom til den første, lå der en fragtbåd, der ventede på at komme igennem. Ham fulgtes vi med, og vi skulle virkelig sejle stærkt mellem sluserne for at hænge på gennem alle 3 sluser. Det lykkedes lige.
Vi sejlede ud af Mosel og ind på Rhinen, som vi ville ca 3 km op ad mod strømmen. Jeg havde faktisk glemt, hvor stærk strømmen er på det stykke. Over 4 knob. Vi ville op til en lille sidekanal, hvor der er en lille marina tæt på byen. Den ville vi have været ind til for 4 år siden, men den gang gik vi fast i mudderet. Havnemesteren i Bernkastel-Kues havde forklaret, at med den mængde regn, der er faldet i denne sommer, ville det ikke blive et problem med vanddybden. Det blev det heller ikke. Vi havde hele tiden mindst 2 meter vand at sejle i. Marinaen er ganske lille, og ligger meget idyllisk for enden af kanalen omgivet af store træer. Her er stille og roligt. Ingen støj fra motorveje eller togbaner. Og så ligger vi bare 10 minutters gang fra hovedbanegården.
Vejret har i øvrigt igen været skiftende sol, byger, blæst og køligt, så det er ikke noget at skrive hjem om.


Lørdag 18.07.
I dag sejlede vi godt 80 km mellem vinmarker og smukke småbyer til Cochem. Og så skulle vi gennem 4 sportbootsluser. I første sluse blev situationen lidt kritisk, for da vi var kommet ca 8 m ned og sad i det lille slusekammer mellem de høje våde og slimede betonvægge, ville udgangsporten ikke åbne. Vi kaldte slusemesteren over radioen, og han lovede at sende en mand, der skulle se på det. Han kom efter 10 minutter, sagde: ”Et øjeblik” og gik så igen. 5 minutter senere åbnede porten sig, manden kom igen og sagde: ”Alles klar”. Og så kunne vi sejle ud.
Ved næste sluse viste et skilt, at der kun var 140 cm vanddybde i slusen. Jeg gik op til slusemesteren og spurgte: ” Hvad gør jeg?”. ”Ingen problem”, svarede han. ”De 140 cm refererer til, når vi arbejder med minimumsdybde 220 cm i floden. Med den regn vi har fået, er der i øjeblikket 40 – 50cm ekstra vandhøjde, så højden i slusen vil være omkring 190 – 200 cm”. Vi sejlede igennem, og ganske rigtigt målte vi minimum 190 cm vand. Man burde måske sætte sig ind i det tyske Pegel-system, når man sejler på de indre tyske vandveje.
Vi har i øvrigt haft den glædelige erfaring, at dybdemåleren virker igen. Pludselig er den begyndt at virke normalt. Jeg tør næsten ikke skrive det, men nu har den virket fejlfrit i 3 dage. Kun når vi passerer under lavthængende højspændingsledninger falder den ud. Og nu undrer jeg mig. Har Det Ægæiske Hav, Det Ioniske Hav, Italiens og Frankrigs middelhavskyster og det halve af Frankrigs kanaler været elektriske felter?
Vi nåede Cochem sent på eftermiddagen. Det er bestemt også et stort turisteldorado. Langs begge bredder ligger hoteller og restaurationer side om side. Og mange turbåde og hotelskibe holder til der. Marinaen er ganske lille. Bare en læmole hvor der kan ligge en halv snes både bag. Uden faciliteter. Vi fik en plads der, og gik så hen til det kontor, der var angivet som havnekontor. Det var samtidig salgskontor for billetter til nogle udflugtsbåde. Der var trukket for vinduerne, men en dør stod åben. Vi gik ind og mødte en mand i fin uniform derinde. Vi spurgte om der var lukket. ”Selvfølgelig”, sagde han. ”Ser det ikke ud til det, når der er trukket for vinduerne?” Vi sagde, at vi ville anmelde vores ankomst til marinaen og betale havnepenge. Han svarede, at det ville han ikke tage sig af nu. Han havde afsluttet dagens regnskab. ”Kom igen i morgen”.
Vi gik hjem på båden og nød den milde aftenluft og byens glade stemning.
Vejret har i øvrigt igen været skiftende sol, byger, blæst og køligt, så det er ikke noget at skrive hjem om.


Fredag 17.07.
Vi sejlede af sted ved 8 tiden, til den første sluse, der ligger lige i nærheden. Jeg kaldte dem over radioen, men fik ikke svar. Så gik jeg hen på slusemesterens kontor. Jeg spurgte, hvornår vi kunne komme igennem. ”Der er ingen store både undervejs. Men giv mig 10 minutter, så sluser jeg jer igennem alene”. Så gik han i gang med at fylde det store slusebassin op, og 10 minutter senere kunne vi sejle ind og blive sluset igennem alene. Service.
Ved den næste sluse så det ud til at blive lang ventetid. Derfor besluttede vi at prøve sportsbootsslusen, selvom de siger, der kun er 150cm vand til dybgang. Der er selvbetjening ved de sluser, men det er meget enkelt. Stil et håndtag på op eller ned og tryk på en knap. Så kører det hele automatisk. Det gik fint. Dybdemåleren viste 190cm, da vi sejlede ud. Også ved dagens 3. og sidste sluse benyttede vi sportbootslusen. Det sparer vi noget tid ved, når der ikke lige er en stor båd, der skal igennem slusen.
Mosel er et utroligt smukt område at sejle gennem. Vinmarker på de stejle skråninger kilometer efter kilometer, og mange små hyggelige gamle velbevarede byer. Det er rigtig idyllisk.
Vi sejlede til Bernkastel-Kues, hvor de har en meget fin marina i en lille sidekanal. En tur på knap 70 km gennem vinmarker. Vi ankom lidt sent, men fik tid til en besigtigelses- og indkøbstur i byen. Et rigtigt turistcentrum, hvor moselvinen står i centrum.
Vejret har i øvrigt været skiftende sol, byger, blæst og køligt, så det er ikke noget at skrive hjem om.


Torsdag 16.07.
Bassinet, vi ligger i her i marinaen, er meget tilgroet med vandplanter. En svensker, som ligger ved siden af os, fortæller, at en stor maskine havde været inde og fjerne alle vandplanter i bassinet for få dage siden. Nu var det groet til igen. Svenskeren har ligget her i marinaen i 10 dage. Undervejs hertil var hans motorblok sprængt, fordi hans kølevandsindtag var blevet stoppet af vandplanter. Han har nu fået installeret en ny motor i båden. Pris 16000 euro, hvoraf hans selvrisiko var 3000 euro. Det har fået mig til at tjekke vores kølevand noget tiere.
Vi sejlede af sted i fint vejr, sol og varmt. Nu er der kommet noget medstrøm ca ½ - 1 knob. Ved første sluse var vi heldige at komme hurtigt igennem med et fragtskib. Ved næste sluse var der noget ventetid. Til gengæld duede sportsslusen her, så den prøvede vi. Der er høflig selvbetjening, så det gik fint. Vi var nu kommet foran den store fragtbåd og havde floden for os selv. Dejligt.
Vi havde netop ved middagstid passeret stedet hvor Luxembourg slutter, og vi sejler med Tyskland til begge sider, da vi fik en sms. Karina havde født en dejlig pige på 3550 gram og 52 cm. Det var en dejlig oplysning, for fødselen har været i gang i næsten 3 døgn, så vi var noget urolige. Tillykke til Karina og Frank.
Vi sejlede til Trier, der ifølge vores oplysninger, skal være Tysklands ældste by. Vi tog hurtigt ind til byen for at kigge nærmere på. Det er en dejlig by, flot og interessant. Byens største attraktion er en gammel byport fra romertiden, Porta Nigra. Det skulde være den bedst bevarede byport i verden fra romeriden. Den var da også rigtig flot. Vi gik videre rundt i byen, og var også inde og kigge i byens katedral. Udefra er den ikke så imponerende, men indvendig er den meget flot, lys og rigt udsmykket. Rigtigt imponerende. Vi gik videre rundt i byen og nød det varme vejr. Et termometer på gaden viste at temperaturen var 36 grader. Vi valgte at blive i byen for at spise til aften derinde. Vi fandt et sted hvor de serverede grillet svinehaxe, altså svineskank, med saurkraut. En stor delikatesse hernede. Det har jeg kigget efter på turen i 4 år nu, så det skulle prøves. Vi blev ikke skuffede. Det siges, at vi ikke kan købe svineskank i Danmark, fordi alt bliver solgt til tyskerne. Vi forstår dem godt nu.


Onsdag 15.07.
I dag sejlede vi så videre. Vi ville gerne nå til Luxembourg, en strækning på 65 km og med 6 sluser.
Vejret var fint med sol og let vind. Vi nød det gode vejr og den smukke natur, vi passerede. Det er endnu et meget fladt landskab. Først umiddelbart før Luxembourg begyndte det at blive lidt bakket. Der så vi også de første vinmarker.
Sluserne på Mosel er lidt specielle. Faktisk består hver sluse af 2 slusekamre, et stort og et lille. Det lille kan fritidssejlerne benytte, så behøver de ikke vente på at blive sluset igennem sammen med andre fritidssejlere eller sammen med erhvervsbåde. Det kræver bare, at man har mindre end 150cm dybgang. Så vi skal i de store slusekamre. I dag var vi heldige. En stor hollandsk fragtbåd skulle ned ad Mosel. Vi fulgte med også gennem sluserne. Og så stod sluserne åbne og parate når vi kom frem. Vi nåede frem til den luxembourgske marina Schwebsange ved 1630-tiden. En dejlig marina, der ligger sammen med en stor campingplads. Det er her, man fylder op med benzin og diesel. Det er nemlig billigt her. Vi gav 82 cent pr liter diesel.
Og så trængte vi til at slappe af i cockpittet i den lune aften.


Tirsdag 14.07.
Bastilledagen. Vejret var gråt og regnfuldt fra morgenen, så vi valgte at starte med lidt huslige sysler. Vi havde hørt, hvor der ligger et møntvaskeri, så vi pakkede alt, hvad der skulle vaskes, og gik af sted. Dejligt at få det klaret. Tilbage på båden kunne vi sidde og lytte til festlig fransk harmonikamusik. På pladsen ved siden af ”vores” bådebro, var der opstillet en række markedstelte, hvorfra man solgte sandwich, pandekager, belgiske vafler, øl, vand, vin, champagne mv. Også blomster, gamle bøger og plader og diverse nips og pynt kunne købes. Alt sammen til fordel for de syge og handicappede i Mosel-området. Og derfra blev der spillet dejlig musik hele dagen.
Vejret klarede lidt op midt på dagen, og vi hyggede os med lidt reparationsarbejder på båden.
Båden ved siden af vores var en gammel udlejningsbåd, som et par fra Australien havde købt og som de sejlede rundt i. De var på vores alder og kom fra Perth. De fortalte, at han var gammel mineingeniør og stammede fra en gammel guldgraverslægt. De havde også deres egen guldmine hjemme i Australien, som de ene to havde gravet efter guld i. Det var meget spændende at høre dem fortælle om deres liv. De havde fundet guld, og pengene fra en del af det var brugt til at købe deres kanalbåd. Den sejler de hver år 3 måneder i på de franske kanaler.
Først på aftenen drev et kraftigt regnvejr hen over marinaen, så vi troede, at der ikke kunne afvikles det fyrværkeri, der var annonceret. Kl 2200 hørte regnen op, og kl 2230 startede fyrværkeriet. Søbredden var hele vejen rundt tæt pakket med mennesker, og rigtig mange både var kommet sejlende til. De lå nu ude på søen med lanternerne tændt, og var i sig selv et festligt syn.
Fyrværkeriet var utroligt flot. Et 20 minutters stort lys-, farve- og lydorgie. Og afslutningen, hvor der hele tiden kom flere og flere lysende raketter op, så hele området til sidst var klart oplyst, var fantastisk.


Mandag 13.07.
Vi sejlede tidligt videre, vi syntes, vi havde fået nok af den marina. Irene var oppe på kontoret for at aflevere nøglen til bådebroen. Her stod lejrchefen, og han beklagede igen gårsdagens uheldige episode overfor Irene.
Vi sejlede roligt ned ad floden, og nød det smukke landskab vi passerede. Lige før Metz lå dagens eneste sluse. Vi var meget heldige, for sluseportene stod åbne. Jeg kaldte slusen over radioen, så de kunne se, vi kom. Så snart vi var indenfor sluseporten, blev den lukket. Inde i slusen lå 4 fritidsbåde, de 2 var vores følgebåde fra i går. De havde overnattet ved slusen, og havde først fået lov at komme igennem nu.
Vi sejlede til marinaen i Metz. Vi skulle et par km ad en lille kanal ind til en sø, hvor marinaen ligger. Igen er vi heldige. Byens store festfyrværkeri skal foregå på søens medsatte bred, så vi kan sidde i første parket i cockpittet.
Vi gik en tur op i byen, centrum ligger 5 minutters gang fra marinaen. Metz er en dejlig by. En stor smuk og velholdt gammel bydel, liggende sammen med den nyere og meget levende by. Meget livligt. Vi besøgte selvfølgelig også katedralen. Et imponerende flot bygningsværk. Med utroligt mange figurer og ornamenteringer i facader og gavle. Indgangspartiet er udsmykket med et væld af flot udformede figurer. Indvendig er det de rigtig mange store glasmosaikker der imponerer. De ældste kan dateres tilbage til 1300-tallet. Der er også et par meget smukke og sigende udført af Chagall.
Vejret havde først på dagen været flot med næsten 30 graders varme. Hen på eftermiddagen blev det hurtigt overskyet og det begyndte det at regne let. Regnen holdt op igen ved 2030-tiden, netop som vi ville op og se den store parade, der skulle afvikles i forbindelse med bastilledagen. Alle former for uniformerede enheder i byen deltog i paraden til fods, til hest og med køretøjer. Der var militær, politi, brandværn, ambulancefolk osv.
Da paraden var slut begyndte det at regne igen. Og nu var det alvor. Det lynede og tordnede og regnen væltede ned. Vi havde heldigvis kun kort vej hjem til båden, hvor vi havde monteret cockpitteltet, så vi kunne sætte os hjem ”på terrassen” og opleve det voldsomme skybrud.

Søndag 12.07.
I dag skulle alle både så forlade marinaen i Toul af hensyn til fyrværkeriet til Bastilledagen. Sluserne begyndte at arbejde kl. 0900, men allerede 0845 lå de første både og ventede på at komme igennem. Vi sejlede ud lidt før 9, og var heldige, at komme med i det første hold, der skulle gennem. 3 sluser ned og en vippebro så var vi på Mosel. Vi sejlede nedad floden mod Metz, men den er så reguleret, at der næsten ingen medstrøm er. Højst en halv knob. Ved den første sluse på Mosel måtte vi igen vente, for de vidste godt, at der var flere både på vej fra Toul. Først da der var samlet 5 fritidsbåde, blev vi sluset ned, og det endda kun fordi en fragtbåd skulle den anden vej. Nu fulgtes vi ad gennem de næste 2 sluser, så var der udskiftning af 2 både, så vi var stadig 5 både samlet. Ved den anden sluse derefter gik det galt. De 2 nyankomne både sejlede meget langsomt, og slusemesteren ville ikke sluse os ned, før vi var samlet. Da de ikke var kommet efter 3 kvarter, forbarmede slusemesteren sig over os, igen fordi en fragtbåd var på vej opad. Nu var vi 3 både, og klokken var ved at blive mange, så vi halsede af sted for at komme frem inden det blev mørkt. Klokken 1845 manglede vi stadig 15 km. Vi havde på kortet set, ar der er en lille marina i en kanalstump i Corny sur Moselle, der sejlede vi ind. I indsejlingen stod at vanddybden er 160cm, men undervejs ind mærkede jeg flere gange, at vi skred gennem mudder. Det var næsten udelukkende speed-både, der lå i marinaen, men vi fandt en plads, som vi sejlede ind på. De 2 andre både var sejlet med ind til marinaen, men de kunne vist ikke lide stedet, for de sejlede ud igen.
Marinaen ligger sammen med en campingplads, og vi blev vel modtaget. De fortalte, at man kunne købe snacks ved deres spisetelt. Vi var trætte, så det valgte vi. 2 gange pølser med frites og 2 fadøl blev købt og betalt. Der var en del leben ved spiseteltet, for firmaet Richards var på stedet, og udleverede gratis smagsprøver på deres pastis til campingpladsens beboere. Da pølserne var konsumeret, ville vi lige have en enkelt godnatøl hver. Dem hentede og betalte jeg. Lidt efter kom pigen fra serveringen og sagde, at jeg ikke havde betalt for de 2 øl. Jeg sagde, at det havde jeg og forklarede, hvordan de var betalt. Så gik hun, men lidt efter kom lejrchefen med en bon på 2 øl, og sagde vi ikke havde betalt. Han var meget ophidset, og talte meget højt. Jeg sagde, jeg havde betalt, og at jeg ikke ville betale en gang til. Så tog manden hidsigt vores 2 halvtomme ølglas og gik med dem, for ”når vi ikke ville betale, skulle vi heller ikke have øllene”. Vi sad lidt forundrede tilbage, så kom manden igen. Først nu fik vi lejlighed til at fortælle vores version til ham. Manden gik frem og tilbage mellem serveringspigen og os et par gange, mens han lyttede til forklaringer. Så kom han tilbage til os med 2 nyskænkede øl, gav hånd og sagde undskyld.
Det var en meget ubehagelig situation, der påvirkede os stærkt. Vi valgte derfor hurtigt at trække os tilbage til båden, hvor vi blev resten af aftenen.

 

Lørdag 11.07.
Toul er en spændende by, for det meste af et gammelt mangekantet fæstningsværk er bevaret, og den centrale del af byen ligger stadig inden for voldene. Fæstningsværket er opbygget som høje sandstensmure med voldgrave udenfor. Adgang til byen sker stadig gennem de gamle åbninger og byporte. Gaderne er smalle og krydser hinanden i vinkel, så man hurtigt kan komme fra den ene side til den anden. Bygningerne er 2-3 etager høje, og selv om mange skodder er lukkede for vinduerne, fornemmer man, at der leves i husene.
Vejret var fint i dag med sol og vindstille. Vi gik lidt rundt i byen, men trak hurtigt op til katedralen, en meget stor og flot kirke. Renoveringen af kirken indvendigt er meget langt fremme, så den fremstår lyst og venligt, og med store glasmosaik-vinduer i siderne og i koret. Netop som vi gik ind i kirken startede en orgelkoncert. En musikprofessor fra Nancy spillede en række numre af bl.a. Mendelsohn-Bartoldy. Det lyttede vi til, den times tid det varede, mens vi kiggede på det smukke kirkerum.
Senere gik vi videre rundt i byen, og fandt også det kvarter, hvor det mere afslappede cafe-liv leves. En interessant og på grund af sin udformning spændende by.
Om eftermiddagen slappede vi lidt af på båden, mens vi ind i mellem kunne se og høre, der blev trænet ivrigt til de konkurrencer, der skal afvikles i morgen.
Ved 19-tiden gik vi så hen til pladsen for at være lidt med i aktiviteterne. Koncerten viste sig at være en DJ, der spillede plader. Vi ville gerne prøve at smage spidstegt mouton, men efter en halv times venten fik vi at vide, at de ikke kunne få kødet mørt. Så fik vi lidt spidstegt gris i stedet.
Der var opstillet en danseestrade foran DJ’ens scene, og ved 20-tiden gik et hold dansere fra den lokale country-danseskole ”Country Boots” op og gav nogle numre i country-dans. Linedance vil jeg tro, man kalder det, for de stod i rækker og spjættede lidt med benene og drejede rundt om sig selv.
Ved 22-tiden gik vi tilbage til båden, og heldigvis ligger der en ca 15m lang ”sejlende container” mellem os og pladsen, så den dæmpede lyden så meget, at vi sagtens kunne sove for musikken.
Båden hedder for øvrigt og sjovt nok ”La Tranquillité” (stilheden).

 

Fredag 10.07.
I dag ville vi til Toul. Den kanal, jeg egentlig havde planlagt at sejle med, var styrtet sammen i 2008, og kommer nok ikke i drift igen. Så vi måtte sejle en anden og lidt længere vej. Vi lagde ud kl lidt før 9. De første forhindringer vi skulle passere, var 2 vippebroer. Vi sejlede til den første, og prøvede at aktivere broen med den udleverede sender. Intet skete. Jeg gik op for at finde et telefonanlæg, så jeg kunne tale med kanalselskabet. Det var der ikke. Da jeg kom tilbage til båden, kom en mand fra en nærliggende båd hen og fortalte, at han havde ligget der siden kl godt 19 i går, uden at kunne komme igennem. Jeg greb efter VHF-radioen, for at kalde kanalselskabet med den. Inden jeg nåede det, gik signalerne ved broen i gang, og broen gik op. Klokken var præcis 0900. Hvornår lærer jeg det?
Vi sejlede med kanalen ud til Mosel, derfra 25 km op ad floden til Toul. Undervejs passerede vi 3 sluser på Mosel. Ved de 2 af dem var der lange ventetider, så vi havde i alt ventetid på 2½ time ved sluser i dag. Det sidste stykke ind til marinaen skulle vi også gennem et par sluser, så i alt passerede vi 8 sluser og 3 vippebroer i dag.
Vi ankom til marinaen kl ca 1630, og blev mødt af en del forvirring. Marinaen skal være rammen om et stort fyrværkeri d. 13.juli (dagen før bastilledagen), og vi fik af nogle andre bådejere at vide, at vi skulle være ude igen i morgen tidlig. Det passede os ikke, for vi ville gerne have en dag til at se på byen. Efter lidt besvær fandt vi frem til havnemesteren og fik at vide, at vi skal sejle væk søndag morgen. Det passer os fint, for det er også det, vi har planlagt. Samtidig erfarede vi, at der i morgen skal være en stor fest på pladsen ved siden af marinaen. Det starter kl 10 med træning til søndagens maritime konkurrencer i havnebassinet med tilhørende tivoli og tingeltangel. Kl 19 starter koncert med country- og 80-er-musik og med servering af barbecue og spidstegt mouton  Så måske vi søndag morgen fortryder, at vi blev og så på byen.

 

Torsdag 09.07.
Vi ville se nærmere på Nancy i dag. Vi startede med at gøre båden klar, så gik vi på en større indkøbstur, og derefter gik vi op i byen.
Nancy er en dejlig by. Og som i mange andre byer ligger marinaen ganske tæt ved centrum. Vi besøgte den store permanente markedsplads, der tilsyneladende er åben hver dag. Indenfor murene sælges alt i levnedsmidler, og udenfor er der boder med alt muligt andet, såsom tøj, sko, smykker, kosmetik, møbler. Blandt de kuriøse ting så vi en slagter, der havde et stort fad fyldt med kaninhoveder, der var til salg for 12 cent pr stk. Intet går til spilde.
Vi gik videre rundt i byen og besøgte også et par kirker, bl.a. byens store katedral. Imponerende stor. Indenfor var der 6 sideskibe med altre. Alle 6 var aflukket med samme type rækværk, som vi havde set oppe på Place Stanislas, altså sortmalet og med alle krummelurer og gesvejsninger guldbelagt. Byen har mange store åbne pladser og parker med buer og porte. Den største, Parc de la Pepiniére, var virkelig imponerende. Liggende næsten midt i byen, og indrettet efter fransk mønster med lige afstukne gange og meget kultiverede anlæg. Meget stort og meget besøgt, med sine velplejede græsplæner, rosenhave, tivoli til børn, børnelegeplads, isbod, soppebassin, mini-zoo, boldbaner til større børn, musiktribuner og stor cafe i centrum. Det var med et godt indtryk af byen, vi gik tilbage til båden og nød aftenen i cockpittet.

 

 

Onsdag 08.07.
Vi ville langt i dag. Til Nancy. 50 km og 14 sluser, så vi skulle regne med ca 8 timer. Derfor var der afgang kl 0730 i regnvejr. Det havde regnet en stor del af natten, og det fortsatte de første 6 timer vi sejlede. Ved den fjerde sluse ventede en fransk båd på at blive sluset igennem. Slusen virkede ikke, og han havde ventet en halv time, så han var lidt sur. Han havde ringet 2 gange til kanalselskabet, og de havde lovet at komme. 5 minutter efter vores ankomst kom også kanalmanden, og han fiksede slusen i en fart. Et relæ var stået af pga den megen regn og torden i nat. Vi havde nu franskmanden til at sejle foran og åbne sluserne for os resten af vejen til Nancy. På sådan en 8 timers tur i regn kan man ikke undgå at ærgre sig over at dybdemåleren igen er gået i udu. Som sidste år viser den alle mulige højder f.eks  47-123-19-86-92-2,4-67-91 som den skifter, lige så hurtigt som det kan læses her. Sidste år kostede nye reservedele knap 1000,- kr, for en forbedring, ikke en perfekt løsning. Nu kan jeg så bruge 1000,- kr igen. Eller måske skifte måleren (og mærket) ud med en anden (et andet), når vi kommer hjem.
Vi nåede frem til Nancy ved 1530-tiden. Vi gik ret hurtigt op i byen for vi manglede brød. Det er en flot by. Der er en aura af storhed over byen. Mange store og flotte bygninger, pladser og porte/buer a la triumfbuen. Flottest er byens centrale plads, Place Stanislas, opkaldt efter Stanislas Leszczynski, konge i Polen og hertug af Lorraine (står der på statuen af ham). Pladsen dateres til 1755 og er en af Europas smukkeste royale pladser. Den er i dag på FN’s verdensarv-liste. Pladsen er omgivet af stilrene harmoniske bygninger, et perfekt eksempel på fransk klassicisme. I hjørnerne mellem bygningerne er opstillet store smedejernsgitre med porte, flot malet i sort og guld. Langs den ene side af pladsen ligger byens rådhus ca 15 meter højt og 100 m langt. Pladsen og bygningerne omkring er flot oplyst om aftenen, og hver aften kl 2245 slukkes alt lys på pladsen og rådhusets facade bruges som ”lærred” for et 25 minutter langt laserlys- og lydshow, der fortæller lidt om byens udvikling. Fantastisk flot.

 

Tirsdag  07.07.
Det havde regnet en del i nat, og det var koldt og blæsende fra morgenstunden. Vi gjorde os klar og sejlede af sted i et gråt og lidt trist vejr. De første 20 km var uden sluser, men meget afvekslende natur omkring kanalen. Nogle steder var kanalen højt hævet over det omgivende terræn, så veje og vandløb blev ført under kanalen, andre steder var kanalen omgivet af høje diger, fordi der lå nogle store vandreservoirer lige udenfor. Vi nåede frem til dagens første sluse, som førte os 15,38m ned. Det var meget dybt i det forholdsvis lille slusekammer. Derefter 6 sluser ned, knapt 3m hver. Vi havde fået udleveret en lille sender, så vi selv kunne aktivere sluserne, men en tysker i en stor båd insisterede på at sejle foran og aktivere sluserne. Det fik han lov til, for det er rart nok at have folk til den slags. Vi sejlede til Lagrande, hvor der også holder et udlejningsfirma til. Dejlig marina med alle faciliteter og et lille supermarked, så vi kunne få fyldt de næsten tomme lagre op igen. Og så havde de Wi-Fi, så vi kunne få lagt de foregående 4 dages skriverier på hjemmesiden. Vejret blev lidt lunere i løbet af dagen, men vi slap ikke for et par regnbyger, og ved aftenstid kom et stort tordenvejr med regn, lyn og torden forbi.

 

 

Mandag 06.07.
Vi havde kraftig regn med torden i nat, men vi stod op til en varm morgen med klar sol og vindstille. Vi kaldte slusevagten over VHF, så de var klar ved den første sluse 300 m væk, da vi ankom. I alt passerede vi 4 sluser op, og så kom vi hen til den store elevator. Det er et 41 m langt badekar, man sejler ind i. Så kører karret skråt op ad bjergsiden, så man bliver løfter i alt 43 m op, og deroppe sejler man ud af karret og videre i kanalen. Tidligere var der her 17 sluser. Nu klarer man på 20 minutter, hvad der tidligere tog 1 dag. Vi sejlede videre, og kort efter sejlede vi ind gennem en 2306m lang tunnel og lidt senere en 475m lang tunnel. Det var en oplevelse selv at sejle gennem disse sparsomt oplyste tunneller. Jeg undlod at tænde skibslysene, for at opleve mørket så intenst som muligt, og regnede med, at det var ok, for der var trafikregulering med en-vejs-trafik på strækningen. Det gik da også fint. Vi er nu 266m over havet, det højeste vi kommer med denne kanal. Til gengæld er der nu næsten 30 km kanal uden sluser.
Vi sejlede til Hesse, hvor der iflg papirerne skulle være en fin marina med alle faciliteter og med gode indkøbsmuligheder. Marinaen er god nok, faciliteterne er i orden, men den eneste forretning i byen med levnedsmidler har ferielukket. Vi valgte at blive, og så må vi klare os med de sidste tørre brødskorper i morgen tidlig. Godt vi provianterede grundigt inden vi sejlede fra Strasbourg.
Vi brugte eftermiddagen til at ordne lidt klatvask, kortskrivning, dagbog, planlægning mv.
Og så var der dømt afslapning i det varme solskin.

 

Søndag 05.07.
I dag gik turen videre til Lutzelbourg. Hidtil har landskabet været meget fladt, men Saverne ligger omgivet af høje skovklædte bakker, og turen i dag gik ind mellem disse høje bakker. Utroligt smukt. Slusekæderne virkede også næsten i dag, selvom der var mange både i begge retninger. En enkelt gang kiksede det dog, nok fordi der ingen modgående trafik var. Og så fik vi en overraskelse i en af sluserne. Da vi sejlede ind, stod der to mænd oppe på kanten og fotograferede os. Så spurgte de, om de kunne hjælpe. Det var Niels Witt og Kim Ågård fra Nyborg. Lidt senere kom også Ann Branderup til. De har lejet en båd og er på vej til Strasbourg, og lå netop nu og ventede på at vi skulle blive sluset op, så de kunne komme videre. Det blev til et hurtigt og glædeligt møde, og lidt udveksling af erfaringer blev der også tid til. Da vi sejlede ud af slusen og passerede deres båd, havde de taget opstilling i en mandskabsrulle og vinkede med Dannebrog, mens vi sejlede forbi.
Vi kom gennem 9 sluser op, inden vi kom til Lutzelbourg, en lille hyggelig by, der ligger smukt mellem de høje skovklædte bakker. Byen er nærmest 2 rækker huse langs vejen. Der ligger 2 sluser med 500 m afstand i byen. Det giver mulighed for at lægge til 3 steder, nemlig nedenfor, mellem eller ovenfor sluserne. Vi valgte at ligge mellem sluserne, det er mest centralt. Det gav dog lidt problemer, for kajkanten var udformet med et ca 20 cm tilbagespring ved vandlinien. Vandstanden vekslede hele tiden med slusernes åbning og lukning, så noget af tiden stod vandet 10cm over kanten og noget af tiden stod den 10 cm under. Det gjorde, at vores fendere hele tiden blev løftet op over kanten, så skibssiden skrabede mod betonkanten. Jeg løste problemet ved at afmontere ankerkæden fra hækankeret og binde den fast under 2 fendere. Det sænkede fenderne så meget, at de hele tiden blev nedenfor betonkanten.
Vi gik en tur gennem den lille hyggelige by. Vi fandt en vej, der hed Rue de la Grotte. Den måtte vi op ad. Vi kom op til en lille grotte med et alter i og en stor Maria-figur stående over. Grotten hed Ave Maria, og at den er velbesøgt, kunne vi se af de mange friske afskårne blomster, der stod på og ved alteret. Fra terrænet udenfor var der en meget flot udsigt ud over byen.

 

Lørdag 04.07.
Det var meget tåget og helt stille fra morgenen. Tågen begyndte dog at lette ret hurtigt, så ved 0830-tiden havde vi fin sigt til at sejle videre. Vi ville til Saverne, dvs ca 20 km sejlads og 10 sluser op, og i dag virkede slusekæderne perfekt. Vi ankom ved middagstid, tidsnok til at være lagt til, da en kraftig tordenbyge passerede. Lidt før kl 2 gik vi til havnekontoret for at melde os. Kontoret var lukket, og vi fik af kontordamen at vide, at der var lukket til kl 2. Klokken var da 1355. Det er også bådudlejningskontor, og der stod flere nye lejere, der ventede på at overtage en båd, så vi gik igen.
Vi ligger i marinaen, og på den modsatte side af kanalen ligger et stort flot slot. Vi gik op til byen, der er en rigtig dejlig by med en flot gågade med mange gamle bindingsværkshuse. Da vi stod midt i gågaden lige ved byens største kirke kom et brudepar gående ned ad gaden fra kirken med et følge af kirkegæster. Vi gik ind for at se kirken, og herinde var et kor af negre ved at øve spirituals. Vi fik at vide, at der skulle være bryllup en halv time senere. Vi gik så rundt i byen en halv times tid, men da brylluppet skulle begynde, var vi klar, og vi smuttede med indenfor. Det var ikke så svært, for døren stod åben under hele ceremonien. Vielsen var en smuk højtidelighed, og flere gange i ceremonien deltog koret med forskellige gospelnumre. Da vielsen efter ca ½ time var slut, gik først koret ud (vi smuttede ud allerførst), mens de sang et reggaenummer. De tog opstilling udenfor døren og blev ved med at synge, mens alle gæsterne kom ud af kirken. De sidste, der kom ud, var brudeparret, der blev modtaget af det syngende kor og alle gæsterne. Efter en tid med hilsener og lykønskninger gik parret ned ad hovedgaden og alle gæsterne fulgte efter i procession. Vi gik videre gennem byen, og minsandten om ikke vi mødte et tredje brudepar der kom gående med sit følge fra en anden kirke. Her var alle i følget iklædt folkedragter.
Senere på aftenen kunne vi se, at et af bryllupperne blev fejret på slottet overfor, med mange mennesker, lys, musik og sang.

Fredag 03.07.
Så var det dagen, hvor vi ville videre. Vi gjorde os roligt klar, og startede motoren. Havnemesteren, som stod klar til at hjælpe med afsejlingen, gjorde opmærksom på, at der ikke kom kølevand ud ved udstødningen. Jeg stoppede motoren, og efterfyldte ved søvandsfilteret, som jo var afmonteret i går, og prøvede så igen. Ingen vand i udstødningen. Motoren blev stoppet, og så måtte jeg en tur i vandet. Jeg prøvede at dykke ned til vandindtaget, men det sidder for dybt. Jeg fandt det ved at lede med foden, og så kostede jeg grundigt med en skurekost. Igen vand på filteret, og så prøvede jeg motoren igen. Nu virkede det hele. Det er altså meget urent (grøde) det vand i kanalerne.
Så kom vi af sted i dejligt varmt sommervejr med sol og ingen vind. Først rundt i Strasbourg, så ud forbi europaparlamentet og så videre ad Canal de la Marne au Rhin, en 20 – 25 m bred kanal. Det er som at sejle gennem folks baghave. Vi passerede 11 sluser, 1 ned og 10 op. Efter de første 6 sluser nåede vi frem til noget, de kalder en slusekæde på 5 sluser. Man melder sig ind ved den første sluse, som man passerer, og så kan et system beregne, hvornår man er fremme ved den næste sluse, og så sørger systemet af sig selv for at åbne den. Så gik der kage i det hele. Der var flere både på vej i begge retninger samtidigt, så systemet gik helt ned. Det gav lange ventetider, mens en ung mand drønede frem og tilbage mellem sluserne i en lille varebil, for at styre sluserne manuelt. Vi havde et stykke tid sejlet om kap med en tordenbyge, og da vi efter lang tids venten blev sluset op i den sidste sluse, blev vi indhentet. Der væltede ned med vand, der var virkelig lukket op for alle haner, mens lyn og torden rullede omkring os. Vi sejlede til ventepontonen ovenfor slusen og ventede på bedre vejr. Efter en time hørte regnen op, og vi sejlede til den nærmeste anløbskaj Hochfelden 2 km fremme. Her begyndte regnen igen en times tid, men så klarede det op, og vi fik en fin og lun aften i båden.

 

 

Torsdag d. 02.07.
Vi startede roligt fra morgenen. Jeg har jo haft vanskeligt ved at få lagt mine tekster ind på hjemmesiden fra min ny pc. Jeg havde spurgt one.com, og de havde svaret, at det nok var en firewall i pc’en, der spærrede. Det har jeg så prøvet at finde ud af, mens vi har ligget her i Strasbourg, men det har jeg ikke kunnet. Nu skulle Irene så prøve. Efter 5 minutter havde hun løst problemet, så nu kan vi selv lægge teksterne ind direkte.
Jeg ville gerne lige tjekke motoren, inden vi skal sejle videre i morgen, så olie, vand og kølevandsfilter blev tjekket. Der er mange urenheder i kanalvandet.
Ved 10-tiden gik vi op til byen. Vi ville besigtige katedralen. Vi gav os god tid undervejs, og kiggede på den skønne og livlige by. Vi nåede frem til katedralen kl 1115 og konstaterede, at den er middagslukket 1115 til 1245. Så vi fik lige halvanden time mere til at kigge på byen. 1245 var vi tilbage, og det var bestemt ventetiden værd. Imponerende med det 163m høje tårn, og de rigt dekorerede og udsmykkede facader og gavle. Indvendigt en stor renhed med lodrette linier, der karakteriserer hele rummet. Imponerende mange glasmosaikker er der, de ældste kan dateres til 1300 tallet. Og så det astronomiske verdensur, der står i det ene hjørne ved siden af koret.
Efter besøget var vi godt sultne, og vi valgte at prøve den berømte ret Tarte Flambee. En ca 30 x 40 cm pandekage med flødesovs, løg og spæk på serveret på en træplade. Det smagte udmærket.
Vi vendte tilbage til båden, og efter en hurtig handletur var der afslapning på båden resten af dagen,
dog måtte jeg lige en tur i vandet for at tjekke skruen for tang. Det var en stor klump, der skulle fjernes. Senere på aftenen kiggede bæverrotten forbi igen. Den fik en gulerod, en bid brød og en kartoffel. Marinaen her er virkelig dens spisekammer.

 

Onsdag d. 01.07
Da vi i morges ville tage et varmt brusebad, var der ikke vand i hanen. Så vi måtte klare os med en kold afvaskning. Havnemesteren forklarede senere, at ”nogen” havde puttet træstykker i polet-automaten, så den ikke kunne fungere.
Vejret var ligesom de foregående dage, med masser af sol og varme. Vi ville udnytte det til en tur i byens botaniske have. Det var en god oplevelse. Haven sorterer under byens universitet, og den er åben for publikum (gratis). Næsten alle træer, buske og planter var mærkede med navneskilte på fransk, tysk og engelsk. Det var sjovt at se, at så mange af væksterne også findes i Danmark.
Turen gik videre til Orangeriet, et dejligt, stort parkområde i byens nordlige del. Det er stedet med de mange storke, både i volierer, og fritflyvende i parken.
Så nåede vi frem til europarådets bygning. Vi ville gerne ind og kigge, og jeg spurgte på dansk portvagten om lov. Han kunne kun tale fransk og engelsk, og jeg som troede, at alle sprog er lige i europarådet. Han fortalte så, at et besøg kun kunne lade sig gøre, hvis vi deltog i en guidet tur. Vi spurgte, hvornår disse ture foregik. Det vidste han ikke, vi skulle ringe og aftale en tid. Vi spurgte om et telefonnummer. Det havde han ikke.
Vi gik videre, og kiggede på bygningerne for europadomstolen for menneskerettigheder og for europaparlamentet. Der prøvede vi ikke på at komme ind.
Vi tog sporvognen tilbage, og efter en indkøbstur på hjemvejen, gik vi tilbage til båden for at nyde det gode vejr, og glæde os over dagens gode oplevelser.

Tirsdag d. 30.06.
I dag skulle Irene ankomme. Jeg havde lovet at hente hende i Offenburg kl. 0901, så jeg var tidligt oppe og tidligt af sted. Faktisk var forbindelsen så fin, at jeg allerede var fremme lidt før 8, så jeg havde god tid til at orientere mig. Jeg fandt ud af, at Irenes tog skulle ankomme kl. 0901, og at toget tilbage til Strasbourg afgik kl. 0904. Altså havde vi 3 minutter, hvis da ellers toget var præcist. Uanset halvtimesdrift, var der en pause i afgangene, så vi skulle vente 1½ time, hvis det kiksede. Toget ankom præcist. Irene var hurtigt ude af toget, så jeg greb en del af hendes bagage, og så løb vi hen til perrontrappen, ned, hen under sporet, op ved næste trappe og ind i toget. Vi var lige kommet ind, så kørte toget, og vi fik tid til at sige goddag til hinanden. Vi tog tilbage til båden, og så var det tid til at snakke og fortælle.
Midt på eftermiddagen gik vi ind og så på byen. Først til ”La petite France”, et område, der omfatter noget af det ældst bevarede i Strasbourg. Derefter til altstadt ved katedralen. Det er altså en imponerende flot gammel bydel. Herfra tog vi på havnerundfart. Man sejler ad kanaler hele vejen rundt om den gamle bydel, og tager også en afstikker ud og kigger på europaparlamentets og europarådets bygninger. Senere gik vi igen rundt i byen, og faldt undervejs ind et sted for at få lidt aftensmad. Tilbage på båden kunne vi hygge os i den lune aften. Og minsanten om ikke bæverrotten dukkede op igen. Den fik noget brød, og Irene fik lejlighed til at se den.

Mandag d. 29.06.
I dag var det så dagen, hvor Jørgen skulle hjem igen. En dag med sol, blå himmel, lidt vind og megen varme. Vi startede med at få pakket vasketøjet, så det kunne blive afleveret, og kl. 10 stod vi ved vaskeriet med en stor tøjbylt. De ville først kun love det klart til dagen efter, men så blev det til, at det kunne være klart kl. 18. Det kom lidt på tværs, at det var så sent, for det var også omkring den tid Jørgen skulle af sted, og jeg ville egentlig gerne følge med til Offenburg.
Vi fortsatte fra vaskeriet ud til den marina-butik, der var lukket i går. Nu havde de åbent, og jeg kunne få købt de kort, jeg vil få brug for. Tilbage i båden havde vi tid til at slappe lidt af, og så gik der også tid med en rengøring af båden indvendigt og udvendigt.
Hen på eftermiddagen var det tiden for Jørgens afgang. Vi havde beregnet god tid, så vi kom mere end en halv time for tidligt frem til stationen Krimmeri-Meinau. Der er halvtimes drift på strækningen, så det endte med, at Jørgen kom af sted en halv time før beregnet. Det var et spørgsmål om, hvilken banegård, der skulle ventes på.
Jørgen kom godt af sted, jeg fik hentet mit vasketøj, og så gik jeg tilbage på båden, for at pakke ud, gøre køjerne klar, og afslutte dagen stille og roligt.

Søndag d. 28.06.
Det var søndag i Strasbourg med sol og sommer, varmt og ingen vind, hele dagen. Og så var det dagen, hvor byen startede sit store sommerudsalg. Så alle butikkerne holdt åbent, og det var gratis at køre med busser og sporvogne.
Vi startede med at tage sporvognen ud til byens nordlige ende, ud til europaparlamentets og europarådets bygninger. Det er nogle flotte bygninger, og de ligger smukt i landskabet med kanaler og haveanlæg omkring. Vi gik derfra tilbage mod byen gennem det store Orangeri, et smukt haveanlæg, hvor der bl.a. også er en lille zoologisk have med mange storke. Midt i haven ligger således også en stor bygning med 3 storkereder, de 2 af dem med storke i.
Vi fortsatte ned til en anden marina, hvor der er en stor marineforretning, bl.a. med salg af kanalkort. Alt var lukket.
Jørgen skal jo af sted i morgen, og han havde, ved at studere byplan og togenes køreplan, fundet en lettere måde at komme til Offenburg på. Det er i Offenburg Jørgen skal på toget til Danmark. Det skulle undersøges, så vi kørte rundt i byen i deres smarte sporvogne. Vi fik løst vores spørgsmål og set noget af byen samtidigt.
Resten af eftermiddagen brugte vi til lidt afslapning i båden, inden vi gik ind til byen igen for at spise en afskedsmiddag på et af byens gode madsteder med en traditionel Alsace-menu.

 

Lørdag d. 27.06.
Der er et lille bruserum her i marinaen. Det koster bare 2 euro for en polet, hvis man vil have vand.
Vi gik fra morgenen op til byen, hvor vi først besøgte det berømte område ”La petite France”. Det er et meget gammelt og spændende område med fæstningsværker, kanaler, sluser, forbindelsesgange og bindingsværkshuse. Meget velholdt og flot. Vi gik videre ind gennem den gamle bydel, og tog herfra sporvognen ud mod europaparlamentets bygninger. Mens vi kørte begyndte det at regne, nej, det væltede ned med vand, og det så ud til at fortsætte længe, så vi skiftede sporvogn og tog tilbage til båden.
Vi fik at vide, at der er Wi-Fi på pladsen, så jeg gik op til kontoret for at få deres adgangskode. Det skulle koste 5 euro for 1 dag og 15 euro for en uge. Jeg sagde, jeg ville betale for en dag og gav manden 5 euro. Han gav mig koden og sagde, den kunne bruges hele ugen. Så kom vi på nettet, og jeg fik lidt bedre tid til at kigge i min mail-postboks.
Da regnen var ophørt, gik vi igen op til byen. Det er altså en spændende og charmerende by med mange turister, der giver et meget levende bybillede.
Da vi var kommet tilbage på båden, kunne vi se, at manden på nabobåden stod og kiggede ned mellem bådene. Der svømmede en bæverrotte rundt. Han gav den en kartoffel, som den tog og satte sig hen i en udhulning i kajvæggen lige bag vores båd, hvor den gik i gang med at spise den. Da kartoflen var spist, ville den svømme væk, men vi havde i mellemtiden fundet et stort stykke gammelt brød, som vi gav den et stykke af. Det var sjovt at se, hvordan den greb brødet med forpoterne, for af holde det op til munden. Vi gav den flere stykker brød, som den svømmede lidt væk for at spise, hvorefter den kom tilbage for at få noget mere. Da vi ikke havde mere brød, slog jeg ud med armene og sagde, at vi har ikke mere. Det var, som om den forstod det, for så vendte den om og svømmede væk. Nabomanden fortalte bagefter, at der holder en halv snes stykker til her i området.

 

Fredag d. 26.06.
Yacht Club Lahr som vi har overnattet ved, har en temmelig stor marina med 4 lange pontoner ud i floden, med   plads til ca 125 både. ”Klubhuset” er et gammelt skib sat flot i stand, med restaurant, klublokaler toilet og bad, alt med massivt blanklakeret mahogni. Imponerende midt i Rhinen.
Vi sejlede fra Lahr i strålende sol og vindstille. Vi ville til Strasbourg, og vi havde fået nogle gode oplysninger om, hvordan vi kom til den bedst beliggende marina i byen.  Der er 2 sluser fra Rhinen ind til byen. Vi skulle ind gennem den første – sydslusen. Vi sejlede til slusen, der viste rød lys. Vi ventede lidt, så kaldte vi den over radioen. Intet skete. Så lagde vi til ved en bolværkskonstruktion af kraftigt tømmer, jeg kravlede op og gik hen til slusebygningen midt for slusen. Jeg kunne straks se, at der måtte være nogen i nærheden, for der stod et par sandaler til tørre på en jerntønde. Jeg kaldte, men ingen svarede. Jeg tog i døren i gavlen. Den førte ind til et kombineret mandskabsrum og værksted. Der var ingen. Den næste dør stod på klem. Det var ind til et toilet. Der var ingen. Så var der en trappe, der førte op til en dør på første sal. Den dør var låst. Jeg ruskede lidt i døren og råbte: ”Hallo”. Ingen svar. Jeg bankede kraftigt på døren og råbte hallo igen noget højere. Så blev der svaret hallo indefra, og et øjeblik efter blev døren åbnet af en mand, der viste tydelige tegn på, at han havde sovet. Jeg sagde til ham, at vi gerne ville sluses igennem. ”Ingen problem”, svarede manden, og han så slet ikke ud til at være sur over at blive vækket i arbejdstiden.
Vi sejlede frem til den marina, vi havde fået anbefalet. Det er en lille klubbaseret marina, der ligger kun 5 minutters gang fra byens centrum. Vi blev vel modtaget og hjulpet med at lægge til. Man insisterede på, at vi skulle ligge med hækken ind mod kajen og fastgjort med moringtov.  At sidde i cockpittet er næsten som at sidde i en kolonihave.
Umiddelbart  efter ankomsten gik vi op til havnekontoret for at blive registreret. Vi sagde, vi ville blive i 7 dage.  Da vi skulle betale sagde de, at de ikke har en fast afgift pr dag, men de ville da gerne modtage en donation. Jeg gav dem 50 euro.  Det var ok. Vi spurgte om forskellige ting, blandt andet om, hvor toiletterne var.  De svarede, at de helst så, at vi benytter toilettet på båden, for det de har fører direkte ud i kanalen. Det gør afløbet fra bådens toilet også, så vi kunne ikke rigtigt se forskellen. Det sagde vi dog ikke til dem.
Vi gik om eftermiddagen en lang tur op i byen. Den er meget spændende og fascinerende. Den ånder af liv og fremdrift.
Da vi kom tilbage til marinaen, var der nogle af klubmedlemmerne samlet ved båden ved siden af vores. Det er capitain du port, der har den. De kiggede på en stor fisk, han lige havde fanget i kanalen. Det var en karpe, knap en meter lang, og med en krop så tyk som en sumobryders overlår. Han vejede den – 25 kg. Derudover var der flere små (30 – 40 cm lange) karper, han også havde fanget. Nu forstår jeg bedre, at vi ser så mange fiskere langs floderne og kanalerne. I hundredevis har vi set. Det er første gang vi ser nogen fange noget. Så det er altså ikke kun for at komme hjemmefra og ud i naturen, de sidder der.

 

Torsdag d. 25.06.
Vi sejlede i dag et stykke ned ad Rhinen. Det gik stærkt. Vi havde flere gange 4 knob i medstrøm. Efter 2 sluser ville vi så dreje fra og sejle ad kanal Rhon au Rhein Nord ind mod Strasbourg. I indsejlingen til kanalen og den første sluse var der udlagt 6 røde bøjer i 2 rækker. Jeg troede, at vi skulle sejle imellem dem, og vi nærmede os bøjerne. Så stod vi stille. Vi kom løs igen og prøvede på den ene side af bøjerne. Vi stod fast på bunden. Vi kom fri igen og prøvede den anden side ad bøjerne. Igen stod vi på bunden. Slusen var blevet åbnet og stod klar til at modtage os. En dame fra slusen var i mellemtiden kommet hen i nærheden af hvor vi lå. Hun spurgte efter vores dybgang. ”1,50m” svarede vi. ”Her er kun 1,10m vand, så sejl videre ad floden”. Samtidig viste hun med en tydelig armbevægelse, hvad vej vi skulle sejle. Underligt, når kanalen angives til at have en fri vanddybde på 180cm. Vi sejlede videre, og lidt længere fremme lå der på den tyske side en fin marina lige før den næste sluse. Her lagde vi til. Marinaen ejes af en sejlklub fra Lahr og er temmelig stor.
Hen på eftermiddagen gik vi til den nærmeste landsby Nonnenweier, 2,5 km væk, for at handle ind. Det er en typisk lille landsby med næsten alle husene indrettet som små landbrugsbygninger.
Vi talte senere med marinaens leder om den tilsandede kanalindgang. Han forklarede, at kanalen slet ikke kan besejles i øjeblikket, da der er passager, der er skredet sammen. Først midt i juli vil kanalen igen blive farbar. Hvorfor p….. lukkede slusen så op, og hvorfor var der ingen skiltning?

 

Onsdag d. 24.06.
Vi sejlede i dag tilbage fra Colmar. Igen havde vi en dejlig tur gennem Colmar-kanalen. Stor frodighed og mange forskellige fugle og ikke mindst fuglestemmer. Igen så vi mange store fisk, men de helt store, vi så på vejen ind, missede vi denne gang. Fruen i marinaen i Colmar forklarede, at fisken på fransk hedder noget lignende som ”see you”, den kan blive meget stor og er en meget lækker spisefisk.
Ude af kanalen sejlede vi tværs over Rhinen til Breisach, hvor vi lagde os på samme plads som vi benyttede sidste gang. Det er egentlig utroligt, så stor forskel, der er på folk og kultur, når man krydser floden. I Colmar er alt typisk fransk, i Breisach er alt typisk tysk. Sejlturen tager et kvarter.
En halv time efter vi var ankommet, kom en mand hen til os og sagde, at vi lå på hans plads. Han havde godt nok annonceret pladsen som ledig, men han var kommet 2 dage tidligere hjem end beregnet. Så nu ville han gerne have sin plads. Altså måtte vi i gang med at flytte vores båd de 4 bådpladser længere hen ad pontonen. Manden var da i øvrigt ganske flink og venlig og hjælpsom. Men hans plads, det var hans.
Senere gik vi så en tur op for at kigge på byen, Jørgen havde jo ikke set den før. Vi fandt ikke flere interessante ting, end der allerede er fortalt om.

 

Tirsdag d. 23.06.
I dag skulle der være udskiftning af gasterne. Kim afmønstrede og Jørgen skulle påmønstre. Så vi var tidligt oppe, for Kims bus kørte kl 0810. Da jeg havde fulgt ham til bussen, gik jeg tilbage til båden, og så var der lige en formiddag til rengøring og klargøring før den næste gast ankom, for Jørgen skulle ankomme kl 1140. Som sidst da Jørgen skulle påmønstre, var der forsinkelser på de offentlige transportmidler. En time var hans tog forsinket. Det betød, med de forbindelser der var til rådighed, at han først ankom hertil kl 1440.
Vi fik Jørgen installeret, og så gik vi en tur ind til den indre bydel med alle dens flotte bygninger og den dejlige stemning. Vejret var ikke for godt, lidt små regnbyger et par gange, så vi vendte ret hurtigt tilbage til båden og aftenhyggen der.

 

Mandag d. 22.06.
I dag skulle vi så sejle til Colmar. Vi var lidt spændte på forløbet, for vi havde ikke kunnet aftale noget med slusevagterne i forvejen. Vi havde prøvet, men der var lukket om søndagen. Vi sejlede til slusen ved kanalens start, med ankomst kl godt 8. Der var ingen at se. Vi ledte efter telefonen, der altid er opsat ved en sluse. Efter lang tids søgen fandt vi den på nabohuset. Der var telefonsvarer på. Vi kaldte dem over radioen. Ingen svar. Klokken præcis 0830 kom slusevagten kørende ind til slusen for at møde på arbejde. Og så gik det stærkt. 10 minutter senere var vi sluset igennem. Kanalen til Colmar er speciel. Den er ca 22,5 km lang, og tophastigheden er 6 km i timen. Så det tager godt 4 timer at komme igennem den. Den løber meget smukt gennem et fladt landskab omkranset af lave bjerge.  Der er et meget rigt og levende fugleliv langs kanalen. Og mange frugttræer. Valnødder, kirsebær, mirabeller, æbler, pærer. Og så er der fisk i kanalen. Vandet var mange steder meget klart, og vi så mange fisk, store og små. De største, vi så, var 3 lakselignende fisk på ca 75 cm længde. Andre steder var der meget grøde i vandet, så vi havde flere gange problemer med lange vandplanter, der snoede sig om skruen. Men en rigtig dejlig tur, hvor vi havde tid til at studere den frodige natur, vi sejlede igennem. I alt 3 sluser, 2 manuelle og en automatisk.
Colmar er en dejlig og spændende by med en stor bykerne med mange gamle, flotte bygninger med eller uden bindingsværk. Og så er byen gennemstrømmet af en del små kanaler. Et par af dem kan man sejle rundt på i små robåde, eller man kan købe sig en rundtur i en mindre jolle med fører. Den jolle drives af en eldrevet motor. Miljø – hvadbeha´r. Vi gik rundt i byen hele eftermiddagen, og var meget fascineret af den skønne by.

 

Søndag d. 21.06.
I dag sejlede vi ud på Rhinen, og så gik det stærkt. 3 – 3,5 knob i medstrøm næsten hele vejen. Vi skulle gennem en sluse for at komme ud på floden, og derefter 3 sluser inden vi var fremme ved bestemmelsesstedet. Og nu er sluserne igen rigtigt store. 195 m lange og 12 eller 24 m brede. Løftet / sænket er på ca 15m. Stadig imponerende at sådan en kæmpesluse er til vores rådighed, når vi kommer og som eneste båd vil igennem.
Floden er på hele denne strækning kanaliseret, og den danner samtidigt grænse mellem Frankrig og Tyskland. Der blæste en kold vind imod os på hele turen, så vi kunne konstatere, at der i dag blæste kolde vinde mellem Frankrig og Tyskland.
Vi sejlede til Breisach, som ligger på den tyske side af floden. Underligt pludselig at skulle tale tysk igen. Breisach er en hyggelig lille by, et rigtigt søndags-udflugtmål for tyskerne. Så der var rigtigt leben i gaderne. Desuden sejler flere udflugtbåde ud fra byen flere gange om dagen, så det var en livlig by at besøge.
Byens seværdighed er en stor kirke, der ligger hævet over byen på en klippeknold. Den besøgte vi, og mest interessant var et meget stor træskærerarbejde, der fyldte hele koret. Og foran stod en stor relikviekiste af skinnende sølv. Mål ca 60 x 40 x 40 cm, og med mange figurer banket ud i siderne og med flotte forsiringer og ornamenteringer på låget.

 

Lørdag d. 20.06.
Det er en meget velorganiseret marina i Mulhouse. Ovenfor hver af bådebroerne er der anbragt et pavillon-telt med borde og bænke og en køreklar gasgrill, der frit kan benyttes af marinaens gæster. På hver af broerne er der anbragt et rullestativ med en lang vandslange ligeledes til fri brug af bådene. Meget servicevenligt.
På dagens tur skulle vi kun passere een sluse nedad. Den lå knap 10 minutters sejlads fra marinaen. Da den var passeret, og vi var kommet udenfor selve byen, skiftede kanalen karakter. Den blev nu meget bredere, og vanddybden større. Vi var kommet til det område, hvor også de store kanalbåde sejler.
Vi sejlede til Nipper, til en marina lige ved siden af den sluse, der lukker kanalfarerne ud i Rhinen.
Med i prisen for at ligge i marinaen var tilbuddet om at låne et par cykler. Det gjorde vi, og vi cyklede først til Kembs 2 km væk. Der ligger det nærmeste supermarked. På vejen dertil cyklede vi langs en lille kanal, der går op til byen. Ude i kanalen fik vi øje på en bæverrotte, der svømmede op imod strømmen. Efter at have handlet cyklede vi et stykke tid rundt i terrænet, der er et meget frodigt engområde. Bl.a. var vi henne og kigge på den sluse, vi i morgen skal igennem for at komme ud på Rhinen. Da vi kom tilbage til marinaen, fortalte vi havnemesteren, om den bæverrotte vi havde set. ”Ok, dem er der da mange af i området lige her ved siden af”, sagde han. Og jeg tror han har ret, for da vi en halv time senere sad og drak en kop kaffe i cockpittet, svømmede en bæverrotte forbi båden 5 m bag hækken. Senere på aftenen så vi flere, for der var nogle stykker, der holdt til på en lille tue ca 10 m bag båden.

 

Fredag d. 19.06.
Vi havde stadig 22 graders varme, da vi stod op kl. 7, så det har været en rigtig tropenat. Men det blev hurtigt køligere, mens mørke skyer trak op i horisonten.
Vi ville ud og se det store automobilmuseum, der ligger her i byen. 450 biler reklamerer de med. Vi kørte derfor med en af byens nye smarte sporvogne ud til museet, hvor vi ankom lidt før 10, museets åbningstid. Da vi stod ud af sporvognen begyndte regnen at vælte ned, så vi nåede at blive godt våde, inden vi kom hen til indgangen.
Det er et kæmpestort og flot museum med mange rigtig gamle biler. Det er flest franske biler, der er repræsenteret. Især Bugatti-biler er der mange af. Også en del Rolls-Royce og Bentley og Mercedes Benz. Og nogle fantasifulde 3-hjulere. Imponerende flot samling. En stor afdeling med biler (med pedaler) til børn er der. Og så er der en stor samling af Le Mans-racere og nogle formel-1 biler. Bl.a. den Audi som Tom Kristensen vandt Le Mans løbet med år 2002. Det er lige noget for enhver dreng.
Da vi kom ud ved 1-tiden var regnen hørt op. Det var stadig overskyet, og en lille byge fik vi også et par gange. Vi gik en tur til byen, hvor vi fik ordnet vores ærinder, vi fandt en internetcafe, og vi fik handlet ind. Og så var der hjemlig hygge på båden resten af dagen.

 

Torsdag d. 18.06.
I dag skulle vi til Mulhouse, en strækning på 22 km med 23 sluser nedad. Vi skulle sejle sammen med 3.-båden fra i går, og sagde til dem, at vi gerne ville sejle forrest. Det var ok for dem, og det gav frisk luft til os. I dag blev vi fulgt af to unge mænd på knallert og 1 mand i bil. Vi skulle være klar ved den første sluse kl 0830, og så gik det derudaf. Klokken 1215 blev der sagt ”frokostpause til 1330”. Det var faktisk i orden, for de 2 unge havde været i uafbrudt aktivitet for at følge med.
Lidt ekstra travlhed havde de haft, da de havde glemt nøglerne til den ene af de 2 vippebroer, vi passerede. Så måtte den ene af sted tilbage til den forrige sluse for at hente den.
Vi ankom til Mulhouse 1530. Marinaen ligger meget centralt i byens gamle havn lige overfor banegården, og lige ved siden af den gamle bydel. Vi var ret hurtigt oppe og kigge på byens gamle kvarter. Der er dejligt. Byens rådhus er malet med flotte dekorationer. Det ligger lige ved en stor plads omkranset af flot dekorerede huse og byens katedral. En plads med masser af liv. Hele den gamle bydel virker meget venlig og levende.
Turistkontoret er indrettet i byens rådhus. Vi gik ind for at få lidt oplysninger. Damen på kontoret foreslog, at vi lige kiggede ind i byens historiske museum, der ligger i samme bygning. Det gjorde vi. Et lille velkomponeret museum med mange og varierede ting udstillet.
Ved aftenstid fandt vi et sted på torvet, hvor Kim kunne få serveret en ret med frølår. Så nu kan han også udtale sig om det.
Det havde været solskin og varmt hele dagen, og det var som om varmen blev ved at tage til.
Vi målte temperaturen til 28 grader, da vi gik til ro kl. 2230.

 

Onsdag d. 17.06.
Vi var klar til at sejle kl 0900, og 0945 lagde vi os ud i havnebassinet og ventede. Præcis kl 1000 lagde den anden båd (en belgier) fra kaj og så gik den af sted. Vi havde valgt at sejle efter ham, og det fortrød vi en del, da vi så hvor meget røg, han sendte ud gennem udstødningen. Han satte god fart på båden i en blå røg af uforbrændt brændstof, og vinden bar røgen lige hen til os. Han accelererede mange gange den dag.
Vi skulle først gennem 7 sluser opad, der kunne betjenes med selvbetjeneren. Så skulle selvbetjeneren afleveres, og de næste 5 sluser opad var manuelt betjente. Derfor fulgte 2 personer med i bil inde på land, for at åbne og lukke sluserne for os. 12 sluser opad den dag, så havde vi nået toppen. Vi var nu oppe i en højde på 341,50m over havet. Belgieren holdt ind til siden, og vi fortsatte til den første nedadgående sluse. Her ventede allerede en motorbåd og vi skulle afvente endnu en båd, der skulle med gennem sluserne. I mellemtiden havde vi tid til at nyde det skønne landskab i det flotte solskinsvejr. Vi har bemærket, at byggestilen har ændret sig efterhånden som vi er kommet fremad. Vi er i Alsace nu. Den tredje båd kom, og så startede nedstigningen. Vi skulle igennem 16 sluser nedad  lige efter hinanden, før vi var fremme ved dagens mål. Igen var vi uheldige, for den forreste båd havde også en dårligt virkende motor, der udsendte meget udstødningsrøg. Når så vandet blev lukket ud af sluserne, sank vi ned i ”karret”, og der blev luften hurtigt fyldt af hans blå røg. Sluserne lå med kun få hundrede meters mellemrum, og inde på kanten cyklede et par unge knægte og en lidt ældre mand kørte i bil for at hjælpe med nedslusningen. Vi nåede frem til Dannemarie kl 1930, og så var det tid at slappe af og trække lidt frisk luft.

 

Tirsdag d. 16.06.
Regnvejret fortsatte til kl halv fem i morges. Der hang stadig tunge skyer over os, da vi stod op, men ikke mere regn. Vi gik i gang med at få alt det våde kluns fra i går ud til tørring. Og så skulle jeg lige have kigget til skruen. Så på med dykkerbrillen og ned til skruen (vandet er 21 grader). Ganske rigtigt sad der en stor tot af bundvegetation snoet om akslen. Det fik jeg hevet af, så nu er båden klar til at sejle igen i morgen. (Kim tilbød godt nok at dykke ned og klare det, men jeg ville gerne selv.)
Så skulle jeg lige skrive til dagbogen, så jeg kunne have det hele med, når vi gik op til byen. For nu skulle vi vaske, og belæsset med 2 store poser vasketøj gik vi til byen. Vi fik startet en maskine, og mens den stod og snurrede, gik vi rundt og kiggede på byen. Der er ikke meget at fortælle.
Til frokost prøvede vi, efter kraftig anbefaling fra flere sider, at smage den lokale pølsestolthed, Saucisse Montbéliard (ca 15cm lang og 3 cm diameter). Den var der nu ikke noget særligt ved. Helt anderledes var den røgede Saucisse Monteaux (ca 20cm lang og 5-6cm diameter), vi smagte forleden. Den var bare himmelsk.
Byens turistkontor (der er to, det andet ligger sammen med capitaineriet) tilbyder turisterne at låne en pc med internetadgang – ganske gratis. Så vi gik til turistkontoret, og fik sendt det vi ville.
Da vi kom tilbage til båden, var der nogen uro på kajen. Kanalmanden fra i går havde travlt, for nu var der 2 både, der skulle sejle i morgen. Det var for meget. Vi fik derfor at vide, at vi skulle følges med den anden båd, så vi kunne gå samtidigt gennem sluserne. Det var vi lidt utilfredse med, for den anden er en gammel ombygget flodbåd, der sejler meget langsomt. Vi ville starte kl 9 og han først kl 10. Men vi skal følge ham. Næste problem var, at vi ville til Dannemarie, en ret stor marina, og han en kortere strækning til Montreux Chateau. Med den andens fart og starttidspunkt kan vi nok først være fremme i Dannemarie ved 18-tiden. Det var slusefolkene ikke glade for. Men der stod vi fast, så sådan blev det. Den stakkels kanalmand går rundt med 3 mobiltelefoner, og meget af tiden taler han i mindst 2 af dem. Der er tilsyneladende store koordineringsproblemer med at få 2 både op ad kanalen på en dag.
Sidst på eftermiddagen tog vi på provianteringstogt, og så kunne vi ellers bare nyde, at vejret igen er blevet varmt og solrigt.

 

Mandag d. 15.06.
Regn. Hele natten og hele formiddagen. Masser af regn. En englænder, der lå ved siden af os, sagde, at meteorologerne lovede regn i 24 timer. Det afholdt os ikke fra at sejle videre. På med regntøjet og så af sted. Vi sejlede til Montbéliard, et fint sted med en lille marina. Vandet var ca 40 cm højere i kanalen i dag. Kanalsiderne var dejligt grønne, og der var en herlig blomsterduft over det hele, for skråningerne på kanalen var lige blevet slået. Det gav meget flydende grøde i vandet. Det samlede sig i store klumper, især ved sluserne, og ved 1 af sluserne satte det sig i skruen, så jeg næsten ikke kunne standse båden. Det gentog sig i en senere sluse. Vi passerede i alt 12 sluser og 2 vippebroer, hvor en vej er ført over kanalen kun en halv meter over vandoverfladen. Vippebroerne er manuelt betjente. Ved den anden bro var der bare ingen betjening. Vi prøvede at kalde med tågehornet. Det hjalp ikke. Så sejlede vi ca 1 km tilbage, til den sidste sluse vi havde passeret. Her kaldte jeg kanalselskabet over den særlige alarmtelefon, der er monteret ved alle sluserne. Jeg forklarede situationen og fik som svar, at personalet, der skulle betjene vippebroen, for øjeblikket holdt frokost. De ville være tilbage ca 1330. Klokken var da knap 1300. Ok. Et øjeblik efter kom 2 mand ud fra en bygning, der ligger lige ved slusen, de satte sig i en af kanalselskabets biler og drønede af sted. Kort efter kunne vi se bilen standse nede ved vippebroen. Den var igen bemandet. Vi sejlede frem og kom straks igennem. Ved næste sluse stod den anden mand og betjente slusen for os. Han var interesseret i, hvor langt vi ville. Da vi sagde Montbéliard, svarede han ok og kørte. Da vi efter 2 km sejlads nåede frem til byen, stod han klar til at tage imod os. Han ville vide noget mere om vores planer de næste dage. Vi ville næste dag sejle til Belfort, ad en sidekanal. Han fortalte, at der kun er 130 cm vand i den kanal nu, så vi opgav at sejle derop. I stedet tager vi en dag mere i Montbéliard og så tager vi toget til Belfort. Han spurgte om vores tur videre frem. Forklaringen var, at vi om 6 sluser skal aflevere vores fjernbetjening til sluserne, og så er de fremover manuelt betjente. Da der kun kommer ganske få både (3-5) i løbet af en dag, vil de bemande sluserne efter, hvornår vi kommer.
Klokken var nu ca 14, regnen var hørt op, og solen skinnede varmt. Vi gik op til capitaineriet, der også er turistkontor. Her forklarede vi vore planer. Den venlige dame på kontoret fortalte os, at det var en dårlig ide at tage til Belfort tirsdag, for alle museer mv i Frankrig er lukkede om tirsdagen. ”Hvis I er hurtige, kan I nå det i dag. Der kører flere tog til Belfort, og køretiden er kun 13 minutter.”  Altså hurtigt af sted. Vi ville op og se den store berømte løve i Belfort. 22m lang og 11m høj. Bygget op i sten hentet i Vogeserne. Skabt af F.A. Bartholdi i slutningen af 1800-tallet, til minde om borgernes glorværdige modstand og sejr i en krig. Det er den samme Bartholdi, der har skabt frihedsgudinden ved New York. Vi nåede frem og så løven, stor og mægtig, der lå et stykke vej fra banegården.
Da vi var på vej tilbage til banegården, begyndte det at regne igen, og så regnede det hele resten af aftenen.
Vi er jo i Frankrig, så vi kan ikke helt undlade at skrive om det kulinariske.
Søndag aften, i L’Isle sur le Doubs, passerede vi et lille spisested, der reklamerede med Moules et Frites. Muslinger med pommes frites. Et typisk middelhavsret, som jeg ikke nåede at få i Pt. St. Louis, og som jeg ikke senere har set nogen reklamere med. Her i denne lille flække havde de det. Kim kendte det ikke, så det skulle vi prøve. Dejligt
Jeg har fortalt Kim, at jeg sammen med Henrik smagte frølår i Lyon. Det kender han ikke, så det vil han gerne prøve. Vi spurgte derfor i capitaineriet, hvor man kan få frølår her i byen. Den venlige dame ringede til en restaurant, der mente, at det ikke er sæson for hverken frølår eller snegle på denne årstid. Mærkeligt. Vi fik frølår i Lyon, og byens bedste restaurant i Beaune serverede snegle.
Jeg burde være advaret. Restauranten anbefalede i stedet en fin fiskebuffet med languster, rejer, laks, tun mm, som de havde på plakaten samme aften for 20 euro. Vi havde flere gange talt om at spise fisk, så her var lige muligheden. Vi gik derfor hen til restauranten, da vi kom tilbage til byen. Et lille hyggeligt sted med plads til ca 20 mennesker. Maden var fantastisk. Veltillavet og lækker. Der var alt det, der var lovet og meget mere end det. Afsluttende med ost og kage. Værten var noget for sig. Basil fra ”Halløj på Badehotellet” kunne være hans tvillingebroder. Snart overvældende, snart totalt ignorerende. Ekstremt dårlig service til god mad. Men en oplevelse, det var det.

 

Søndag d. 14.06.
Baumes les Dames er hurtigt overset. Et kæmpestort supermarked er byens største attraktion. Vi sejlede videre op ad floden og kanalerne. Som i går var vejret meget flot med sol, blå himmel og ingen vind. Og landskabet var ligeså smukt. Strækningen i går og i dag er helt klart denne kanals smukkeste. Vi sejlede ca 35 km og passerede 14 sluser. Vi er jo stadig for opadgående, så det er hårdt arbejde i alle sluserne. I en af sluserne gik det galt. Det automatiske system virkede ikke. Vi prøvede igen og igen, men intet hjalp. Så ringede vi til kanalselskabet. De lovede at komme indenfor 15 minutter. De kom ikke. 45 minutter senere kom en anden båd, der ville i samme retning som os. De sejlede ind i slusen, og nu virkede det hele.  Turen med 35 km sejlads og 14 sluser varede 7½ time. Vi ankom hen på eftermiddagen til L’Isle sur le Doubs, en anden lille by, hvor man har placeret nogle anlægsmuligheder, her med en kaj langs bredden. Ude i kanalen målte vi vandstanden til 180 cm. Inde ved kajen er der kun 130 cm vand. Så vi ligger med kølen på bunden og med hækken ca 1 m ude fra kajen. Heldigvis er der meget lidt trafik i kanalen
Det tager ikke mange minutter at overse byen. Men ideen er god nok med at give bådene mulighed for at anløbe, for det giver noget liv og handel til byen.
Hen på eftermiddagen begyndte det først at blæse kraftigt. Senere trak også mørke skyer ind over området. Nogle af dem endda med lidt regn. Så nu er vi spændte på, hvordan vejret bliver i morgen.

 

Lørdag d. 13.06.
I dag sejlede vi så videre. Vi har ligget, lige hvor vi var sejlet ind til Besancon. Derfor ville det være helt fint, hvis vi havde kunnet sejle rundt med hårnålesvinget og  have set byen fra alle sider. Det kunne vi ikke, for der er kun fri vanddybde på 130 cm rundt i svinget. I stedet sejlede vi tværs igennem bjerget, som Citadellet ligger på, via en 400 m lang tunnel, der er gravet ud for 150 år siden. Ved indgangen til tunnelen er der en sluse. Vi sejlede til slusen og forsøgte at aktivere den. Den var helt død. Slet ingen lamper lyste. Pokkers, tænkte vi, for vi havde set, at der var proklameret nationalstrejke i dag. Busdriften i byen var halveret. Vi prøvede at finde en telefon, for at ringe til kanalselskabet. Mens vi ledte, dukkede en ung pige op. Hun gik i gang med at aktivere slusen, og så kom vi igennem. Hun har nok bare sovet lidt længe.
Sejlturen i dag gik gennem et utroligt smukt område med skovklædte bjergskråninger til begge sider. Solen skinnede, himlen var blå, og vindstille gjorde, at vandet lå spejlblankt , så skråningerne spejlede sig i vandet.
Vi passerede 10 sluser i dag, deraf en dobbeltsluse. Kanalstykkerne er efterhånden skrumpet ind til en bredde på 12 – 15 m og flodstykkerne er max 50 m brede. Meget pitoresk.
Vi sejlede til Baume les Dames, et lille sted med ca 15 pladser beliggende ved en campingplads. Derfor skulle der også være adgang til el, vand og toilet/bad. Der var stopfyldt med, hvad der ser ud til at være fastliggende både. Vi prøvede at lægge os udenpå en af de fastliggende, men måtte opgive, da vi gik fast i mudder på vej derhen. Lidt længere fremme lå en bred arbejdspram. Den kunne vi komme ind og ligge ved. Men så ligger vi også helt ude i floden. Heldigt at floden er så lidt besejlet, så det går nok for en nat.  

 

Fredag d. 12.06
I dag skulle vi ud og se grotterne ved Osselle. Vi skulle først med en bybus ud til en busstation, der ligger i en sattellitby udenfor Besancon. Derfra skulle vi kl.1135 med en bus ud til Osselle. Vi tog af sted ved 9-tiden og regnede med, at der var noget spændende at kigge på ude omkring busstationen. Det var der ikke. Det var en bydel med mange højhuse i beton. Typisk 60-er stil. Meget multietnisk. Så det var længe at vente på bussen til Osselle. Fra endestationen i Osselle skulle vi gå ca 3 km for at komme ud til grotterne i bagende sol i middagsheden. Til gengæld var vi heldige at ankomme kl 1245, og den næste rundvisning startede kl 1300. Vi så først deres museum med mange flotte sten fra hele verden. Så gik vi ind i grotten. Den har været kendt fra 1300-tallet, hvor indgangen var et 40cm rundt brøndhul. Grotten indeholder ca 14 km gange, hvoraf 6 km ligger under vand. Grotten har direkte forbindelse til floden Doubs, og ved kraftige regnskyl stiger vandstanden inde i en af de lavereliggende gange. Af de 8 km er ca 1200 m tilgængelig for publikum. En flot tur, hvor man med lys har markeret mange af de store stalakitter, der nogle steder gik fra gulv til loft. De højeste var over 25m høje, og andre flere m i omkreds. Og de vokser med ca 1 cm pr 100 år. I grotten bor stadig flagermus med vingefang på op til 30 cm. Grotten en meget kendt for at have huset hulebjørne. Man har fundet ca 3000 sæt skeletter af bjørnene, der har været ca 2,5 m høje i oprejst stilling og vejet 600 kg. Der var udstillet et par eksempler på bjørnene inde i grotten. Dele af grotten er stadig uudforsket. Man ved at præster under renæssancen gemte sig i grotten, men de skjulte deres indgange så godt, at man ikke siden har kunnet finde dem igen. 1200 m inde i grotten sluttede fremvisningen, og så var det samme vej tilbage. En dejlig og god oplevelse, for man har stadig bevaret respekten for stedet, uden at gøre det hele for turistpræget.

 

Torsdag d. 11.06.
Da vi sejlede videre til morgen, skulle vi efter få hundrede meter sejle gennem en tunnel på 186m. Sejlrenden er her 4,50m bred, og der er en frihøjde over vandet på 4,10m. Vi er de sidste par dage kommet nærmere til lidt bjergholdige områder, og i dag kom vi endnu tættere på klipperne. Vi ville ikke så langt, så efter 1 dobbeltsluse og 3 almindelige sluser var vi i Besancon.
Floden Doubs danner på dette sted et stort lyreformet hårnålesving. Det er på landtangen inde i lyren, byen ligger. I udkanten af byen ligger på en høj klippe byens store seværdighed Citadellet. Et kæmpestort bygningsværk med mange bygninger indenfor en høj omkransende mur. Opført i 1600-tallet.
Vi startede med at gå ind i byen for at besøge turistkontoret. Der fik vi en meget fin betjening, og hjælp til planlægningen af morgendagens tur til grotterne i Osselle. Så gik vi en tur rundt i byen og kiggede på bylivet. Husene er næsten alle opført i grå sandsten, så det hele virker lidt gråt og kedeligt. Besancon er en universitetsby, og der er mange unge i gaderne, men jeg synes ikke, der er den glød og charme over byen, som vi har oplevet mange andre steder.
Om eftermiddagen gik vi igen ind til byen. Denne gang for at besøge en internetcafe vi havde fundet. Indtrykket af byen var det samme som om formiddagen. Pænt og ordentligt, nyrenoveret, men uden spræl.
Vi fandt en Navette, dvs en pendulbus, der kørte os gratis op til Citadellet. Det er kæmpestort. Skal man rigtig besøge det, skal man sætte mindst en hel dag af til det. Vi var der en times tid, så gik vi tilbage til båden og aftenens fred i cockpittet.

 

Onsdag d. 10.06.
Efter en stille og klar nat vågnede vi op til en rigtig flot morgen med sol og vindstille. Vi sejlede ret hurtigt af sted. På denne strækning slynger floden Doubs sig meget, og en del af disse slyngninger er så ”kortsluttet” med kanaler. Hvor kanalstumperne forbindes med floden, er der en sluse. I dag passerede vi 10 sluser. Kanalstykkerne er ca 20 m brede og floden er 50-60m bred. Vi sejlede i første omgang til Osselle. Vi havde set, at der er en spændende grotte tæt ved byen. Der var bare ikke nogen muligheder for at lægge til. Så vi sejlede 5 kilometer videre til Thoraise, hvor der en en anløbsponton. Vi fandt dog ingen forbindelse fra Thoraise til Osselle.
Stedet er dejligt, så vi valgte at blive liggende her.
Vi manglede brød, og gik derfor op til byen for at finde en bager. Det har man ikke. Nærmeste bager ligger i Montferrand 4 km væk. Man må indstille sig på at gå meget, når man er sejlende turist.
Undervejs har vi beundret det righoldige fugleliv, der er ved floden. Vi har hørt et mangfoldigt udvalg af fuglestemmer, og set mange forskellige rovfugle. Bl. a. så vi flere røde glenter svæve højt over floden.
Den ponton, vi ligger ved, er ret lille. Der er plads til 2 både. Da vi ankom, lå der allerede en hollandsk motorbåd ved pontonen. Han fyldte næsten 2 tredjedele af pontonen. Både manden og konen var meget hjælpsomme med fortøjningerne, da vi lagde til. Jeg foreslog ham, at han måske kunne rykke lidt tilbage. Det var ikke nødvendigt, sagde han. Vi har senere fundet ud af, at han ikke ville flytte sig, fordi nøjagtigt den placering han har nu, giver ham en god forbindelse med TV-parabolen. Det er for øvrigt en drømmebåd, de har. En 12 m båd de selv har bygget og selv har indrettet. Parret er omkring de 65-70 år og pensionerede. De har nu sat båden til salg til en meget lav pris af økonomiske årsager, for ”euroen har kostet mig halvdelen af min pension” siger manden.

 

Tirsdag d. 09.06.
Det regnede meget hele natten, men da vi stod op i morges, var det til sol fra en blå himmel og vindstille.
Vi gjorde os hurtigt klar, og gik en tur op i byen. Dole er en dejlig lille by med ca 30000 indbyggere. Byen ligger ved floden Doubs, og der er ligesom lidt Venedig over byen med de mange kanaler mellem husene og gaderne i bydelen langs floden. Byen er mest kendt for at være byen, hvor Pasteur blev født, og hvor han levede det meste af sit liv. Vi besøgte byens katedral, der ligger på et stort bakkedrag gennem byen. Den er meget stor og flot. Den vidner om, at byen har været særdeles  betydningsfuld gennem flere århundreder.  En rolig, idyllisk,velbevaret by.
Over middag sejlede vi lidt videre. Lige uden for byen var kanalen kranset af store platantræer, så det var som at sejle ad en stor alle. Efter en times sejlads, kunne vi se en meget sort sky, der hastigt nærmede sig bagfra. Vi havde ikke lyst til at sejle i regnvejr, vi skulle jo ikke nå noget bestemt, så vi lagde os ind til en lille ponton ved byen Rochefort. Bygen varede ikke så længe, det klarede hurtigt op, så vi kunne gå en tur i den lille by med ca 100 huse, 1 kirke, 1 skole og 1 to-stjernet hotel. Undervejs kom vi forbi nogle lodrette klipper, ca 50 m høje, hvor bjergbestigere øvede sig i at klatre op. Et tv-hold fra France 3 var på stedet i gang med at optage at de øvede sig. Vi nåede lige at kigge på i 5 minutter, så kom en ny stor regnbyge. Så satte vi os hjem på båden.
Vi passerede i alt 2 sluser i dag.

 

Mandag d. 08.06.
Vi stod op til en morgen med sol, letskyet og lunt. Vi gjorde båden klar til afgang, fik handlet, så vi havde forsyninger til det næste par dage, og så tog vi af sted. Det var meget spændende, for efter nogle få kilometers sejlads ad Saone, skulle vi dreje fra ad Rhone au Rhin- kanalen. Vi sejlede ind i slusen, der ligger ved kanalens start og blev løftet ca 3 m op.  Oppe på slusekanten stod en venlig mand med en kasse til os. Kassen indeholdt et apparat vi skal bruge, til selv at betjene de næste ca 100 sluser. Han forklarede os, hvordan det virker, og så af sted. Næste sluse lå 400m fremme, og jeg forsøgte mig med apparatet. Det virkede ikke. Jeg prøvede mange gange. Det virkede ikke. Så lukkede slusen pludselig op, vi fik grønt lys og sejlede ind. Vi blev hævet ca 3 m, og oppe på slusekanten stod en ung pige, som havde betjent slusen manuelt for os. Igen fik jeg en forklaring på, hvordan apparatet skal betjenes, og så sejlede vi videre. Næste sluse lå 600 m fremme. Nu virkede apparaturet. Man trykker på en knap, for at fortælle slusen at man er på vej, derefter en anden knap, for at fortælle om man skal op eller ned, slusen åbner sig, man sejler ind, fortøjer, løfter i en blå stang, sluseporten lukker, vandet løber ind, og sluseporten i den modsatte ende åbner sig, så man kan sejle ud. I alt passerede vi 8 sluser i dag.
Vi sejlede ca 20 km frem ad kanalen til byen Dole. Kanalen er smal og der er meget frodigt og fredeligt langs kanalen, der ikke er mere end ca 20 m bred. Så selv passage af modgående fritidsbåde er en manøvre, der kræver opmærksomhed. Vi har i øvrigt ikke mødt andre fartøjer i den.
Vi nåede frem til Dole ved 1730 tiden i et vejr der hele eftermiddagen sendte flere lette regnbyger ind over os.

 

Søndag d. 07.06.
Det regnede temmelig meget hele natten, og hele morgenen og den første del af formiddagen trak kraftige langvarige byger hen over stedet. Det benyttede jeg til at få skrevet det sidste der manglede til dagbogen, så da vejret klarede lidt op, var jeg også færdig med mit skriveri for i dag. Jeg prøvede at sende det afsted, men Wi-Fi forbindelsen var så hårdt belastet, at jeg ikke kunne komme igennem. Jeg prøvede flere gange i løbet af formiddagen uden held. Henrik havde benyttet formiddagen til at gå sig en sidste lang tur gennem byen og omegnen. Han kom tilbage og fortalte, at han havde set en sportscafe oppe i byen, der også havde internetadgang. Der gik jeg op, lånte en pc, og ville lægge det sidste ind på hjemmesiden. Men det var en gammel explorer-version, der var installeret i pc’en, så det kunne jeg ikke. Altså måtte Irene igen fungere som relæ-station.
Først på eftermiddagen kom der besked fra Kim at hans tog ville ankomme kl 17. Det passede fint, for Henriks tog kørte kl 18. Vi (Henrik og jeg) gik derfor ud til banegården, jeg sagde goddag til Kim og farvel til Henrik, og så gik vi (Kim og jeg) tilbage til båden, så Kim kunne blive installeret.

 

Lørdag d. 06.06.
Det regnede en del om natten, og det småregnede stadig da vi stod op kl 7. Vi gav os god tid, for vi skulle ikke så langt. Mens vi gik rundt og forberedte dagen, fik vi besøg af en sort svane. Den kom helt tæt til båden og kaldte med en pibelyd (hvad kalder man en svanes lyd) på os. Den ville tydeligvis have noget. Vi havde ikke fået brødet frem endnu, så det tog lige lidt tid. Den kaldte et par gange mere, så vendte den om og svømmede majestætisk væk. Vi havde nu fundet brødet frem, og prøvede med en skive, men nu var den ikke længere interesseret. Den sejlede væk.
Den næste sluse lå kun 500 m fra vores overnatningsplads. Lidt før 8 så vi en af disse familie-udlejnings-kanalbåde komme hen til slusen for at komme igennem. Så fik vi travlt. I løbet af få minutter var vi sejlklar. Jeg kaldte slusen, og sagde vi gerne ville igennem. ”Om 5 minutter”, svarede han. Vi kastede fortøjningerne og kom med igennem slusen. Vi sejlede til St. Jean de Losne som var vores endestation. Herfra tager Henrik hjem, og Kim skal sejle med videre herfra.
I løbet af dagen fik vi flere regnbyger, en enkelt mens vi sejlede. Lige over middag rullede et kraftigt tordenvejr med heftig regn hen over os. Så Henrik når da at opleve næste alle vejrtyper på sin tur.
Det er en meget lille by, vi ligger ved, men tilsyneladende et centralt sted for udlejning af kanalbåde. Vi gik en tur gennem byen, som er en lille hyggelig by uden særlige seværdigheder. Vi besøgte også banegården, som ligger 1,5 km udenfor byen, for at orientere os til i morgen.
Og så er der Wi-Fi  i hele marinaen, så nu kan vi komme på nettet. Der er ikke netkraft nok til at jeg selv kan lægge noget ind på hjemmesiden, men med Irene som venlig relæ-station i Nyborg lykkedes det. 

 

Fredag d. 05.06.
Jeg har fået skrevet om nogle af dagene hvor jeg var uden pc. Dem ville jeg lægge på hjemmesiden fra morgenstunden. Vi gik derfor over til det nærliggende supermarked Carrefour, der i deres restaurant reklamerer med trådløs netforbindelse til alle. Vi prøvede at logge på, men kunne ikke. Det viste sig, man skal have en fransk mail.adresse for at kunne logge på. Så gik jeg over til det nærliggende Mc Donald. De havde lukket. Jeg prøvede at starte den trådløse forbindelse lige udenfor bygningen. Jeg fik godt nok forbindelse, men så svag at jeg ikke kunne oploade teksten. Så med uforrettet sag måtte vi gå tilbage til båden og sejle videre.
Vi sejlede til Seurre, en lille by med en udmærket marina/flydeponton lige før en sluse. Vi prøvede først at lægge os ind ved marina-delen, men vanddybden var for lille der, så vi måtte ud til flydepontonen. Marinaen havde Wi-Fi på pontonen, sagde de, men de sagde også, at det måske var svært ar etablere en forbindelse. Det var svært. Vi havde forbindelse en gang imellem. Til gengæld havde de en pc på havnekontoret med netadgang. Den måtte vi låne en halv time gratis. Der var flere, der gerne ville låne, men jeg fik en tid kl. 1900. Jeg satte mig til pc’en og kom fint på nettet. Så skulle jeg lige hente teksten fra mit memory-stick. Der var et USB-stik i pc’en, men det virkede ikke. Altså kunne jeg ikke lægge tekst ind på hjemmesiden. Så ville jeg lige sende en mail til Irene. Da jeg havde skrevet i 2 minutter, forsvandt forbindelsen helt, og jeg skulle begynde forfra. Jeg opgav og sendte en sms.
Henrik havde i mellemtiden været en tur oppe i byen, for at se nærmere på den. Det var en rar lille by uden seværdigheder.

 

Torsdag d. 04.06
I dag ville vi besøge Beaune, borgogne-vinenes hovedstad, så kl 0945 steg vi på toget i Chalon og kl 1005 var vi i Beaune. Det er en dejlig. By. Meget charmerende. Vi gik en tur rundt om den gamle bydel på den stadigt velbevarede bymur. Derefter gik vi rundt i selve byen. Vi så byens store, flotte katedral, med et imponerende vægtæppe fra 1500-tallet, ca 15 m langt, ophængt i koret bag alteret. Vi så byens vinmuseum, mange meget velassorterede vinhuse, der tilbød vinsmagningskurser mv. Ved middagstid kom så dagens store kulinariske oplevelse. Jeg plejer ikke at skrive om det vi spiser, men her gør jeg en undtagelse. Efter mange anbefalinger gik vi ind på restauranten Caveau des Arches, der er indrettet meget smukt i nogle gamle murede kælderhvælvinger. Chefen selv stod  i kokketøj og tog imod. Vi bestilte en menu vinbjergsnejle, Beuf  Bourguignon og ost. Restauranten havde middagsåbent fra 1200 – 1400, så med over 100 gæster var der travlt. Betjeningen var hurtig og suveræn og maden var super. En gastronomisk oplevelse. For 22 euro. 175,- kr. Da vi kom ud i byen igen, kiggede vi selvfølgelig på, hvad der andre steder i byen blev tilbudt turisterne på fortovsrestauranter mv, og vi sagde til hinanden, at der er ikke altid overensstemmelse mellem pris og kvalitet.
Vi gik videre rundt i byen og så bl.a. det gamle nonnekloster og Hospice, som byen også er meget kendt for. Især bygningens tag med tegl i mangefarvede mønstre er berømt. Og ellers dryssede vi bare rundt og nød den smukke by og den charmerende atmosfære.
Ved 18- tiden tog vi tilbage til båden, dejlig mætte af god mad og flotte synsindtryk.

 

Onsdag d. 03.06.
Vi sejlede ret tidligt af sted fra Tournus i flot vejr med sol og let vind. På en del af strækningen i dag virkede det som om floden løber på toppen af en bakkekam. Landskabet lå flere gange tilsyneladende lavere end floden på begge sider. En dejlig og smuk sejltur, men vi har stadig ikke set vinmarker tæt på.
Undervejs passerede vi en sluse, hvor stigningen var 2,5 m.”Piece of cake” tænkte vi. Vi kaldte slusen over radioen og meldte os. ”Sejl lige ind”, svarede de. På afstand kunne vi i kikkerten se, at sluseporten stod åben. Da vi nærmede os, lukkede de porten foran os. Vi sejlede ufortrødent videre og så åbnede de sluseporten igen. Vi fik grønt lys og sejlede ind. Da bassinet var fyldt halvt op, gik det hele pludselig i stå et stykke tid. Hvad nu? tænkte vi. Så blev der ellers bare lukket op for vandet i den høje ende. Vandet kom væltende, der kom nogle meget høje bølger rullende frem og tilbage, og vi havde stort besvær med at holde båden til slusesiden. Vi måtte virkelig arbejde hårdt, for sammen at holde styr på båden. Så var det forbi og vi kunne sejle videre. 
Vi sejlede til Chalon-sur-Saone, en temmelig stor by, hvor marinaen ligger helt tæt ved byens centrum, godt beskyttet bag en lille ø. Om eftermiddagen gik vi en tur gennem byen, og der er ikke så meget at skrive om. En flot velrenoveret by med en lille gammel bydel, og helt igennem behagelig at spadsere rundt i. Største seværdighed er byens katedral, der udvendigt står helt nyrenoveret, ved et hyggeligt lille torv fyldt med cafeborde, og omgivet af gamle bindingsværkshuse.
Vi har tidligere i år kun set en enkelt dansk båd, men her i Chalon så vi hele 3, der viste dannebrog. Den ene af dem lå tæt ved os ved vores bro. Det var motorbåden Christina fra Sønderborg. Vi hilste på besætningen Jette og Bent, og blev inviteret ombord i deres dejlige båd. Vi havde nogle hyggelige timer sammen om aftenen. Jette og Bent har realiseret drømmen om at sejle rundt i Europa hele året. De har sejlet meget rundt i Holland, Belgien og Frankrig. Hele sidste vinter har de ligget i Paris, i den koldeste vinter i mands minde. Kanalerne frøs til, så folk kunne spadsere tværs over kanalen mange steder. De vil nu langsomt sejle tilbage mod Danmark, hvor de forventer at ankomme sidst på året.

 

Tirsdag d. 02.06.
Vi havde besluttet at blive i Macon om formiddagen. Så kunne Henrik få chance for at kigge lidt mere på byen, og jeg kunne få skrevet lidt af det forsømte til hjemmesiden.
Turistkontoret åbnede først kl. 10 så Henrik benyttede ventetiden med at gå over og handle lidt ind i et kæmpestort supermarked, der ligger i nærheden. Han kom ikke længere den formiddag. Han var så overvældet af deres kæmpe udbud af vine, champagner, oste og andre delikatesser at han måtte studere det nøjere. Kl. halv tolv kom han tilbage til båden med rygsækken fyldt med flasker med rødvin, hvidvin og champagner. Alt sammen superkvaliteter i halvflasker købt til små priser.
I mellemtiden havde jeg fået skrevet om de første dage på den nye pc. Den er dejlig, tydelig og hurtig. Jeg ville gerne have lagt det skrevne ind på hjemmesiden, men der er ingen netcafeer i byen. Eneste mulighed var Mc Donald hvor man kan komme trådløst på nettet med Wi-Fi. Altså gik vi ud til Mc Donald 2 km væk, købte en kop kaffe, fik lagt teksten ind på hjemmesiden og gik så tilbage til båden.
Vi sejlede straks fra marinaen, for vi ville gerne et stykke længere op ad  floden. Vi sejlede i sol og stærk modvind (varm) til Tournus, en lille hyggelig by, der emmer af charme, som Henrik siger det. En dejlig by med masser af atmosfære. Vi gik en tur gennem byen en times tid, kiggede ind i en af byens kirker, så på de mange specialforretninger med vin og forskellige gastronomiske lækkerier og var ved at miste det kølige overblik i en butik med stort udvalg af egnens brugskunst og specialiteter indrettet i en vinkælder med hvælvede lofter i gammelt murværk.
Tilbage på båden nød vi den flotte vindstille aften i cockpittet. 

 

Mandag d. 01.06.
Vi sejlede tidligt videre i halvskyet vejr, men med en kraftig, kølig blæst lige imod. Så det blev en kold tur. Vi sejlede til Macon. Undervejs undrede det os lidt, at selvom vi sejler lige gennem et af de mest berømte vindistrikter, så vi kun en enkelt gang, på stor afstand,  nogle vinmarker. Vi sejlede  lidt forbi byen, selvom der er en lille anløbsbro uden faciliteter  lige ved byens centrum. Videre forbi en kaproningsbane, der er anlagt langs flodbredden. Ud til en dejlig stor marina, der er anlagt i en lagune ved floden. Her er alle faciliteter, så nu kan vi igen få et bad og få el og vand.
Vi gik en tur ind til byen (3 km), og måtte erkende, at man også har pinse i Frankrig. Næsten alle butikker var lukkede. Vi fandt en gade, hvor der var et stort lokalt loppemarked. Det var sjovt at gå og kigge på de ting, der var lagt til salg her. Der var ikke meget professionelt over det. Det var hjemmenes pultekamre, der var udstillet.
Macon er en dejlig by. Den skulle efter sigende have været meget ødelagt af de krige der har raset her, men genopbygningen er foretaget i god vanlig gammel fransk stil. En hyggelig by at gå rundt i.

 

Søndag d. 31.05.
I dag sejlede vi så fra Lyon i sol og let vind. Saone er en meget rolig og charmerende flod at sejle på. Smuk natur og maximalt 1 knobs modstrøm. Efter 17 km kom vi til dagens første og eneste sluse. En stigning på 4 meter, hvor Henrik fik sin slusedåb i en sluse uden svømmepullerter.
Vi sejlede til Jassans Riottier. Her skulle der være alle faciliteter, men der var ingenting. Ingen el, selv om der var standere på flydebroen. Vi spurgte en lokal, hvordan man får åbnet for strømmen. ”Ring til politiet”, svarede manden og gav os et telefonnummer. ”Det er dem, der administrerer broen her”. En anden sagde, det ville være nytteløst ar ringe. Han brugte en benzin-generator til opladning. Vi undlod at ringe.
En spadseretur til byen fremdrog ingen seværdigheder, og efter de lokales anbefaling undlod vi at gå til den nærliggende by Villefrance sur Saone. ”Det er 5 km frem og 5 km tilbage, og der er kun industrikvarterer at se”, sagde de.
Henrik demonstrerede den nye pc for mig, men uden strøm til genopladning måtte jeg hurtigt standse dagbogsskriveriet.
Vi spurgte den lokale, hvor den næste havn med el ligger. ”Det er Montmerle”, sagde han. ”Der er der både el og vand, og det ligger en times sejlads herfra. Men det er en lille plads”. ”Er der ledige pladser?” ville vi vide. ”Det er slet ikke sikkert. Men så kan I jo bare sejle tilbage hertil. Det tager en time!”  Vi valgte at blive og slappe af i det fine vejr.

 

Lørdag d. 30.05.
Flot vejr i dag med sol og vindstille fra morgenen. Jeg benyttede mig af det fine vejr med skygge  (vi ligger i skygge af træer til ca. kl.10) til at få gjort rent i båden fra morgenen. Så fulgte en indkøbstur, så båden nu er klar til de næste par dages sejlads.
Og så var det bare at vente.
Jeg satte mig over middag op i cockpittet med en bog, og for at kigge lidt på trafikken på kajen og floden. Det eneste, der nærmede sig det spændende, var, da en af flodpolitiets både kom drønende op ad floden for fuld fart og med blå blinklys. De standsede ca 50 m fra mig, og så fiskede de noget, der lignede et par lange herrebukser, op af vandet med en bådshage. Fangsten blev omhyggeligt holdt udenfor båden, mens den sejlede ind til den modsatte bred. Det må have været en spændende fangst, som blev lagt op på kajen, for 8 – 10 betjente kom hurtigt til stede fra et nærliggende kontor. Der blev snakket og peget og løftet i fangsten (med bådshagen) en halv times tid. Så tog en af betjentene med hænderne fat i fangsten og puttede den i en stor pose, og så kunne alle betjentene vende tilbage til deres daglige arbejde.
Henrik ankom planmæssigt. Jeg hentede ham ved lufthavnsbussen, og efter et kort stop på båden, hvor Henrik fik læsset sin bagage af, og jeg fik et kort kig på den nye pc, gik vi en tur op i den gamle bydel, for at kigge på folkelivet der. Der var festligt med mange mennesker i gaderne. Vi vendte tilbage til båden og kunne se, at der også på ”vores” kaj var samlet unge mennesker, der sad i små grupper og hyggede sig i den lune aften.
Det har været rolige og rare dage i Lyon, så de historier, vi havde hørt om, hvor risikabelt det er at lægge til i Lyon, forblev historier.

Fredag d. 29.05.
Det blæste en overgang temmelig kraftigt i nat, så vi havde nogle urolige timer midt på natten.
Da vi stod op klokken 6, var der vindstille og skyfrit. Vi skulle tidligt op, for Jørgen skulle flyve hjem. Jeg fulgte ham til lufthavnsbussen til 0745. Jeg gik så en lang tur rundt i byen. Jeg skulle op i den anden ende af byen. Jeg skulle finde tilbage til den netcafe, der også har internettelefoni, vi fandt forleden De åbnede lige da jeg nåede frem kl 10, og så fik jeg snakket noget med Irene. Det var dejligt.
Jeg nød turen tilbage gennem den dejlige by. Tilbage på båden fik jeg samlet alt mit vasketøj. Jeg gik til et møntvaskeri i nærheden, fik vasket og delvis tørret ( for få mønter), og gik så tilbage til båden, hvor jeg resten af dagen nød solen og varmen, selvom det blæste en del op i løbet af dagen.
Hen på eftermiddagen kom en mindre tysk motorbåd og lagde til ved kajen lige bag mig. En båd af den type med meget lidt køl og meget overbygning. En rigtig ”vipper”. Da jeg så, han ville lægge til, gik jeg op på kajen for at hjælpe med en fortøjning. Han sejlede ”hjulpet” af vinden og strømmen lige skråt ind i molen. Han ramte med stævnen, hvor han ingen fendere havde ude. Det lød ikke godt. Så troede jeg, at jeg skulle hjælpe med en fortøjning, men nej, han kunne selv. Han sprang i land med en lang line i hånden, der var fastgjort både i stævnen og hækken, og så begyndte han at hive i linen, for at trække båden helt ind til kajen. Bådens skrue kørte stadig, så båden sejlede stadig fremad lige mod Samsara. ”Du skal da stoppe skruen, så båden ikke sejler frem mere”, sagde jeg til ham, mens jeg tog fat i tovet, for at hjælpe med at standse bådens fremdrift. Konen på båden, der hidtil kun havde været tilskuer, hørte det, og ville tilsyneladende til at koble skruen fra, da tyskeren brølede tilbage: ”Den skrue skal ikke standses”. Så mens skruen stadig trak båden fremad, stod vi 2 mand og trak i tovet for at forhindre båden i at sejle frem. Det lykkedes os at standse båden og trække den ind til kajen. Så slap jeg fortøjningen og sagde til ham: ”Klar dig selv, makker, men lad være med at sejle ind i min båd”. Jeg gik tilbage på Samsara, klar til at tage fra, hvis han ikke fik styr på båden. Han kæmpede en vild kamp med fortøjningerne, så lykkedes det ham at få linen gjort fast til en fortøjningsring på kajen.
Vi har for resten ikke talt mere med hinanden.

 

Torsdag 28.05.
Vi startede dagen med at gå et stykke op langs flodbredden vi ligger ved. Det var køligt og halvskyet, så det var igen i dag med lange bukser og vindjakke på. Vi passerede et frugt- og grøntmarked med mange dejlige friske varer. Et tilbud på 2 kg kirsebær for 2 euro kunne vi ikke stå for. Så resten af formiddagens tur er nu markeret med en lang stribe af kirsebærsten.
Vi gik ad en af broerne over Saone til den gamle bydel. Et dejligt, charmerende område med mange smalle og krogede gader. Alle bygningerne er meget gamle, men ser velpassede og renoverede ud.
Om eftermiddagen ville vi så over og se den nye moderne del af Lyon, der ligger øst for Rhone. Vi så en meget stor og elegant bydel med mange flotte butikker og bygninger. Og her var byen mere grøn. Der var en del gader med allétræer. Og trafikken var flere steder separeret med fodgængerzoner og cykelstier. Lyon har gjort rigtig meget for cyklisterne. Og for at støtte turisternes interesse i at cykle, har man investeret i en masse cykler, der står til turisternes rådighed. Man har faktisk 343 stationer fordelt ud over byen, hvor man kan låne eller aflevere en cykel.
Det er jo sidste aften Jørgen skal være med, så vi tog ikke så sent tilbage til båden, for at han kan få mulighed for at pakke, og for at vi kan få en stille og rolig sidste aften sammen på båden.

 

Onsdag d. 27.05.
En kold vind læste ind fra N fra morgenen, så det var med lange bukser og overtrækstrøjer, vi begav os på en tur ud i byen.
Floderne Rhone og Saone løber parallelt med få hundrede meters afstand de sidste kilometer, inden floderne løber sammen. På landtangen mellem floderne ligger byens kerne med forretningskvarterer mv. Vest for Saone ligger den gamle bydel ”Vieux Lyon”. Hele området med centrum og den gamle bydel er omfattet af FN’s verdensarvsliste.
Vi gik over til den gamle bydel for at tage funicularen (tandhjulsbanen) op til byens største seværdighed, Notre Dame – kirken, der ligger højt hævet over byen på en bakketop. Funicularen virkede ikke den dag. Nå, så tager vi bare den anden funiculare, der kører op til 2 romerske amfiteatre, der ligger ved siden af kirken. Den virkede heller ikke. Så måtte vi af sted til fods op ad trapper og stier til kirken. Den er meget stor og meget flot. Facaderne står nyrenoverede med hvide flotte sandsten, og indvendig er væggene og loftet beklædt med store mosaikbilleder med masser af guld. Imponerende. Fra pladsen udenfor kirken er der et utroligt flot udsyn over Lyon.
Vi gik videre til de 2 amfiteatre, der også ligger med et flot skue ud over byen.
På vejen tilbage til byen passerede vi et parkanlæg med en frugthave med modne dybrøde kirsebær og store store pærer, en rosenhave med mange smukke og velduftende roser, og en blomstrende hortensiahave.
Om eftermiddagen gik vi en lang tur i den centrale bydel med dens blomstrende forretningsliv. Vi så mange steder (cafeer), hvor man reklamerede med internet. Sågar en boghandel og et møntvaskeri reklamerede med det. Men alle steder skulle man selv medbringe pc’en. Først da vi nåede ud i en bydel med en mere blandet og ungdommelig beboersammensætning, fandt vi en rigtig internetcafe. Men så måtte vi også ind og prøve og tjekke børskurserne.

 

Tirsdag d. 26.05
Vi sejlede af sted kl. 0700 for at udnytte det fine vejr med vindstille, halvskyet og ingen bølger. Lige før Lyon ligger en sluse, og foran den er et langt lige kanalstykke med en modstrøm på 2 – 3 knob. Den ville vi gerne passere uden for mange bølger. Turen gik fint. Undervejs blev vi passeret af en regnbyge, der gav både vind og vand. Vi nåede slusen uden problemer, blev sluset de sidste 11,8 m op, og i højden ca. 165 m over havoverfladen sejlede vi ind til Lyon.
Lige i den sydlige udkant af byen løber Rhonefloden sammen med Saonefloden, og vi skal videre op ad Saonefloden.
Der ligger mange gamle beboelsesbåde langs det første stykke af Saoneflodens bred. Det er nok kun et spørgsmål om tid, for inde på land er man i gang med byggeri af nogle kæmpeprojekter med mange lejligheder i smarte boligblokke. Også en ny stor marina med kajanlæg i vinkel på floden er man i gang med. Så er det ikke smart med gamle, rustne, spraglede boligbåde langs hele kajen.
Vi sejlede hen og lagde til ved den kajstrækning, der er forbeholdt fritidsbåde. Byen har ingen marina. Derfor skal vi ligge ved et stykke kajanlæg, uden adgang til el, vand, bad og toilet. Det er en lidt frygtet havnestrækning blandt sejlere. Den ligger tæt på byens centrum. Det giver let adgang til byen for sejlerne, men også mulighed for at uromagere og tyve lettere kan genere bådene. Da vi havde lagt til, hilste vi på nabobåden, en belgier. Han sagde til os, at vi som sikkerhed burde sætte stævnankeret, for det skete sommetider, at fortøjningerne blev skåret over.
Vi brugte eftermiddagen til at gå en tur rundt i den centrale bydel mellem floderne. Det er en flot by, stor og vel vedligeholdt. Og så er der mange små pladser rundt omkring, der er med til at give lys og luft ned mellem de høje huse. Det er en meget levende by.
Vi var lige kommet tilbage til båden ved aftenstid, da det begyndte at regne igen, så der var dømt hjemmehygge.
Vi spurgte på turistkontoret, hvor der er en internetcafe. Vi fik anvist 3 steder. Men det er steder, hvor vi selv skal medbringe en bærbar, så det havde vi ikke meget hjælp af.
 
Mandag d. 25.05.
Sol og let vind fra morgenen. Vi gjorde os klar og gik en tur over til byen på den anden flodbred. Butikkerne var ikke åbnet (kl. 09.30), så vi startede med at besøge byens katedral, en meget stor kirke med mange glasmosaikker og talrige udsmykningsdetaljer fra romertiden. Da vi kom ud 1015 var næsten alle butikker stadig lukkede, og det var de hele dagen. Her i byen holder butikkerne både søndags- og mandagslukket.
Vi havde både i går og i dag ledt efter en internetcafe i byen. Det findes ikke. Eneste mulighed er at låne en pc på turistkontoret. Det koster 4 euro for 30 minutter. Den lånte vi, og jeg fik skrevet lidt til dagbogen om pc-situationen, fik tjekket mails, læst vejrmelding mv.
Vi kom ud igen lige ved middagstid, og nu var vinden rigtig taget til. Vi gik tilbage til båden, og der fik vi en rigtig vippetur. 30 – 40 cm høje skummende bølger løb op ad floden mod strømmen, båret frem af en vind, jeg målte til 10 m/sek i snit og 13 m/sek i stødene.
Ved 1-tiden begyndte en helikopter at kredse over området. Lidt efter kom 2 pistolbevæbnede betjente og spurgte, om vi havde set en stor mand, sort, med hætte over hovedet, løbe forbi. Det havde vi ikke. Helikopteren fortsatte med at kredse omkring den næste times tid.
Vi sikrede fortøjningerne, og hele eftermiddagen blæste og vippede det kraftigt. Ved 17-tiden begyndte vinden at aftage, og skyer begyndte at trække ind fra NV.
Vi havde ikke været i bad et par dage, så vi gik hen til den lokale svømmehal for at få en dusche. Da vi skulle løse billet, ville damen have 3,20 euro fra hver. Det mente vi var rigeligt, vi havde set på et opslag, at vi skulle betale 1,70 euro som 65+. Vi spurgte samtidig, hvad prisen var, når vi ikke ville benytte svømmebassinerne (der var flere). Det var for svært for hende, så nu blev direktøren tilkaldt. Han spurgte og vi forklarede. Da han hørte, at vi boede på en lille båd ved byens simple flydebro, sagde han, at vi kunne bade gratis. Tak for det.
Da vi kom tilbage til båden ved 19-tiden havde vinden næsten lagt sig, og bølgerne var aftaget meget, så vi fik en rolig aften og nat i båden.
 
Søndag d. 24.05.
I dag sejlede vi videre fra den dejlige marina med alle faciliteter i ny og moderne udgave. Vi ville til Vienne, en lille by kun 12 km længere fremme. Vi havde læst, at byen har været en af de helt store og centrale byer i romertiden, og at den stadig har mange minder fra den tid.
I sejlerguiden står der, at byen har en beskyttet anløbskaj med mulighed for el, vand og toilet. Vi fandt en lille flydebro i strømmen uden faciliteter. Der lagde vi til.
Solen skinnede igen i dag fra en skyfri himmel uden vind, så det blev meget varmt. Over 30 grader.
vi gik en tur langs floden for at se, om der var nogle anlægsmuligheder, vi havde overset. Det var der ikke.
Senere gik vi en tur i byen, der ligger på den modsatte flodbred. Det er en flot by med rigtigt mange minder fra romertiden. Vejstrækninger, bygninger, amfiteater, skulpturer, væg- og gulvmosaikker. Masser. Vi gik rundt og kiggede et par timer, men varmen var hård, så vi gik tilbage til båden for at komme i skygge ved en mur langs kajen. Så kigger vi lidt mere på romerske rester i morgen først på dagen.
Hen på dagen tog vinden kraftigt til og blæste langs med floden, der på det sted var en lige strækning på flere kilometer. Det gav store bølger, så vi lå meget uroligt ved kajen. Efter solnedgang aftog vinden hurtigt igen, og kl. 21 var vandoverfladen spejlblank.
 
Lørdag d. 23.05
Vi har de sidste dage sejlet gennem et meget smukt landskab med masser af velplejede vinmarker på bakkeskråningerne ned mod jorden. På grund af de mange sluser er meget af floden kanaliseret oppe på bakkesiderne, mens den ”gamle flod” løber nede i dalen. Sådan var det også i dag.
Dagens sluse stod åben og klar til at modtage os, da vi kom, og snart sejlede vi oppe i det gravede flodløb, mens vi kiggede ud over kanten og kiggede ned på hustage, kirketårne og byggekraner i byen vi passerede. Vi sejlede i sol, blå himmel og uden vind til Les Roches de Condreiu, hvor der er indrettet en stor marina i en gammel flodarm.
Vi gik en tur op i byen for at kigge og købe lidt ind. En lille by uden særlige seværdigheder og uden internetcafe.
Det var en meget varm dag. Over 30 grader for 3 dag i streg.
Tilbage i havnen kiggede vi på vandet og kunne se, at det var meget klarere her end ude i floden. Så jeg fandt badebukserne og dykkerbrillerne frem igen, for nu ville jeg ned og kigge på kølen. Sigtbarheden var her ca. 1 – 1,5 m, så jeg kunne kigge kølen, roret og skruen efter. Det eneste jeg kunne bemærke var, at bundmalingen var skrabet af på et felt på ca. 5 x 10 cm ved den bageste ende af kølen. Roret og skruen virkede uberørt. Så det var nok heldigvis kun en forskrækkelse vi fik i går.
 
Fredag d. 22.05
Vi tog fra Valence i klar sol og vindstille. Vi så et ”skubbersæt” komme op mod os nede fra floden, da vi sejlede ud af marinaen. ”Så er det med at få fart på”, tænkte vi, ” så vi kan nå at komme med i slusen 6 km fremme”. Han sejlede stærkt, men vi hang på, og kort før slusen kaldte jeg den over radioen, for at få lov til at komme med igennem. ”I kan komme op om 40 minutter” svarede slusen. ”Jamen han er da alene, og han kan ikke fylde hele slusen”. ”Han sejler brændstof”. ”Ok, vi venter 40 minutter”. Det tog lidt længere tid, så efter en time kunne vi sejle ind i slusen. Nu ville slusemesteren ikke lukke slusen, før vi havde fortøjet på en anden måde. Han gav flere direktiver over radioen. Vi flyttede til en anden svømmepullert, vi måtte ikke holde fast i håndtaget til en jernstige, der går hele vejen op, og så insisterede han på, at vi skulle binde fortøjningerne fast. Jeg har altid lært, at man ikke må binde sine fortøjninger fast i en sluse, så det nægtede jeg.  Jeg lavede en dobbelt rundtørn om pullerten med begge fortøjninger, og det var så det. Så kom vi op. Ret skal være ret – det virkede udmærket på den måde.
Vi sejlede til Touron, der iflg. guiden er en spændende by med en fin lille marina midt i byen. Marinaen var lille. Der var 6 bådpladser, og de var besat af gamle både. Altså måtte vi sejle viderre. Modstrømmen var nu ret kraftig, så for at begrænse den, trak jeg godt ud til siden. Jeg sejlede 5 – 10 m indenfor sideafmærkningerne, og havde lige aflæst dybden til 4,1m, da vi skramlede hen over en klippe, kurede et stykke i noget grus, og hoppede igen hen over et klippestykke, før vi igen havde vand under kølen. 6,3m. Altså lige en revle på tværs i sejlrenden. Vi listede videre, og nu kunne jeg mærke, at båden ikke kunne skyde samme fart som før. Vi passerede en sluse lige efter, men jeg ville sejle lidt længere, for vandet var meget urent der.
Lidt længere fremme fik vi en mulighed for at lægge ind til siden, så jeg fik badebukserne på og hoppede i vandet, for at se hvad der var galt. Omkring skruen havde en stor tot søgræs sat sig fast. Efter nogle dykketure var skruen fri, og så kunne vi sejle videre. Sigtbarheden i vandet var 20 – 30 cm, så det var ikke muligt at kigge mere på kølen.
Nu kunne vi skyde en normal fart igen. Vi sejlede til Andancette  (87 km), hvor der er en lille flydebro med plads til 1 stor eller 2 mindre både. Her lagde vi os udenpå en stor hollandsk motorbåd for natten.
 
Torsdag d. 21.05
Vi sejlede tidligt af sted i det flotte vejr med sol, varme og næsten ingen vind. Et stykke foran os så vi en lastbåd, der sejlede samme vej som os.”Pokkers”, tænkte vi, ”der er 9 km til slusen, så han når at sejle fra os, så vi ikke kommer med igennem”. Sluserne og lastbådene har næsten altid tilpasset tiderne, så lastbådene kan sejle lige ind. Vi syntes imidlertid ikke, han lagde afstand til os, så vi skruede op for farten og skar hjørner, hvor vi kunne. Efter en times jagt lå vi i hans kølvand 500 m før slusen. Vi kom med igennem.
Vi sejlede til marinaen ved Valence, en stor marina med alle faciliteter, hvor vi ankom hen på formiddagen.
Over middag gik vi ind til byen (2,5 km). Valence er hovedstad i denne region, og mener selv at være verdens centrum, fordi den ligger næsten på 45 breddegrad. Det er en rig by, flot og velholdt. Vi gik rundt i den gamle bydel og var meget betaget af de flotte pladser og krogede gader. Desværre var det helligdag i Frankrig, så alle butikker var lukkede. Det kneb os sågar at finde et sted, hvor vi kunne købe et brød. Vi var meget begejstrede for det vi så, måske fordi vi så lidt mere til bygningerne, fordi der var så få mennesker i gaderne. Vi gik rundt i byen en 3 timers tid, så vendte vi tilbage til båden (2,5 km) til lidt afslapning og fodpleje.
Hen på aftenen kom et brunt dyr med en 40 – 50 cm lang krop svømmende forbi os i havnebassinet. Den havde kraftigt gråt skæg af lange knurhår, og 2 store gnavertænder som en bæver. Vi så ikke nogen hale. En halv time senere kom den svømmende tilbage igen. Vi har fundet ud af, at man opdrætter bæverrotter i det sydlige Frankrig, Så det må være et dyr, der er undsluppet fra et sådant opdræt, vi så.
 
Onsdag d. 20.05.
Igen i dag sol, klar himmel og ingen vind fra morgenen.
Vi sejlede til den første sluse, der lå kun 2 km oppe ad floden. Vi ankom først, og fik over radioen at vide, at vi måtte sejle ind lige efter den store båd der kom lidt bag os. En stor skubber med 2 pramme foran. Han sejlede selvfølgelig først ind (lyst viger for brød). Da han var halvvejs inde, gjorde skipperen tegn til os, at vi ikke kunne komme ind. Slusekontrollen kaldte os over radioen og sagde det samme. Så skulle jeg lige regne efter (bådenes længde står malet på siden), og jeg kom til, at hele sættet var 193m. Slusen er 195m, så der var ikke plads til os. Vi måtte vente halvanden time, før det blev vores tur. Ventetiden brugte vi til at sætte det gode gamle solsejl fra Donau op. Det svalede lidt i den direkte sol.
Vi sejlede til en lille by le Pouzin 133 km fra Lyon. Det var hen på eftermiddagen, og stadig meget varmt, selvom der nu var kommet en svalende blæst, så vi syntes vi havde sejlet nok.
Le Pouzin er en meget lille, fattig by uden seværdigheder. Vi gik en tur på 3 kvarter gennem byen. Så trak vi os tilbage til båden for at holde fyraften.
 
Tirsdag d. 19.05.
Havnemesteren havde i aftes forklaret os, hvor busstoppestedet er, og vi havde også været forbi og set, at bussen til Montelimar kører kl. 0849. Eneste afgang om formiddagen. Kl. godt 0830 var vi fremme. Mens vi ventede, stod vi og så på nogle vejarbejdere, der arbejdede med at sætte nye kantsten og støbe nye betonfortove. Kl. 090 var bussen stadig ikke kommet, og så bemærkede vi, at trafikken var ensrettet i den forkerte retning. Jamen for pokker. Vi havde da godt set i går, at der var omkørsel for trafikken i den ene retning på grund af vejarbejde. Nå, så måtte vi opgive Montelimar.
Vi gik tilbage mod båden og passerede byens torv, hvor der var markedsdag. Vi gik rundt og kiggede på boderne, og så mødte vi pludselig havnemesteren.
”Er I allerede kommet tilbage fra Montelimar?” spurgte han. Vi forklarede ham om omkørslen. ”Vil I stadig af sted? Jeg kan køre jer derover i min lille bil”, tilbød han. Ja, tak. ”Så vær klar om en time (kl. godt 11) nede ved havnekontoret, så kommer jeg og henter Jer:”
Klokken godt 11 blev vi hentet, og et kvarter senere stod vi ved busstationen i Montelimar.
Vi gik rundt i den gamle bydel godt et par timer, og selv om mange butikker holdt middagslukket, fandt vi en butik, der solgte hjemmelavet fransk nougat. Det skulle vi prøve. Montelimar er jo kendt som den franske nougats hovedstad. Og det smager jo godt, når det er lavet med lavendelhonning og pistacienødder.
Ellers syntes vi, at byen lignede andre franske byer med et middelalderkvarter, så 1430 tog vi bussen tilbage til Viviers, til lidt indkøb og afslapning på båden resten af dagen
Vejret har i øvrigt været fantastisk flot med sol og ingen vind. På vores bustur tilbage passerede vi en temperaturmåler ved vejen, der viste 32 grader.
Da vi sejlede mandag, havde bådens farthjul (det det måler bådens fart gennem vandet) sat sig fast. Jeg havde sagt til Jørgen, at det plejer gasten at dykke ned og gøre fri. Jørgen kiggede på vandoverfladen, der var fyldt med pollen fra nogle store træer på bredden, og sagde, at det mente han måtte være skippers opgave. (Er det mytteri?  ;-) ). Så da Jørgen sidst på dagen var ude på en løbetur, hoppede jeg selv i vandet og fik hjulet ordnet.
 
 
Mandag d. 18.05.
Da jeg var oppe kl. 6 ”for at se til fortøjningerne” lå der en meget sort sky S for os. Da vi stod op kl. 7, lå den sorte sky lige over os og gav regn. Da vi sejlede kl. 8, brød solen frem, og så havde vi sol resten af dagen. Men en kraftig kold vind blæste imod os hele turen.
Kort efter vi sejlede ud, skulle vi forbi et atomkraftværk. Da vi nærmede os, kom 2 mand i uniform sejlende imod og forbi os i en gummibåd, hvorpå der stod ”gendarmerie”. De hilste pænt på os, vendte rundt, og placerede sig ca. 30 – 40 m skråt bag os. Der blev de liggende de næste 3 km, mens vi passerede a-kraft-værket. Der bliver passet på.
Sidst på formiddagen så vi de første klippeformationer inde på land. Ved middagstid nåede vi frem til vores bestemmelsessted Viviers. En dejlig lille havn i en sidegren til Rhone. Efter at have lagt til gik vi en tur i byen. Viviers er en dejlig gammel by med meget smalle og krogede gader i den centrale del. Ikke særligt stor. Midt i den gamle bydel ligger en katedral og en borg (ruin) på toppen af en høj klippe. Langs kanten af klippen er bygget en høj mur, så byens beboere har kunnet flygte op og ind bag muren, hvis byen blev angrebet. Katedralens tårn kan dateres mere ned 1000 år tilbage. Inde i katedralen var væggene dekoreret med flere meget store (ca. 4-5 x 7-8m) vægtæpper med religiøse motiver samt store malerier i rammer.
Vi så i byen flere keramiske værksteder, der havde hver sin karakteristiske, flotte og lette produktion.
Vi regner med at tage en tur til Montelimar i morgen. Vi gik derfor til rådhuset (turistkontoret er lukket mandag) for at spørge om busforbindelser. De kendte ikke noget til tider, men forklarede os om stoppestedets placering. Der kunne vi også se afgangstiderne. Vi kunne ikke finde noget stoppested, der hvor vi havde fået det udpeget. Vi spurgte i en Tabac-butik på stedet. De vidste ikke noget om et busstoppested. De vidste end ikke, om der kører en bus til Montelimar. Så nu er det spændende om vi overhovedet kommer af sted.
 
Søndag d. 17.05
Igen en morgen med sol, letskyet og ingen vind. Vi gjorde os klar til at sejle, for kl. 8 mødte havnemesteren. Det var ham der også skulle betjene dieseltanken på tankanlægget ved havnen. Vi skulle bare lige have flyttet en af de 4 Linssen både, der havde overnattet ved tankanlægget. Det ordnede havnemesteren.
Vi fik tanket og sejlede så op af Rhone-floden. Vi vidste, der var så langt til næste havn, at vi skulle tage en overnatning et sted undervejs. Det var en dejlig sejlads i vekslende vejr. Let skyet til overskyet med vind vekslende i retning og styrke. Vi spiste frokost, mens vi sejlede, og da vi var ved at rydde op igen, greb vinden en af vores plastik-dækkeservietter, så den røg udenbords. Heldigvis kunne den flyde, så vi vendte om, og trods en del sø og vind fik vi bjerget servietten efter et par forsøg. En god ”mand over bord”- øvelse syntes vi.
Vi skulle passere 3 sluser undervejs, og vi var utroligt heldige. Ved den første skulle vi vente 5 minutter, ed de to andre kunne vi sejle direkte ind i slusen.
Vi standsede sejladsen ved slusen Boléne, hvor vi fik lov til at overnatte ved deres venteponton obenfor slusen. Vi havde i alt sejlet57 km. Dejlig dag med god lang sejltur.
    

Lørdag d. 16.05.
Vi vågnede til klar sol og vindstille. Så det var med at få åbnet lugerne, og få det våde tøj fra i går hængt til tørre.
Midt på formiddagen gik vi turisttur i byen. Først til den berømte bro Pont Saint Bénezet, der kun rækker halvvejs over floden. Broen blev bygget i 1100-tallet, og den halvdel, der mangler, blev revet væk af en stormflod i 1600-tallet. Den blev aldrig genopbygget, for den var allerede på det tidspunkt for lille til trafikken, den skulle tage. Det er om den bro, den berømte sang ”Sur le pont d’Avignon” handler.
Derefter videre til Pavepaladset, hvorfra 9 paver har ”regeret” i tiden 1309 – 1403. Vi var inde og se slottet, som er en 4-længet bygning. Inde i gården er opstillet scene og tilskuertribuner, så stedet kan benyttes til koncerter. Fra toppen af paladset er der en flot udsigt over byen Avignon og floden Rhone.
Om eftermiddagen var vi igen på netcafe, for at finde ud af noget om den nye pc. Godt jeg kunne det, for nu ville min mobiltelefon ikke tage kontakt til telefonnettet, så jeg kunne ikke sms’e. Hvor er man dog blevet afhængig af al den teknik.
Resten af dagen brugte vi til dagligdags ting, mens vi nød det flotte vejr. Indkøb, tøj blev vasket, båden blev vasket mv. Og så var der lige tid til at kigge på de andre både i havnen. Der var ca. 20 både. De 4 var af fabrikatet Linssen, svarende til Jochens ”Blue Jim”. Nogle rigtig godt indrettede store motorbåde, der kun har en fejl. De er pokkers dyre.
Ved aftenstid var der lige tid til endnu en tur rundt i byen, inden vi kunne nyde det varme vejr og den smukke solnedgang fra cockpittet.

 

Fredag d. 15.05.
Vi stod tidligt op. Det havde regnet hele natten, men regnen var holdt op da vi 0630 lagde ud for at sejle til Avignon. En halv time senere begyndte det at regne igen, og det regnede og blæste resten af sejlturen.
Vi passerede en sluse undervejs med højde 15,5m og med svømmepullerter. Der fik Jørgen sin slusedåb i silende regn ( den i Pt. St. Louis tæller ikke rigtigt med, for der var der ingen fald på vandet).
Vi ankom til Avignon kl. knap 1400, og her blev vi modtaget af havnemesteren på kajen. Her er der el, vand, toilet og bad, så her bliver vi i 2 dage.
Vi slappede lidt af efter sejlturen. Pludselig blev der banket på båden. Det var 4 pistolbevæbnede toldbetjente, der ville kontrollere os. Især den ene var aggressiv. Han ville se pas, skibets papirer, hvor mange er I? Hvor kommer I fra? Hvor skal I hen? Hvor har I tanket diesel? Må vi se kvittering? Hvor er tanken og canistre? Må vi se dem? Hvad farve har dieselen – rød eller hvid? Må vi se? Spørgsmålene kom som en haglbyge. Han spurgte hurtigere end vi kunne svare. Jeg viste ham reservedunken i den bageste kistebænk, for den er nemmest tilgængelig. Må jeg se hvad der er i? Jeg skruede skruelåget af. Han snusede til dunken. Det er diesel, hvad farve har den? Dunken stod stadig nede i kistebænken, så det lidt dårlige lys og genskinnet fra det røde skruelåg fik indholdet til at se rødligt ud. Det er rødt! Sagde han begejstret. Jeg stak en finger ned i dunken, så jeg fik diesel på fingeren. Jeg tog hånden op og viste ham farven på indholdet. Hans skuffelse var tydelig, da han konstaterede: Det er hvidt! Så ville han kigge lidt i båden, rode lidt i skabe, bænke og tæpper. Nye spørgsmål: Sover I her? Har I våben, ammunition, narkotika, over 10000 euro kontant? Så sagde de pænt farvel og god rejse og gik til næste båd.
I mellemtiden var solen kommet frem, så vi gik en tur op til byen. Det er også en gammel, charmerende by indenfor bymuren, og den virker også meget levende. Men mere ”slidt” og mindre umiddelbar end Arles. Tilbage i båden kunne vi sidde i cockpittet og nyde dagens sidste stråler.

 

Torsdag d. 14.05.
Vi vågnede op til flot vejr, sol og vindstille, så vi gav os god tid fra morgenen.
Vi gik midt formiddag ind til byen, hvor vi først besøgte en netcafe med arabisk tilsnit (den fra i går havde ikke åbnet endnu), hvor jeg bl.a. skrev til Irene om købet af den nye pc.
Vi gik derefter rundt og kiggede på den fascinerende gamle bydel. Byen har lavet en rute om Van Gogh, markeret med fliser i fortovet ved hjørner, så man kan se hvilken vej man skal gå. Ruten besøger 30 steder, hvor Van Gogh har malet et maleri. På hvert sted er placeret et lille ”stillads” med en gengivelse af hans billede. På tilsvarende måde er der arrangeret 4 andre gåture i byen, der passerer de emner, der er turens interesse ( renæssance, romertid mv).
Tilbage på båden ved middagstid blev jeg klar over, at Irene ikke havde modtaget min mail. Derfor gik vi ca. 1530 tilbage til byen, bl.a. for at se på byen en sidste gang. Vi fandt også tilbage til den første netcafe, fik skrevet og sendt mailen igen, og nu kom den frem.
Da vi gik ud fra båden, begyndte det at regne, så den travetur, vi havde planlagt gennem byen, blev en del forkortet. Vi sluttede dagen på en dejlig restaurant, vi havde fået anbefalet. Dejlig mad og vin. Det var fødselsdagsgaven til mig, som Jørgen gav mig gavekort på, ved min fødselsdag i oktober.
Det regnede stadig, da vi gik hjem, så vi var godt gennemblødte, da vi nåede tilbage til båden.

 

Onsdag d. 13.05.
Vi stod op kl 0530, mens det stadig var helt mørkt. Vi sejlede ud 0600 hvor det var ved at lysne.
Vi sejlede over til slusen i den modsatte ende af havnen og meldte os over radioen. Slusen og vejbroen gik op, vi spærrede al trafik i 5 minutter mens vi sejlede ind, så blev vi sluset igennem, og 0645 sejlede vi ud på Rhone. En kraftig vind fra S gav gode medløbsbølger, modstrømmen var under 1 knob, vejret var gråt, men tørt. Efterhånden som vi kom ind i landet aftog vinden.
Vi ankom til Arles ca kl 12.
 Lige først i byen så vi en hollandsk båd, der lå fortøjet for enden af en lodret mur langs floden. ”Underligt”, tænkte vi. Arles har ifølge vore oplysninger en lille ponton med plads til ca. 10 både lidt længere oppe ad floden. Pontonen var væk. Flodbredden var på det stykke ved at blive repareret, så der var fyldt op med flåder med pæleramningsudstyr, gravemaskiner, skurvogne mv. Vi stoppede op og begyndte langsomt at sejle tilbage, mens vi drøftede hvad vi skulle gøre. Hollænderne sejlede forbi os og råbte: ”Lousy place to stay”, mens de med tegn viste, at der var mange store sten. Vi sejlede videre ned ad floden til et skibsværft, vi havde set, lige udenfor byen. Vi lagde os udenpå en mandskabs-boligbåd, og Jørgen gik op for at spørge, om vi måtte ligge der 1 eller 2 dage. Det måtte vi.
Undervejs på turen ville jeg skrive til dagbogen. Jeg var næste færdig, men da jeg ville gemme det skrevne, døde pc’en. ”Plop”, så var skærmbilledet væk og ingen strøm. Pc’en føltes ikke varm, så jeg ventede i 5 minutter, så prøvede jeg at starte den igen. Det kunne jeg godt, men da jeg så ville hente det skrevne over på et memory-stick, døde pc’en igen, da jeg satte stick’et ind i pc’en. Og nu er den helt død.
Jeg kontaktede Irene og hun gik straks i gang. Hun kontaktede Henrik, og de har nu aftalt, at han køber en ny pc og medbringer den, når han ankommer d. 30.
Om eftermiddagen gik vi en tur til byen. Vi gik først til Pont Van Gogh, broen der var model for et af Van Gogh’s billeder. Van Gogh boede 2 år i Arles og malede 300 billeder, mens han levede her. Ingen af hans malerier er i dag i byen.
Vi gik derefter ind til byen, hvor vi fandt en internetcafe, hvor jeg kunne skrive den sørgelige nyhed til hjemmesiden. Derefter til turistkontoret og så travede vi rundt i den gamle bydel med amfiteater, borge, kirker mv. Arles er en meget skøn by med mange smalle og krogede gader med gamle huse, der er beboede, hvad der giver et livligt bybillede.
Vi gik hjem først på aftenen fyldt med mange gode indtryk fra byen.

 

Tirsdag d. 12.05
I dag skal Jørgen komme, derfor gik jeg straks i gang med en grundig rengøring af kahytten. Så skulle jeg have fyldt de to tomme canistre med diesel. Jeg satte dem på den lille sækkevogn vi har ombord, og gik op til tankanlægget ved supermarkedet 300m. Her stillede jeg mig i bilkøen og stuve canistrene. Motoren til gummibåden skulle tjekkes og monteres, og så skulle båden lige vaskes for fodspor (Hvorfor går marinaernes folk altid rundt på bådene i snavsede sko).
Jeg var klar klokken 12.
Jørgen skulle ankomme klokken godt 14.
Hans fly ankom forsinket, så han måtte tage en senere lufthavnsbus. Den ankom til Marseille 3 minutter efter bussen til Pt. St. Louis var kørt. Ventetid 4 timer.
Jørgen tog bussen til Martigues. Det var da halvvejen. Men der var ingen forbindelser derfra, før bussen fra Marseilles. Altså ventetid 4 timer i Martigues. Der var stoppestedet bare et skur ved vejsiden. Og vejret var fint med klar sol og en del blæst.
Jørgen ankom til Pt. St. Louis 1830.
Jeg havde benyttet ventetiden til en ekstra indkøbstur, og så havde jeg kigget lidt på slusen, vi skal passere i morgen tidlig.
Vi gik direkte til båden, hvor vi hyggede os lidt, Jørgen fik sig installeret, og så gik vi tidligt til ro.

 

Mandag d. 11.05

Jeg gik fra starten af dagen i gang med at ordne toilettet. Jeg skilte det hele ad, og jeg fandt ud af at alle problemerne kunne klares med lidt hanefedt. Jeg samlede det hele igennem og var bagefter så tilfreds med WC’et at man følte helt lyst til at gøre noget.
Så hældte jeg diesel fra canistrene over på bådens tank så den var fyldt, og så gik jeg lige hele afstivningen af masten efter.
Til sidst gik jeg op til NavyService’s kontor og fik afregnet 80 euro for hjælp med at lægge masten ned. Jeg lånte deres internet-pc så jeg kunne lægge teksten for de foregående dage ind på dagbogen. Og så skulle jeg lige tjekke vejrudsigten: Den sagde regn de næste 5 dage. Nå pyt meteorologerne har før taget fejl.
1115 var det afgang fra NavyService  i sol og kraftig blæst. Jeg sejlede ind til marinaen i Pt. St. Louis, hvor jeg udså mig en god læfyldt plads, hvor jeg kunne ligge med stævnen lige op mod vinden: Jeg sejlede lidt ud igen for at forberede alt med fendere og fortøjninger. Anløbet gik perfekt. Jeg fik hurtigt båden fortøjet, og så gik jeg med bådens papirer i hånden op til capitaineriet.
Døren for enden af bådebroen var en af den slags, der bare smækker af sig selv. Jeg prøvede, om jeg kunne lukke den til, så den ikke smækkede, sådan bare for en sikkerheds skyld. Den smækkede. Klokken 1205 stod jeg ved capitaineriets dør, og kunne læse, at kontoret havde middagslukket 1200 – 1400. Og nu havde jeg lige låst mig selv ude fra båden. Det blev 2 lange timers venten i sol og blæst. Og der var ingen ved den bro, der skulle ned og se til sin båd i maddagspausen.
Klokken 1400 præcis vendte personalet tilbage, jeg fik ordnet mine papirer og kunne gå tilbage til båden og lidt frokost.
I løbet af efter middagen gik jeg op til det store supermarked i nærheden og fik foretaget den store handletur, Resten af dagen gik med alm oprydning og klargøøring.
 
25.5. Det ligger nu klart at Henrik har en ny PC med til mig, naar han kommer paa loerdag. Jeg har i mellemtiden gjort notater, saa jeg kan skrive lidt om vores tur fra Pt. St. Louis til Lyon.
Det har vaeret spaendende og det har vaeret svaert at finde nogle intenetcafeer. Vi har ikke set nogen i nogen af de byer vi har besoegt den sidste uge. Heller ikke her i Vienne, hvor vi er nu? er der en internetcafe. Vi ar kunnet leje os ind paa en PC paa turistkontoret formedels 4 euro for 30 minutter. Savnet af en pc har vaeret mere end det at jeg ikke har kunnet skrive til dagbogen. Hele min planlaegning af turen laa paa den gamle pc, og det er jo gaaet tabt. Saa vi har skullet navigere os frem fra haanden i munden.

Uha, nu skete det vaerste, der kunne ske. Min PC gik doed. Jeg havde lige skrevet for de sidste par dage, og skulle til at gemme det, jeg lige havde skrevet, saa sagde maskinen "plop", og saa var skaermen sort. Den kan intet. Den kan ikke lade stroem, den kan ikke starte; Bare sort. Saa nu har jeg et problem med at faa skrevet til hjemmesiden. Jeg maa have en ny PC frem fra DK. Det arbejder vi paa. Naar jeg ved, hvornaar jeg kan have den, vender jeg tilbage.
Hej saa laenge.

 

Søndag 10.05.09

En del af formiddagen gik med at ordne de sidste fastgørelser (man får hele tiden ideer), og sprayhood’en blev monteret, så nu er båden udenpå klar til afsejling. Der mangler lidt indenbords endnu, men der er jo også stadig lidt tid, til Jørgen kommer tirsdag eftermiddag.

Første del af eftermiddagen er gået med at skrive dagbog, og så skal resten af dagen foregå med klargøring indvendigt.

Den flinke franskmand kom lige forbi midt på dagen sammen med hans hustru, som var kommet ned for at hente ham. De ville lige hilse på, inden de tog hjem til Calais. Det var da hyggeligt.

Vejret var fra morgenen meget gråt, køligt og blæsende. Det har sågar regnet lidt i dag, mens jeg har siddet herinde. Nu er det klaret op igen, men stadig meget blæsende.

Lørdag 09.05.09

Jeg var lige blevet klar med de sidste forberedelser, da de kom kl 0900 for at hente Samsara. Båden kom i vandet uden problemer, jeg fik tjekket om båden er tæt, og det er den. Motoren blev prøvet, den startede fint og kørte fint. Så gik jeg i gang med at klargøre til nedlægning af masten. Kl 1130 kom den ene marinamand og spurgte, om jeg kunne være klar om et kvarter, for de havde lige lidt tid. Ok, sagde jeg. 1145 kom de tilbage og startede mobilkranen, og kl 1200 var masten nede.

Resten af dagen brugte jeg til at afmontere vanter og stag, pakke sammen, afstive, sikre og klargøre.

Kl 1900 var jeg ikke færdig, men da syntes jeg, at jeg havde gjort et dagværk, så der stoppede jeg for den dag.

Fredag 08.05.09

Vinden var drejet i syd, så det var en kølig vind der blæste ind fra havet. Det passede mig fint, jeg trak i malerdragt, og gik i gang med at bundmale båden. Det tog formiddagen.

Over middag kom 2 af marinaens folk og spurgte, om jeg var klar til at blive sat i vandet nu. "Nu?" sagde jeg. "Jamen jeg har da først en tid i morgen kl 1400." "Vi har tid nu," sagde de. "Jeg troede ikke i arbejdede i dag. Det er befrielsesdag og butikkerne har lukket." "Puh, vi arbejder." "Hvad så med masten?" spurgte jeg. "Masten" sagde de og så meget uforstående ud. "Ja, hvornår har I tid til at tage den ned?" De konfererede lidt. "Det kan blive en gang mandag". "Aftalen var lørdag, så det er godt nok længe at vente. Men er det sådan I har tid, så er det ok for mig". "Vent her. Vi skal lige hen og konferere med kontoret." En halv time senere kom den ene tilbage og sagde, at båden bliver sat i vandet i morgen kl 0930 og masten lægges ned 1430.

Så fik jeg travlt med at få alt det, der var lagt ned på jorden tilbage på båden.

Jeg skal have tanket ca. 80 L diesel og ville lige tjekke, hvor man kan købe diesel. Derfor gik jeg hen til det mekaniske værksted og spurgte manden der. Han forklarede, at man kun kan købe diesel i dunke eller kanistre, og at nærmeste tanksted er tanken på p-pladsen ved supermarkedet. Bystyret har modsat sig, at der etableres en tank på havneområdet. Jeg gik tilbage til båden. Naboen gik på sin båd, og jeg fortalte ham lidt grinende og hovedrystende, hvad jeg havde fået at vide. "Jamen, har du ingen kanistre?" spurgte han. "Jo 2 på 20L og 1 på 10L", svarede jeg. "Er de tomme?" spurgte han. "Ja det er jo det, de er" svarede jeg. "Så vær klar om 10 minutter, så kører vi lige ind og tanker dem" sagde han. "Jamen butikkerne holder lukket i dag", sagde jeg. "Butikkerne gør, men ikke tanken", svarede han.

10 minutter efter stod jeg klar med mine dunke, og så kørte vi til byen for at hente diesel. Han er godt nok flink den franskmand.

 

Torsdag 07.05.09

I dag flyttede jeg ud på båden, så det var med fuld oppakning, jeg travede ud på Samsara.

Jeg havde haft lidt korrespondance med Irene på sms om batterierne, og hun ringede nu til mig. Hun havde haft kontakt til fa. Kjøller, der har leveret både lader og septor (Søren Elektro er jo holdt – den skurk). De havde forklaret hende, hvordan tingene fungerer, og det fortalte hun nu videre til mig. Jeg klargjorde motoren med olie, diesel mv., og så prøvede jeg at starte den. Den kunne ikke starte, og jeg kunne høre, at der ikke var meget kraft tilbage i startbatteriet.

Jeg har ikke noget startkabel med, så den flinke nabo måtte igen stå for skud. Han havde selvfølgelig et, og det måtte jeg gerne låne. Han fandt det frem og gav mig det, mens han undskyldte, at det var lidt primitivt. Det var et startkabel, og nu forbandt jeg start- og forbrugsbatterier, og så prøvede jeg at starte motoren igen. Den hostede lidt, og så gik den i gang.

Dejligt. Resten af dagen blev startkablet siddende, så jeg kunne få startbatteriet ladet op.

Sidst på eftermiddagen ville jeg en tur ind til byen for at handle. Der er ingen handlemuligheder i marinaen, så nærmeste mulighed er supermarkedet 2 km væk. Da jeg var ved at gå med min rygsæk og min lille sækkevogn til større indkøb, kom naboen ned fra sin båd. Han skulle også ind og handle, så jeg var da velkommen til at køre med ham. Det sagde jeg ja tak til.

Onsdag 06.05.09

Sol, lummer varme, og absolut ingen vind fra morgenen. Til gengæld var myggene vendt tilbage, så jeg nåede at bidrage godt til bestandens bevaring, mens jeg gik ud til Samsara.

Fribordet blev vokset om formiddagen. Nej hvor blev det flot.

Over middag tog vinden noget til, men det var stadig meget varmt. Jeg målte 32 grader i kahytten.

Om eftermiddagen var det så bunden, der stod for tur. Jeg sleb den gamle bundmaling over med en excentersliber, så bunden nu er klar til en ny gang bundmaling.

Jeg var godt nok træt, da jeg gik tilbage til hotellet den aften, men nu var der ingen bilister, der tilbød at køre mig.

Tirsdag 05.05.09

Så snart jeg nåede ud til Samsara hældte jeg destilleret vand på batterierne, vand jeg havde købt i byen i går aftes, og nu havde fragtet med hele vejen. Jeg kunne hælde godt 2 liter vand på batterierne. Mest på forbrugsbatterierne, men også startbatteriet kunne tage lidt. Jeg fatter ikke, hvordan alt det vand kan forsvinde. Nå, men nu ladede batterierne.

Så skulle jeg vaske båden, og igen trådte den venlige nabo til. Han havde monteret en slange, som han havde trukket hen til sin båd. Den lånte jeg. Og så blev Samsara grundigt vasket. Egentlig ærgerligt med den franske nabo, der kommer fra Calais, for han taler kun fransk. Og så ved jeg endda ikke helt, hvordan han har det med fransk, han har da i hvert fald svært ved at forstå det, når jeg taler fransk til ham.

Om eftermiddagen gik jeg så i gang med at polere fribordet. Det er altid drøjt. Og vejret gjorde det ikke mere behageligt. Solen skinnede, og det blæste kraftigt med en varm vind fra nord. Det blæste helt vildt. Det hylede sådan i riggen på bådene her i marinaen, at jeg ikke tror, at 500 vilde teenagere til rockkoncert kunne have overdøvet hyleriet. Man skulle virkelig koncentrere sig om det man var i gang med.

Inden jeg gik tilbage til hotellet tjekkede jeg lige batterierne. Nu var der fuld strøm på forbrugsbatterierne, men startbatteriet var uændret.

Da jeg var på vej tilbage til hotellet, standsede en franskmand i en bil og spurgte om vej. Jeg kunne desværre ikke hjælpe ham, men i stedet tilbød han så at køre mig ind til byen. Ja, tak. De er nu flinke de franskmænd.

 

Mandag 04.05.09

Så blev det dagen, hvor jeg skulle af sted. Afgang hjemmefra 0400. Irene var så venlig at tage med i lufthavnen, så hun kunne tage bilen med hjem igen. Det går hurtigt over Sjælland, når der ingen trafik er, så 0515 var vi i Kastrup. Jeg havde tjekket ind hjemmefra på nettet, og selv med lidt rigelig vægt i bagagen gik indvejningen fint.

Og så var det farvel til Irene, som jeg først ser igen i Strasbourg i slutningen af juni.

Jeg har fået at vide, at jeg altid oplever noget lige fra den første dag. Denne gang oplevede jeg at alt gik perfekt og problemfrit. Fly til tiden og perfekte busforbindelser så kl.1410 stod jeg i Port St. Louis. Undervejs fik jeg set en flok flamingoer, der stod i sumpen i vand til knæene. Det er vel Camarque. I hotellet havde man indforskrevet et familiemedlem til at være tilstede og tage imod mig, da han kunne tale engelsk.

Jeg gik hurtigt ud til Samsara ( der er ca. 2 km hver vej ), og det var dejligt at se båden igen. Støvet, men ellers som jeg huskede.

Jeg ville straks sætte strøm til, da båden havde stået uden opladning i 9 mdr.. Laderen virkede tilsyneladende ikke. Jeg kiggede i batterierne. De var helt tørre. Ups. Jeg gik hen til en stor forretning på stedet, der reklamerer med at de kan udføre alt i motorreparationer, såvel el som mekanisk. De havde ingen destilleret vand. Næ, deres batterier er vedligeholdelsesfri sagde de. Det står der også på mine at de er, men de var udtørret alligevel. De henviste til supermarkedet inde i byen. Jeg gik tilbage til båden og begyndte at pakke lidt ud.

På båden ved siden af gik en franskmand og klargjorde sin båd. Han så, jeg havde besvær med at komme på og af båden, så han spurgte, om jeg ikke ville have en stige magen til den, hans selv havde lånt at marinaen. Det ville jeg da gerne. Han satte sig straks i sin bil og kørte. 10 minutter senere kom han tilbage og smilede og vinkede. Igen 10 minutter senere kom en ung mekaniker kørende i en varevogn med en stige ud af bagdøren. Værsgo.

Jeg spurgte den unge mand, om han vidste, hvor jeg kunne få noget destilleret vand. Moment, sagde han og kørte. Et kvarter senere dukkede han op igen med en halvfyldt literflaske, som han gav mig.

Det hældte jeg på batterierne. Det var ikke nok, men nu kunne jeg da se at laderen virkede.

Da jeg sidst på eftermiddagen var på vej de 2 km tilbage til supermarkedet og hotellet, standsede en bil ud for mig. Det var den unge mand, der lige ville give mig et lift ind til byen.

Se det var en ankomst og modtagelse i Frankrig der vil noget.

 

 

Så sker det snart. Ca.1. maj flyver jeg ned til båden ved Marseilles. Så begynder klargøringen.

Den 12. maj kommer Jørgen til Port St. Louis, og så begynder sejlturen snart derefter.